Skip to Content
Onsdag 15. februar 2012

Grønt christiansborg som forbillede for klimakonferencen

Tegnestuen Vandkunsten har overvejet hvordan det energislugende danske politiske centrum, Christiansborg kan gøres klimavenligt. Først og fremmest som et symbolsk men realistisk projekt, støttet af Statens Kunstfond.

Ingeniørfirmaet Moe & Brødsgaard har bistået med beregninger og specvialviden.

Den tunge uisolerede stenbygning  bliver i prospektet pakket ind i fiberdug og nanoskum. Ridebanen bliover glasoverdækket med solceller. Og kanalen nedenfor vinduerne udnyttet til køling om sommeren og opvarmning om vinteren.

Det hele kan ses på en instruktiv lille animation

Man skal være registreret bruger for at deltage i debatten på netavisen og blogs på information.dk. Du tilmelder dig her

Kommentarer

Man skal være registreret bruger for at skrive kommentarer på information.dk. Som registreret bruger får du også mulighed for at tilmelde dig nyhedsbreve m.m. Tilmeld dig her
Jean-François Corbett Abonnent siger:

Ideen er fin, men kønt er det ikke! Det ser ud som om, man helt ukritisk pakker bygningen ind i glas og solceller. Der ville være spændende, hvis der var mere samspil mellem det gamle og det nye — men her er det gamle ligesom bare overklistret med det nye. Rent visuelt er resultatet ikke mere interessant end udgangspunktet.

Men derfor kunne man godt gå i gang med de andre tiltag såsom varmepumper osv. Det er meget fornuftigt.

Jeg syntes det ser enormt fedt ud, kan godt lide at man prøver at bevare det gamle, samtidig med at nye får så meget plads…
God idé - begynd i morgen!

Christiansborg er så mastodontisk grimt, at man med sådan et projekt skal gøre rigtig meget forkert før det bliver ringere.

Et politisk indkøbscenter. hmmm … . Det ligger jo lige til højrebennet. Om end det sikkert skal holdes flydende med lidt flere marketings tiltag (a.k.a. valg)

Christiansborg fremstår i dag som et smukt barokpalads. Lad den dog ikke blive lige så hæslig som Henning Larsens visioner om Operahuset ..

Christiansborg er sandt nok et gammelt barokpalæ, men smukt er det bestemt ikke. Jeg synes man skal følge med tiden, helst være lidt foran den.
Dette initiativ vil give Christiansborg en helt anden profil, og international omtale som ‘det grønne parlament’ lyder ikke urealistisk.
Hvis Danmark gerne vil gå forrest i kampen for at reducere Co2-udslippet og stoppe klimaforandringerne, er dette absolut et skridt i den rigtige retning.

Folk er vist ikke helt med på Christiansborgs historie. Som bekendt brændte - i flere omgange - ned, og det nuværende er bygget i 1907-28. Det kommer dårligt nok ind under fredningsbestemmelserne!

I virkeligheden er det ikke energirenoveringen af Christiansborg, der er hovedsagen. Herregud vores projekt reducerer kun energiforbruget med små 7 millioner kWh/år som rundt regnet svarer til den energimængde, som 300 parcelhuse bruger om året.

Man redder ingen verden ved at pakke borgen ind i nanoskum. Men man kommer måske i nyhederne og man kan håbe på, at man kan starte en debat om efterisoleringen af historiske huse. I bedste fald får lidt flere end før øjnene op for, at Christiansborg er et ualmindeligt tungsindigt hus. Og hvis vi er rigtig heldige kan DTU med hjælp fra målrettede forskningsmidler sætte skub i udviklingen af det avancerede teknologisk manifest af sart, gennemsigtig elegance, der gerne må fortælle, at snusfornuftig energiisolering kan være andet og mere end indpakning i stenuld og reduktion af dagslystilgang.

Men det som er projektets mest afgørende pointe bliver samtidig den vanskeligeste at tro på: At de folkevalgte politikerne på tværs af partierne ifører sig den grønne førertrøje, og sætter sig for at anvise mulige, farbare veje, når det gælder korrektionen af den energislugende livsførelse, der under alle omstændigheder bliver en sag, som demokratiet skal øve sig i at håndtere.