Af LASSE HØJSGAARD, Jeppe Villadsen og ULRIKKE MOUSTGAARD Pressegruppen LUXEgentlig ville regeringen bare sende et signal om mindre blødsødenhed over for kriminalitet, men udviklingen overhalede intentionerne, og nu halser man bagefter
med oprettelsen af fængselspladser

FængselsDanmark
Nye fængselspladser er ved at blive en fast, halvårlig tradition i Danmark. Siden 2002 har man i hver folketingssamling vedtaget at udvide kapaciteten. I løbet af næste år vil vi i Danmark nå op på 4.200 pladser – et historisk højt tal.
Det er en kombination af strengere straffe og en kraftig stigning af narko- og røveridomme, der i de sidst to år har skab et voldsomt pres på fængslerne. Justitsministeren har derfor måtte gå pendulgang til finansudvalget for at få penge til flere fængselspladser. Sidste udvidelse på 175 pladser blev annonceret i marts måned.
Men historien behøver ikke at stoppe her. Det kan sagtens vise sig, at 4.200 pladser heller ikke vil være nok, erkender Kriminalforsorgen. Den har utroligt svært ved at forudsige kriminalitetsudviklingen, og man er derfor hele tiden et skridt bagud.
»Vi har ikke en nogen som helst muligheder for at vide, om der af sig selv sker en udvikling på eksempelvis røveri- eller narkoområdet. Vi kan følge udviklingen og så konstatere, at nu stiger strafmængden. Men vi kan ikke forudsige det,« siger direktør for Kriminalforsorgen William Rentzmann.
Han kan derfor ikke garantere, at der ikke bliver brug for endnu flere fængselspladser. Inge Dahl-Sørensen (V) erkender at regeringen er på hælene i denne sag.
»Jeg tror vi vil være bagud hele tiden. Men vi kan jo ikke oprette flere pladser, end vi ved, der er brug for,« siger Inge Dahl-Sørensen, medlem af Folketingets retsudvalg.

Endelig kom konsekvensen
At folk skulle længere tid i fængsel, var et af VK-regeringens valgløfter. Der skulle være bedre overensstemmelse mellem forbrydelsernes grovhed og den straf, det udløste, hed det.
Forbrydelser som vold og voldtægt blev straffet alt for mildt, og det krænkede folks retsfølelse. Fra begyndelsen spændte regeringen sig hårdt op med et 100 dages program, der blandt andet lovede hårdere straffe for voldsforbrydelser. Lovforslaget kom i februar 2002 og gav strafferammerne for voldsdomme et ordentlig nøk.
»En pragtfuld dag at være konservativ,« erklærede Helge Adam Møller (K) fra Folketingets talerstol.
Også Socialdemokraterne tilsluttede sig stramningerne, kun de radikale og venstrefløjen stemte imod.
I slutningen af 2003 kom en ny straffelovspakke med kraftig hævelse af straffen for narkodomme. Justitsministeren gav udtryk for, at hun ikke troede, straffeskærpelserne ville resultere i øget pres på fængslerne. Hun havde næppe heller forudset den bølge af domme inden for især røveri- og narkokriminalitet, der i 2002 ramte landet.
Resultatet var en voldsom stigning i strafmassen - den samlede mængde af straf, domstolene dømmer i løbet af et år. Fra at have ligget nogenlunde stabilt omkring 50.000 måneder i løbet af halvfemserne knækkede kurven i 2002 og steg til 60.000 i løbet af to år.

Historisk fængselsudvidelse
Effekten forplantede sig lynhurtigt til fængslerne. Allerede i begyndelsen af 2002 begyndte fængselsfunktionærerne at klage over at skulle mase fangerne sammen, og at arbejdsforholdene blev forringet.
Samtidig voksede køen til fængslerne. Fra at ligge på et stabilt niveau omkring 3.400, der ventede på at komme i fængsel, steg tallet, så der på sit højeste var 5.529 dømte, der gik rundt i frihed.
Et slag mod befolkningens retsfølelse – en af regeringens kæpheste – der risikerede at forvandle regeringens populære strafskærpelser til en dårlig sag. Fængselsfunktionærerne rasede, og oppositionen var også hurtig til at stemme i.
»Regeringen har fuldstændig mistet kontrollen,« lød det blandt andet fra Lissa Mathiasen (S) i en folketingsdebat.
Reaktionen kom prompte – i form af fængselsudvidelser. I efteråret 2002 annoncerede justitsministeren oprettelse af 100 ekstra fængselspladser, og derefter gik det slag i slag med beslutninger om udvidelser i foråret 2003, efteråret 2003 og marts måned i år. I alt vil kapaciteten i danske fængsler være udvidet med 550 pladser, når de sidst besluttede etableringer står færdige i 2006.
Den store fængselsudvidelse er historisk set unik.
»Det er første gang siden midten af 1800-tallet, vi har reageret ved at bygge fængsler i så stor stil. Sidste gang der var ventelister i begyndelsen af 80’erne, reagerede man på det ved at sætte strafferammerne ned og lave amnestiordninger«, siger lektor i kriminologi Beth Grothe Nielsen, Aalborg Universitetscenter.
Hun tror ikke, at fængselsboomet vil tage af.
»Som stemningen er i øjeblikket, tror jeg kun, der en én ting, der kan stoppe det, og det er økonomi. Det er simpelthen for dyrt det her,« siger Beth Grothe Nielsen.
En plads i et lukket fængsel koster staten knapt 1.600 kroner om dagen. De senest vedtagne 175 pladser kommer til at koste ca. 90 millioner kroner om året i drift plus et etableringsbeløb på 117 millioner.
William Rentzmann vurderer, at de sidst vedtagne fængselspladser vil begynde at lempe presset på fængslerne i løbet af næste år. Hvis altså ikke strafmassen stiger yderligere.
Og ellers – så bliver der flere pladser i fængselsdanmark.

FAKTA
Regeringens stramninger af straffeloven
*Første pakke, februar 2002
1-4 år oven i strafferammerne for vold, voldtægt, uagtsomt manddrab, forstyrrelse af offentlig ro og orden samt menneskesmugling. Udover at hæve rammerne blev dommerne pålagt at hæve straffeniveauet med en tredjedel for en række domme.
*Anden pakke, november 2003
Forhøjelse af strafferammen for grov narkokriminalitet fra 6-10 år til 10-16 år. Desuden blev der lagt to år på rammerne for vold mod tjenestemænd, trusler mod vidner og groft tyveri.