Når ikke engang Brad Pitts navn på rollelisten og Steven Soderbergh i instruktørstolen er nok til at finansiere en film, må Hollywood være i krise.

Det er den lære, man kan drage af balladen om filmen Moneyball, der i forrige uge blev lukket ned, fordi filmselskabet ikke turde binde an med Soderberghs åbenbart lidt for komplekse indgangsvinkel til historien – den handler om baseball – selv om Pitt skulle spille hovedrollen.

Bunden er faldet ud af dvd-markedet, og selv ikke store stjerner kan garantere en films indtjening, fortæller denne artikel fra New York Times om Moneyball-affæren, og om hvordan Hollywood for alvor har ændret sig fra at være et sted, hvor en stjerne kunne få et filmselskab til at tage en chance, til et sted, hvor man løber i hælene på hinanden og de seneste succeser eller genindspiller gamle.

Det er der ikke noget nyt i, vil nogen måske indvende, men det er værre nu end nogensinde før, blandt andet pga. finanskrisen.

En kreativ fallit, som veteranproduceren Art Linson fortalte om i et interview, vi bragte i Information for en uge siden.

Pernille Fischer Christensen, der debuterede med den roste En soap og fulgte op med den knap så vellykkede Dansen, er i fuld gang med at lave ny film, Familien Rheinwald.

Her er en pressemeddelelse fra Det Danske Filminstitut, der har støttet filmen. Den lyder rigtig spændende, synes jeg – og er fuld af gode skuespillere:

Min penneveninde Cynthia Brooks har lige sendt mig denne fiktive fortælling skrevet af en ukendt person om hans møde med præsidenten i Det Hvide Hus.

Obama beskrives ikke alene som en diktator, men også som en skikkelse taget ud af Garcia Marquezs historie om latinamerikanske diktatorer (jeg glemmer bogtitlen). Bemærk, at Obama - der ikke nævnes ved navn - beskrives som havende millioner af tænder. Det er et typisk racistisk prædikat fra sydstaterne. Som bekendt ser tænder mere hvide ud, når baggrunden er mørk.

I nat drømte jeg, at Pia Juul afslørede over for mig, at Bess fra Mordet på Halland visse steder taler alfabetisk. Hun pegede på en af Bess' replikker og sagde, kan du ikke se det, hun taler alfabetisk. Jeg følte mig lidt dum, fordi jeg ikke havde lagt mærke til det noget før, men tænkte så, at det måske var en af forklaringerne på, hvorfor Pia Juuls prosa er så smuk, at der ligger nogle strenge dogmer bag. Bess sagde: Aldrig Bør Champagne Drikkes Efter Festen - mere husker jeg ikke.

I vågen tilstand har jeg skrevet en anmeldelse af det nye nummer af Standart, som på flere måder er en god grund til at slå et slag for de litterære tidsskrifter i det hele taget - og måske ligefrem begynde at abonnere på nogle af dem? I den oversigtsartikel, som bliver nævnt i anmeldelsen, og som Lars Bukdahl har skrevet, oplister han de seksten litterære tidsskrifter, der sandsynligvis er. De kommer her (selvfølgelig i alfabetisk rækkefølge):

Apparatur

Banana Split

Den Blå Port

Bogens Verden

Hvedekorn

Ildfisken

Kritik

Passage

Recession, tidligere Reception, Institut for Nordiske Studier, KUA

Spring

Standart

Stern und Spielplatz

New York byråd vedtog i går at gøre to muslimske helligdage skolefri. I forvejen bliver kristne og jødiske helligdage markeret i byens offentlige skoler. Tilsyneladende ingen i byrådet, ej heller i bybefolkningen, protesteret imod beslutningen. Den eneste prominente personlighed, der modsætter sig idéen er New Yorks borgmester - der i øvrigt er af jødisk afstamning.

I dag udvandrede jeg for første gang nogensinde i vrede fra en presseforestilling. Og nej, det skyldes ikke, at filmen var dårlig. Jeg har faktisk et princip om ikke at gå midt under en filmforevisning – heller ikke selv om jeg sagtens kan komme i tanke om mange andre og mere konstruktive måder at bruge mit liv på. Kald det bare professionalisme.

Jeg gik, fordi forholdene, som pressekørslen foregik under, var under al kritik. Jeg skulle – samen med ca. 20 andre anmeldere – se Michael Manns nye film, Public Enemies, der har amerikansk premiere i morgen, 1. juli, og dansk premiere på fredag. Og er der en filminstruktør, som virkelig bruger lyd og billede, er det Mann, hvorfor hans film fortjener at blive set under optimale omstændigheder.

Det gør alle film naturligvis, men med nogle betyder det alligevel mere end med andre.

Jeg havde håbet, at dagens kørsel skulle foregå i Imperial, men det blev i stedet sal 1 i Palads – der ligesom Imperial er ejet af landets største biografoperatør, Nordisk Film – hvilket ikke ligefrem er dårligt, men altså heller ikke optimalt. Jeg har for mange gange oplevet problemer under presseforestillingerne i Palads, hvorfor det altid er med en vis forventning om, at det nok går galt, at man sætter sig tilrette i en af biografens mange og ikke alle lige gode sale.

Og selvfølgelig gik det galt i dag. Der kom kun lyd fra centerhøjttalerne, altså dem bag lærredet, mens sidehøjttalerne – dem, der blandt andet skal hjælpe med surroundlyden – var slukket. Resultatet var et fladt, udynamisk lydbillede, hvor man indimellem nærmest ikke kunne høre personerne på lærredet tale, selv om underteksterne indikerede, at det gjorde de vist nok alligevel.

Mandagen - dag ét efter kuppet - begyndte roligt. Stort set alle mødte på arbejde. Boder, supermarkeder, banker og benzinstationer var genåbnet, og trafikken i hovedstaden samme kaos som altid. 

Men i løbet af eftermiddagen er demonstrationer over hele landet taget til. I landets to største byer, San Pedro Sula og Tegucigalpa, har der været enkelte sammenstød mellem militær og politi på den ene side, og demonstranter, der støtter den afsatte præsident Manuel Zelaya, på den anden. Fra hovedstandens offentlige sygehus, Hospital Escuela, meldes om 10 til 20 sårede. Flere journalister og fotografer er desuden blevet overfaldet af demonstranter, der raser mod enkelte nationale medier, som de kalder forrædere.

Landets folkeskolelærere har annonceret en generalstrejke på ubestemt tid.

Politiet har overtaget kontrollen med indfaldsvejene til hovedstanden, og alle busser med destination mod Tegucigalpa stoppes og passagererne checkes. Og endeligt er der fortsat undtagelsestilstand og udgangsforbud mellem 21 og seks morgen.

Men ét er den nationale uro. Noget andet er det internatioanle pres, der i øjeblikket tager til i styrke. Ingen lande vil anerkende andre end Manuel Zelaya som legitim præsident for Honduras. ALBA landene - her i blandt Venezuela, Bolivia, Nicaragua, den Dominikanske Republik, Ecuador - har trukket deres ambassadører ud af Honduras. USA´s ambassade holder lukket på ubestemt tid. Samtidig har Guatemala, El Salvador og Nicaragua suspenderet al samhandel med Honduras i foreløbig 48 timer. 

Her er listen over de nominerede til Bukdahls Bet Den Smalle Litteraturpris 2009 + 2. og 3. pladser. Lad den være en liste over anbefalinger til sommerferielæsning. Og vinderen blev Martin Larsen, som ikke havde den festlige hat på, da han mødte op til prisoverrækkelsen i Smallegade i dag, men fik det, for den var bare én af de mange gaver, han fik overrakt som prismodtager - en meget omstændelig ceremoni. Listen over de mange genstande (påskeæg, Magasinet Menneske bl.a.) Blendstrup og Bukdahl havde fundet frem til lejligheden offentliggøres garanteret meget snart i The Daily Avantguardian. Det er anden gang Martin Larsen modtager prisen, første gang var i 2005 for Svanesøsonetterne , denne gang for Monogrammer. (Næste gang kan han få den for Noter til det mere perfekte liv, men så skal prisen næsten skifte navn).

Til lykke til Martin Larsen!

Mens hele verden fordømmer søndagens militærkup i Honduras, hersker der forholdsvis ro og orden i landet. Det skyldes ikke mindst, at militæret har lukket for indfaldsvejene til landets hovedstad, Tegucigalpa, og landets nye præsident, Roberto Micheletti, har erklæret landet i undtagelsestilstand de kommende 48 timer. Samtidig er der indført spærretid fra kl. 21 til 06.

Undtagelsestilstand betyder, at der ikke kan garanteres for normal lov og orden i Honduras - og i et land, hvor mistilliden til enhver form for myndighed er bergundet stor, er det kun de færreste, der ønsker at udfordre myndighedernes vejledning. Blandt andet derfor bliver hunduranerne hjemme. 

EU-landene, Organisationen af Amerikanske Stater (OAS), selveste Ban Ki-Moon og ikke mindst ALBA landene anført af Venezuela og Nicaragua har meddelt, at de ikke anerkender den nye regering og kun støtter den nu afsatte præsident Manuel Zelaya. 

USA´s præsident Barack Obama har sagt, at alle bør arbejde for, at lov og orden genetableres i Honduras - og at præsident Manuel Zelaya bør genindsættes. 

Det har ligget lidt tungt med Kulturministeriets børnebogspriser i 2007 og 2008, men i tirsdags blev priserne uddelt agterud. Jeg sidder sammen med Elisabeth Toubro, Helle Vibeke Jensen og Jan Tøth i den komité, der vælger hvilke bøger, der skal belønnes for illustrationerne. Vi valgte at foreslå kulturministeren at give prisen for 2007 til Lars Vegas Nielsen for illustrationerne til Sebastians monster og for 2008 til Rasmus Bregnhøi for Lille Miss Nobody.

Her kommer motiveringerne for valget af de to bøger, og her og her kan man se flere prisværdige illustrationer fra de to vindere.

Tale til Lars Vegas Nielsen ved prisuddelingen 23.6.09: