Sent fredag eftermiddag, kort før millioner af spaniere gik på gaden for at demonstrere imod terrorismen, ringede en person til separatistavisen, Gara, og det baskiske tv, Euskal Telebista, og sagde, at ETA »ikke har noget ansvar for attentatet.«
Meddelelsen bidrog til at skabe større forvirring om, hvem der kan være ophavsmændene bag torsdagens massakre i Madrid, men i den spanske regering betragter man stadig ETA som hovedmistænkt. Det sagde den konservative ministerpræsident José Maria Aznar på et pressemøde i går eftermiddag. Han fastslog samtidig, at regeringen dog ikke udelukker andre hypoteser i efterforskningen – herunder om der kan være islamistiske terrorgrupper bag.
På et pressemøde i Bilbao beskyldte den baskiske separatistleder, Arnaldo Otegi, regeringen for at »lyve bevidst« om, hvem der står bag massakren. Og ledende politikere fra den spanske venstrefløj forlangte i Madrid, at regeringen »siger sandheden og ikke skjuler noget«.
Talsmanden for borgergruppen Basta Ya!, Carlos Martínez Gorriaran, mener, at separatistmiljøet forsøger at vildlede befolkningen før parlamentsvalget på søndag.
»De er bange for, at det baskiske nationalistparti vil få alle deres stemmer, så de benægter derfor, at ETA har noget med attentatet at gøre,« siger han til Information.
»Jeg er 100 procent sikker på, at det er ETA, der står bag,« fastslår han.
»Blodbadet i Madrid bærer ETA’s klare kendetegn. Siden 1974, hvor de dræbte 13 mennesker i et cafeteria i Madrid, har ETA lavet flere massakrer mod civile,« siger han og henviser bl.a. til bombeattentatet mod Hipercor-supermarkedet i Barcelona i 1987, hvor 21 mistede livet. Dermed afviser han en påstand, som Otegi fremkom med i går, at ETA »aldrig har rettet sine attentater imod civile«.
»I 1999 blev ETA forhindret i at udføre et planlagt bombeattentat imod Torre Picasso-bygningen i Madrid, hvor der næsten arbejder 5.000 mennesker,« erindrer Carlos Martínez.
»De havde sendt en dødskaravane afsted med 1.000 kg sprængstof. Heldigvis blev de pågrebet, og politiet fik forhindret en værre massakre end den, vi så torsdag.«

Stærke indicier
Terroreksperten, Rogelio Alonso, fra universitetet Rey Juan Carlos i Madrid, hælder til den samme teori.
»ETA har længe stræbt efter at lave en større massakre,« siger han i telefonen. Han vil ikke totalt afvise den islamistiske hypotese, eller et evt. samarbejde mellem al-Qaeda og ETA, men alligevel siger han: »Der er meget, der taler for, at ETA alene står bag attentatet i Madrid. Indicierne er stærke. Juleaften forsøgte ETA at sætte en 50 kilograms bombe på et tog til Chamartin-stationen, og her for to uger siden blev to ETA-folk anholdt i Cuenca med 500 kg. sprængstof.«
Chefen for Europol, Jürgen Storbeck, sagde torsdag, at attentatet i Madrid »ikke mindede om de metoder, som ETA indtil nu har anvendt«. Men allerede sidste år begyndte Europol at advare om risikoen for en stor ETA-aktion i Madrid, der »kunne gå ud på at placere sprængstoffer og bilbomber i forskellige strategiske punkter af hovedstaden (i metroen, i hurtige indfaldsveje, vigtige gader, i udvalgte indkøbscentre, etc) for, at bomberne eksploderede på en fortløbende måde i løbet af få timer«.
»ETA dræber uden at skelne mellem ofrene,« siger Alonso: »Sådan er terrorens logik. De har flere gange forsøgt eller lavet attentater imod civile mål. De har engang placeret en bombe ved nødudgangen til stormagasinet El Corte Ingles, og de har lavet bombeaktioner imod Chamartin-togstationen og lufthavnen i Barajas.«.
Det spanske politis efterforskning forfølger i første række det baskiske spor: »Man har brugt samme type sprængstof, som ETA plejer at bruge, og bomberne var lagt ind i togene i rygsække. Det var den samme metode, ETA ville bruge juleaften,« siger en kilde i politiet til Information.
Denne gang var der halvt så meget sprængstof i: »Ikke 20 kg som juleaften, men kun mellem otte og ti kg i hver rygsæk, så de kunne stå mere ubemærket i togene«. Teorien om ETA bestyrkes af, at vidner skal have set nogle unge mænd bære rygsække ind i togene på Alcalá de Henares stationen, og de er ikke identificeret som arabere, men som personer med ’et vestligt udseende’.