Letbane rundt om Øresund, og trafikkorridor mellem Helsingør og Rødby-Femern, er ikke kun fede streger gennem forstadskommuner og fredede landskaber, men en mulighed for sammenhængende forstadsudvikling, og en risiko for intens godstransit i sjællandske naturområder.

For en uge siden sagde transportminister Hans Christian Schmidt til Berlingske, at han er indstillet på at fremme gennemførelsen af den såkaldte Ring 3-letbane med lidt under halvdelen af de knap fire milliarder kroner hele anlægget vil koste.

Resten må de involverede ti forstads-kommuner selv stampe op af jorden, eller køre hjem sammen med private investorer.

For en måneds tid siden blev der uddelt præmier i en konkurrence om korte film (max 3 min.) til diskussionen af spørgsmålet om at bo tættere, frem for at sprede parcelhusdrømme over flere eller yderligere pløjemarker.

Konkurrencen var en Kunstfond-arrangement i Arkitekturudvalgets regi, og der blev lagt op til besvarelser af faglig og bredt diskuterende karakter – i fængende filmisk form.

Problemet ved konkurrencen var bare, at der hverken i programmet eller i udvælgelsen af præmierede eksempler blev lagt vægt på den politiske side af sagen. Måske fandtes der ikke relevante politiske eksempler i materialet?

Der er bygget et nyt københavnsk hus, og det er ikke i sig selv nogen sensation. Bygningen er heller ikke videre sensationel som arkitektur betragtet. Men den ligger på et omstridt hjørne. Lige op til Marmorkirken som del af en plan, der virkelig vil noget, indskrevet mellem Bredgade og Store Kongensgade. Og længere nede ad tværaksen, Amalienborg med rytterstatuen og Operaen på den anden side af havneløbet.

Men lige nu er det Store Kongensgade-hjørnet det drejer sig om. Byggegrunden var, som den sidste, ikke til salg da magnaten C.F.Tietgen i slutningen af 1800-tallet færdiggjorde kirken og opførte den omkringliggende Pariser-bebyggelse.

Nytårsaften er papirhattenes aften. Kræmmerhusene fra juletræet er vokset i størrelse og bogstavelig talt vendt på hovedet som klovnhatte, sammen med plasticfez´er og kyser.

Til daglig er hovedbeklædningerne lidt mere seriøse, selv om det også er et spørgsmål om sjov i gaden hvad man trækker ned over kraniet. Army caps for eksempel.

For et halvt årstid siden var gaderummet pludselig fulde af dem, og de er der endnu trods kulden, men mest bemærkelsesværdige på damehoveder: En cap-model, som adskiller sig fra andre caps, baseball- og skater-, eller skovhuggerkasketter, ved at pulden er cylindrisk og ikke halvkugleformet.

Det mindst opmuntrende ved julen er, at den varer lige til påske.

Det gør reklamefilmen for Tuborgs Julebryg desværre ikke. Eller rettere sagt: Den har været på bio-programmet i niogtyve år, men kun ved juletid. Og den er lige stemningsskabende hver gang, filmen altså. Ikke ret lang, men farvefin med sin blå himmel og de luftige hvide snefnug. Så lyder musikken og julemanden i rødt kommer jinglende ind med sin kane, kun set fra siden.

Der lyder et båt eller bøøt og en kasseformet ølvogn fræser forbi den modsatte vej. Julemandens kane vender efter sekundkort omtanke sin kane og jingler efter ølvognen i dobbelt tempo. Tableu! Glædelig jul og godt Tub’år! Så lidt skal der til, når det gøres talentfuldt.

Tegnestuen Vandkunsten har overvejet hvordan det energislugende danske politiske centrum, Christiansborg kan gøres klimavenligt. Først og fremmest som et symbolsk men realistisk projekt, støttet af Statens Kunstfond.

Ingeniørfirmaet Moe & Brødsgaard har bistået med beregninger og specvialviden.

Den tunge uisolerede stenbygning  bliver i prospektet pakket ind i fiberdug og nanoskum. Ridebanen bliover glasoverdækket med solceller. Og kanalen nedenfor vinduerne udnyttet til køling om sommeren og opvarmning om vinteren.

Det hele kan ses på en instruktiv lille animation

Det er faldet vinderholdet TEAM+ for brystet, at jeg ikke er hujende begejstret for deres konkurrenceprojekt. (se Holger Dahls debatindlæg i Information 5.10.09, www.information.dk/206079#comments - og min anmeldelse i avisen 29.9.09, www.information.dk/205411)

Mit vigtigste ærinde var da også at stille spørgsmålstegn ved konkurrenceprogrammets og dommerkomiteens prioritering af de såkaldte dogmer eller fem oplistede forudsætninger for projekterne: Energineutralitet, Intelligent brugerbetjening, Fleksibilitet, Indeklima og Arkitektonisk kvalitet.

Det forekommer mig at dommerkomiteen har valgt at prioritere i den nævnte rækkefølge, hvor man i programmet synes at sidestille de fem krav. (Og hvis det sidste ikke er tanken, burde det have været det!)

 

Tillykke til Signe og Christian Cold og deres tegnestue Entasis, som modtager Nykredits Arkitekturpris denne mandag i maj.

Samtidig modtager tegnestuen Polyform Nykredits Motovationspris på 100.000 kr. 

Entasis har tegnet boligbyggeri i Købehavns Nordvest, ved Valby Station og til Ørestad Syd. Og så har de lagt retningslinier for omdannelsen af Carlsbergs arealer mellem Enghave og Valby bakke.

Hvordan det udvikler sig, vil det næste halve år vise. For Carlsberg vil sælge.  Siger de mangler penge eller hellere vil bruge dem til noget andet end at udvikle byggeri. 

Det ville ellers være interessant så hurtigt som muligt at se Entasis-tankerne omsat i økologisk praksis, med højhuse mellem de gamle bryggeri- og pragtbygninger, skæve tætte boligområder nedenfor og grønt eller solceller på tagene.

Når man spørger chefparret Cold, om der kan bygges så tæt i en dansk by, peger de ud af vinduet på deres velbelyste baggårdstegnestue i Skt. Pederstrædes latinerkvarter. Det går glimrende!  

Så har danske INDEX 2009 offentliggjort hvilke designprojekter, der skal konkurrere om årets ialt 500.000€.

Feltet er bredt, et halvthundrede stykker, der kategorisk dækker både krop, hjem, samfund og arbejde, men alle med det hovedformål at forbedre tilværelsen (og altså ikke bare se smarte ud).

Her er  et par smagsprøver – en forbedret el-oplader til biler, byggesten af flyveaske, og en biokemisk intelligent skillevæg, hvad den så ellers kan…

Resten kan ses på www.indexaward.dk.

Afgørelserne bliver truffet i løbet af de kommende måneder, og pengene fordelt i august. 

Gennem tres år har Bernadotteskolen i København drevet skolevirksomhed i sejt erhvervede fritliggende villaer med beskedne friarealer imellem. Skolens ledelse har nu i samarbejde med Tegnestuen Vandkunsten opført en tilbygning til det såkaldt Gl. Hus, så skolen i dag torsdag kan indvie tre nye klasseværelser, et nyt bibliotek, en højloftet teater- og gymnastiksal, et større snedkerværksted samt to svævende opholdsterrasser. Udvidelsen af hovedhuset mod Hellerupvej – det eneste der ligner en almindelig skole – er gjort på en sådan måde, at den tætte livgivende helhed har fået to nye uderum på taget. »Vejen til det færdige resultat har indebåret en meget intens diskussion mellem alle involverede – ledelse, bestyrelse, forældre, elever, arkitekter og andre rådgivere – på kryds og tværs gennem seks år. De første fire år er gået med tilløb til og forberedelse af det endelige projekt, og to år har selve byggeprocessen varet.« For også dén løb ind i modstand, da den første hovedentreprenør gik konkurs – skriver skolens leder, Lars Stubbe Teglbjærg, i en pressemeddelelse. Men omsider står bygningen færdig, og i den anledning har han tænkt over forholdet mellem arkitektur og pædagogik, for: »Nu er min pointe med ovenstående, at alle disse begrænsninger og forskellige typer af modstand, måske i første omgang nok er ærgerlige komplikationer, men på et højere plan netop ikke er noget, man bør ønske sig foruden. Tværtimod. De er såvel arkitekturens som pædagogikkens salt. Det er netop i bestræbelserne på at finde veje gennem begrænsningerne, kampen for at overvinde modstanden, at både arkitekturen og pædagogikken lever. Det er først når man oplever frihedens grænser, at man forstår sin frihed. Det er kun i kraft af dette dialektiske forhold mellem nødvendighed og frihed, at arkitekturen og pædagogikken for alvor bliver virkelig.«