Chok
I en tilstand af chok, sorg og smerte besluttede de spanske partier at suspendere alle valgmøder før valget på søndag, efter at 10 bomber i går morges eksploderede i Madrid. Med over 190 dræbte og 1.000 sårede er det det værste terrorattentat i det spanske demokratis historie.
Den konservative ministerpræsident José Maria Aznar sagde, at den 11. marts 2004 vil gå over i historien som en infam og vanærende dag. Regeringen erklærede straks tre dages landesorg, og der blev arrangeret spontane demonstrationer i mange spanske byer.
Fra hele verden – fra USA til Rusland indløb solidaritetserklæringer, og Europa-Parlamentet foreslog, at den 11. marts – og ikke den 11. september – gøres til Europas mindedag for terrorismens ofre. Formanden for Europa-Parlamentet, Pat Cox, kaldte attentatet i Madrid for ’en krigserklæring’ imod det spanske demokrati.
Ingen har taget ansvar for attentatet, men den spanske regering mener, at den baskiske terrororganisation, ETA, står bag. Bomberne i lokaltogene var lavet af den samme type sprængstof, som ETA plejer at bruge til sine attentater, og de var tidsindstillet til at eksplodere på samme tid på Atocha-stationen i Madrid. Forsinkelser i lokaltogene forhindrede en større massakre.
Indenrigsminister Ángel Acebes tog på et pressemøde afstand fra udtalelser fra den baskiske seperatistleder, Arnaldo Otegi, der i går formiddag antydede, at det ikke var ETA, men en ’arabisk modstandsgruppe’, der kunne stå bag attentatet.
Ministeren henviste til, at ETA »længe har søgt at lave en massakre«. Den 24. december forsøgte ETA at sætte en bombe med 50 kg dynamit på et tog til Madrid, og at man i slutningen af februar anholdte to ETA-folk i Cuenca, der var på vej til Madrid i en varevogn med 500 kg sprængstof, som skulle bruges til et større attentat i hovedstaden.

Barbari fordømt
Den konservative spidskandidat til valget, Mariano Rajoy og den socialistiske leder, José Luis Rodríguez Zapatero, meddelte i går formiddag, at de suspenderer valgkampen med øjeblikkelig virkning. Zapatero opfordrede de spanske vælgere til vise ’demokratisk enhed’ overfor ETA og »gå massivt til stemmeurnerne på søndag«.
Formanden for den rød-grønne enhedsliste Gaspar Llamazares fordømte »det nazistiske barbari, som ETA har begået«.
Fra Baskerlandet sagde den baskiske regeringsleder, nationalisten Juan José Ibarretxe, at »ETA har forsøgt at sprænge demokratiet i luften. (…)ETA skriver en af sine sidste forfærdelige kapitler.«
I avisen El País skrev kommentatoren, Josep Ramoneda, at »ETA har i mange måneder været mere end skygge end en trussel. ETA har ønsket at gøre ende på enhver illusion. Ved at lave en massakre, som ingen kan tvivle på. ETA har valgt at lave en massakre i al-Qaeda-stilen velvidende, at den slags attentater fremkalder mere social afstandtagen, og det må man tage højde for.«
Josep Lluis Carod-Rovira, der er formand for det katalanske separatistparti, Esquerra Republicana, og som i januar mødtes med ETA’s ledelse i det sydlige Frankrig, benyttede i går lejligheden til at slå til lyd for en dialog med ETA: »Dem, der beslutter tingene, bør tage ansvaret og bruge ordet som definitivt instrument til at afslutte barbariet,« udtalte han til radiostationen Cadena Ser.
Den konservative leder Mariano Rajoy afviste forslaget: »Det eneste, man skal sige til ETA, er, at vi forfølger dem og ikke andet.« Også socialisterne og de rød-grønne krævede i går en stærkere politiindsats imod ETA.