I Clint Eastwood-filmen Mystic River bliver en dreng bortført i tre dage af pædofile psykopater, der giver sig ud for at være politibetjente. Drengen vokser siden op til at blive en indesluttet, martret, ødelagt sjæl. Et menneske – i skikkelse af Tim Robbins, som forleden vandt en Oscar for præstationen – som må kæmpe med sine skrammede familierelationer, sit overforbrug af alkohol, sit nervøse forhold til andre mænd, sine selvtægtsfantasier og sine dødeligt voldelige acting out-anfald. Tre dage. Og hele mandens liv er ødelagt. Hvem gør sådan noget ved en lille dreng? Hvem begår den slags forbrydelser?
Det kunne man se mandag aften på tv, hvor den pædofile belgier Marc Dutroux omsider blev stillet for retten, anklaget for serievoldtægter, sadistisk tortur og i sidste ende iskoldt mord på en hel flok småpiger. Dutroux sad og småsov. Han var tilsyneladende det, man på godt dansk kalder pisseligeglad. Ligeglad!? Ville man være det? Svaret er nej. Du og jeg ville bestemt ikke være ligeglade. Men du og jeg scorer jo heller ikke i omegnen af 49 på Hare-skalaen. Vi er, kort sagt, ikke kliniske psykopater i Peter Lundin-klassen. Vi har ikke fejludviklede præfrontallapper. Vi blev ikke behandlet lemfældigt som børn. For nu blot at nævne to af de gængse psykopati-teorier.

Det er en fundamental uvidenhed om denne problematik – at mange pædofile vitterlig ikke fungerer på samme præmisser som os andre – der gør, at Danmark, til vore nabolandes støt stigende forbløffelse, er ved at udvikle sig til et decideret pædofilivenligt land. Man deltager fra politisk side ligefrem passivt i forbrydelserne – for når ingen ansvarlige løfter en finger, har de pædofile reelt frit spil. Men ville man dog ikke gøre noget, hvis man nu vidste, at der var et massivt problem? Jo da. Sagen er bare den, at de færreste politikere ulejliger sig med at beskæftige sig indgående med pædofili. Det er jo et klamt emne. Og derfor fatter de heller ikke en brik af, hvad det hele går ud på.
Lad os tage nogle eksempler: I forrige uge blev en 69-årig pædofil mand dømt til to år og seks måneders fængsel for at have hærget rundt i Vanløse – i hele sit liv. Et af sagens mest smertefulde punkter var imidlertid, at den dengang 29-årige mand, der til sidst anmeldte vaneforbryderens overgreb gennem fem år til politiet, var ét år for sent ude. Pædofilisager skal nemlig anmeldes inden for ti år fra den forurettede er fyldt 18.
Man skal være meget uvidende om pædofiliens konsekvenser for ofrene – jævnfør historien i Mystic River – hvis man tror, at mandlige ofre for pædofili kan ytre sig om de sædelighedsforbrydelser, de har været udsat for, allerede i tyverne. Det hører faktisk til sjældenhederne. Flere ofre fortæller først om overgrebene, når de er langt oppe i årene. Mange vælger aldrig at tale om dem. Nogle kan slet ikke. Et andet eksempel kunne være krænkerne selv. Alene denne gængse underdrivelse er udtryk for, at man ikke tør tale om tingene, som de er. Er Marc Dutroux ’krænker’? Eller er han psykisk syg? Er han en ond Satan? Hvad dækker egentlig bedst? Og sproget er vigtigt. Når man sætter en ’krænker’ fra Vanløse i fængsel i to år og seks måneder, så er det i et forsøg på at resocialisere ham. Det er fornuftigt. Men det er en klinisk misforståelse, hvis politikerne tror, at man kan resocialisere psykopater. Det er helt enkelt udtryk for uvidenhed. En psykopat kan ikke resocialiseres. Man kan højest indgå en aftale med ham. Hvis den altså er i hans favør.

Den virkelighed nægter de ansvarlige at deale med. Og det er årsagen til, at samfundet ikke udvikler en forståelse for det her område. Når ’det onde’ og ’det syge’ blander sig i de pædofile ’monstre’, vi ser for tiden – både herhjemme og i udlandet – så kan systemerne slet ikke håndtere dem. For vi ved ikke, om vi skal straffe dem eller prøve at helbrede dem. Og begge dele er faktisk også lige omsonst. Udviklingen er ellers overskuelig nok: I 1980’erne ’opfandt’ vi incestofrene. I 1990erne ’opfandt’ vi pædofiliofrene. I det første tiår af det nye årtusinde ’opfinder’ vi så lige nu de pædofile psykopater – forbryderne, der står bag alle disse overgreb på børn. Og i det næste tiår ’opfinder’ vi så formentlig alle de kvindelige pædofile psykopater, som al nyere forskning tyder på faktisk også findes derude.
Kunne man ikke rubbe neglene lidt inde i Folketinget? Kunne man ikke i det mindste begynde at drøfte på politisk plan, om Foreningen Pædofilgruppen, som netop har opgraderet sin hjemmeside til den verdensomspændende adresse www.danpedo.org, nu også er en lille, jovial selvhjælpsgruppe? I hvert fald er det i givet fald en lille selvhjælpsgruppe, der opererer på fem sprog via en international hjemmeside – komplet med links, chatrum og emailadresser.
Er der fejet noget ind under gulvtæppet her i Dan-mark? Jeg tror det.
kdj

Anbefalinger

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu