Valgflæsk og dørmåtte

Letbane rundt om Øresund, og trafikkorridor mellem Helsingør og Rødby-Femern, er ikke kun fede streger gennem forstadskommuner og fredede landskaber, men en mulighed for sammenhængende forstadsudvikling, og en risiko for intens godstransit i sjællandske naturområder.

For en uge siden sagde transportminister Hans Christian Schmidt til Berlingske, at han er indstillet på at fremme gennemførelsen af den såkaldte Ring 3-letbane med lidt under halvdelen af de knap fire milliarder kroner hele anlægget vil koste.

Resten må de involverede ti forstads-kommuner selv stampe op af jorden, eller køre hjem sammen med private investorer.

Banen eller buslinien skal helt eller delvis løbe på særskilt tracé mellem Lundtofte nordpå og Ishøj sydpå med en god halv times samlet rejsetid, og markante stationskryds til S-banerne til eller fra Københavns City.

Nu er det blevet tid til valgkamp og -løfter, så sideløbende med Transportministerens chance for ikke at hænge på bevillingen efter et regeringsskifte, har SFs trafikordfører Pia Dyhr applauderet og meddelt, at man efter hendes mening uden videre kan begynde med et stykke af banen, mellem DTU og Herlev. Det er helt i tråd med partiets tanker om offentlige investeringer som grundlag for vækst og velfærd.

Men sådan leger man ikke som Transportminister. Først samlede kommunepenge, og så statspenge! For: »Det giver ingen mening at starte noget i den ene ende, og så kommer vi måske aldrig videre« – sagde Hans Chr. Schmidt til Ritzau.

Det kan han have ret i, set i store træk. Og dem er der mindst to af i det indviklede planlægningsspørgsmål.

Det ene perspektiv – tanken om en ringby af forstadscentre uden om København er udarbejdet inden for de sidste års tid – trafikalt af Cowi og bymæssigt af tegnestuen BIG, betalt af henholdsvis Transportministeriet, Realdania og de involverede kommuner.

Men planerne om at forlænge ringbyen, som en kortsluttet Loop City omkring Øresund, er ikke af ny dato. Ideen går helt tilbage til 1960´ernes små-futuristiske utopier.

Og de overordnede signaturer længere ude på Sjællandskortet – det andet store perspektiv – er den overordenede transportkorridor fra Helsingør nedover Hillerød mod transportcentrene i Høje Tåstrup og Køge. Den tanke stammer fra Egnsplanrådets strukturplanarbejde i starten af 1970´erne, tværs gennem nu sårbare naturområder, først og fremmest mellem Farum og Slangerup..

Korridoren er et kilometerbredt bælte, indbagt som sammenhængende områder i de enkelte kommuneplaner, gennem åbne landskaber og delvis fredede naturparker. Ring 5 kaldes projektet.

Og ganske vist forsøger borgerlige kræfter lige nu at få svækket arealreservationerne, men de står formentlig ved magt som principiel planmæssig mulighed, når den vedtagne moderniseringsudredning snart skal afleveres.

Tilbage står spørgsmålene om broer eller tunneler i nord og syd, Helsingør-Helsingborg og Rødby-Femern. Plus en række andre vigtige spørgsmål – om konkrete linieføringer i landskabet og om udformning af letbanens tracé gennem forstads-bycentrene.

Men begge stor-projekter har altså rødder i overordnede retningslinier fra 1950´erne og -70´erne: Hovedstadsområdets Regionsplan, og den københavnske Fingerplan.

Folketinget undersøger i øjeblikket prognostisk transportkorridoren Ring 5, som også er aktuelt hypet i det lobbyistiske dansk-skånske infrastruktur- og byudviklingssamarbejde, IBU.

Det har i 2010 afkastet fire delrapporter og en konklusion, der ser Femern-forbindelsen som en fordelagtig selvfølge.

Og Ring 3 eller loop-byen i Bjarke Ingels BIG-Regi påkalder sig i alt fald arkitektonisk opmærksomhed ved sin måde at visualisere den nye ring af forstadscentre – som en samlet bydannelse på tværs af fem S-togslinier i den gamle og siden regionalt opskrevne Københavns-plan af banebetjente fingre med grønne kiler imellem.

Ved at kortslutte fingrene etableres ifølge superarkitekterne en større mulighed for at udnytte de eksisterende forstæders potentialer, erhvervsmæssigt og landskabeligt. Hospitalet i Herlev kobles eksemplevis via ringbyen med medicovirksomhed i Nordsjælland.

Banelinien kan også blive generator for grøn natlig affaldsbehandling på tværs af Fingerplanens udløbere.

Uanset om en letbane på skinner, eller en Bus Rapid Transport BRT delvis i vejtracé, ved nærmere kalkulationer vil vise sig økonomisk og komfortmæssigt bedst, peger BIGs rapport også på forskellige fysisk fantasifulde principmuligheder for at integrere baneføringen i bycentrene, uden at danne en bygningsmæssige barrierer.

Om letbane-køretøjer er de rigtige til langdistancer rundt om Øresund, er så et helt andet spørgsmål.

I øjeblikket er Europa-transit fra Sverige øst-vestgående – via broerne over Øresund og bælterne. Eller nord-syd via Sydsverige over Østersøen.

Selv om de to perspektiver – Ring 5 og Ring 3 – er af forskellig skala, lapper de geografisk ind over hinanden

Der står med andre ord mere på spil end øjeblikkelig valgflæsk. Spørgsmålet er snarere hvorvidt en københavnsk Ring 3, som både forstadsby og dansk-svensk loop-city, sine steder hænger sammen med overordnet trafik via lufthavnen i Kastrup.

Men også om Sjælland bare skal være Sveriges dørmåtte mod Nordeuropa, som rød løber for højhastighedstog mellem Ham- og Helsingborg.

Det må da være dét, Transportminister Hans Chr. Schmidt mener med, at det ikke giver nogen mening bare at starte noget i den ene ende. Han hælder ikke desto mindre mest til en sænketunnel under Østersøen, fremgik det for nylig af et borgermøde på Lolland om bro eller boring til Femern.