Skip to Content
Lørdag 4. februar 2012
Opret brugerkonto | Hjælp | Log ind

Så malkes horen igen

Anders Haahr Rasmussen 3. februar 2009 kl. 11:38
  • Performancekunst2.jpg

Et sympatisk kunstværk er udstillet på Vesterbro i København i denne uge. Formålet er at sætte spørgsmålstegn ved ”det frie valg”. Har vi mennesker reelt et frit valg, eller er vores beslutninger i højere grad et produkt af vores opvækstbetingelser?

Med kunstnerens egne ord:

”I denne her tid dukker tanken om det frie valg op konstant. Enhver er sin egen lykkes smed, og vi kan, hvad vi vil, når bare vi smøger ærmerne op, hvis vi skal tro på kapitalismen og liberalismen. Men det er altså noget vrøvl, medmindre man ser helt bort fra de forudsætninger, valget bliver truffet ud fra. Det betyder noget, om man bliver født i rendestenen eller på et silkelagen,” siger Bjørn Ignatius Øckenholt til Politiken.

Sympatisk, så afgjort, men hvordan i alverden laver man interessant og opsigtsvækkende kunst med så trivielt et budskab? Jo, man trækker da bare på den forargelse, som sexindustrien afføder. Man sætter sig i et butiksvindue på Vesterfælledvej kun iført stramme underbukser og høje hæle, for på den måde at ”gå i kødet” på forestillingen om, at lige netop prostitution skulle være frivilligt.

Bjørn Ignatius Øckenholt indrømmer, at han føler sig blottet og sårbar, sådan som han sidder der til skue i stilethæle, ”det er ret voldsomt”, fortæller performancekunsteren, men han gør det for projektets skyld.

Sikke et mod han udviser, men det er nødvendigt, for prostitution er ”den mest ekstreme form for menneskehandel”, og det kan kun lade sig gøre, ”fordi manden er i stand til at bilde sig selv ind, at kvinden selv har valgt at være prostitueret”.

Kunne man forestille sig hans citat i fuld længde, lettere modificeret:

”Jeg forsøger at gøre opmærksom på fodmassage som en konstruktion, der består af to mennesker, og at hele den konstruktion kun kan lade sig gøre, fordi den ene er i stand til at bilde sig selv ind, at den anden selv har valgt at være massør.”

Nej, det kan man ikke forestille sig. Og det er fordi, at det at sælge et blowjob opfattes som fuldstændig grundlæggende anderledes end at sælge en lapdance eller en massage, det må for Guds skyld ikke sammenlignes med andre former for serviceydelser, og derfor er der knap så mange kunstværker, der forsøger at ”bryde” vores tankegang i forhold til de lavtlønnede indvandrere, der vasker op efter os i restaurantkøkkener og gør rent i vores hjem og på arbejdspladsen, for slet ikke at tale om de mennesker, der mod betaling uddeler kærlighed til vores børn og tørrer røven på de ældre.

Det er sympatisk at ville gøre op med myten om det frie valg. Det er også sympatisk at ville forbedre vilkårene for kvinder i prostitution. Hvis Bjørn Ignatius Øckenholt havde lagt andet end sine egne fordomme om sexindustrien til grund for sit kunstværk, så kunne det være, han var lykkedes med at spærre nogle forbipasserendes øjne op for de gadeprostitueredes reelle problemer: En del af dem er plaget af voldsom gæld og har store vanskeligheder med at finansiere deres stofafhængighed på et marked, hvor et gram hvid heroin koster omkring 1.500 kr. Kunderne er ikke så meget deres problem, som det er deres løsning. Deres problem er snarere, at kontanthjælpen er for lav, og at gældssanering er en by i Rusland.

Jeg ved ikke, hvordan man skulle lave et kunstværk over de emner. Måske kan det slet ikke gøres interessant nok til, at en fotograf og en mikrofonholder fra et af landets største dagblade gad at dække det. Men en nøgen mand i et butiksvindue!? Ad-sti-af-sted, det er sgu da noget, der rykker!

Der er i sandhed mange måder at udnytte prostituerede på.

Man skal være registreret bruger for at deltage i debatten på netavisen og blogs på information.dk. Du tilmelder dig her

Kommentarer

Man skal være registreret bruger for at skrive kommentarer på information.dk. Som registreret bruger får du også mulighed for at tilmelde dig nyhedsbreve m.m. Tilmeld dig her
God tone i debatten
Marianne Lentz siger:

Siden hvornår kan det at sælge seksuelle ydelser sammenlignes med at sælge sin arbejdskraft som opvasker, hjemmehjælper eller rengøringsassistent? Come on, Anders. Hvad ville du selv foretrække? Og hvad tror du giver færrest ar på sjælen? For ikke at tale om skader på selvværdet?

Anders Haahr Rasmussen siger:
Hej Marianne. Jeg ville personligt foretrække at arbejde som opvasker fremfor at sælge seksuelle ydelser. Jeg forestiller mig, at det ville være en voldsom og grænseoverskridende oplevelse for mig at sælge seksuelle ydelser. Jeg kunne også godt forestille mig, at det ville få nogle følelsesmæssige konsekvenser, som jeg ikke kan overskue og ikke har lyst til at have med at gøre. Men jeg kan ikke se, hvad mit personlige forhold til min krop, til sex og til arbejde har at gøre med spørgsmålet om, hvordan man forbedrer levevilkårene og udvider handlemulighederne for en gruppe socialt udsatte.
Vibeke Nielsen siger:

@Andres Haahr Rasmussen

Du skriver:

“Men jeg kan ikke se, hvad mit personlige forhold til min krop, til sex og til arbejde har at gøre med spørgsmålet om, hvordan man forbedrer levevilkårene og udvider handlemulighederne for en gruppe socialt udsatte.”

Men det kan jeg: Kodeordet er empati. Det betyder at sætte sig i andre menneskers sted. Og det er netop det som den mand, du foragter så meget, nemlig Bjørn Ignatius Øckenholt forsøger på. Måske skulle du prøve det samme. Så kan det være at din kunst- og menneskeforståelse vil blive lidt større….

Ronni Nielsen siger:

Hvis man nu havde læst nogle af Hr. Anders Haahr Rasmussens tidligere, og i øvrigt fremragende, artikler omhandlende køn og prostitution, så ville man tøve med at anklage manden for manglende indlevelsesevne.

Både Vibeke Nielsens og Marianne Lentz’ kommentarer kommer helt sikkert fra et godt sted, men afslører desværre majoritetens unuancerede og ekstremt stigmatiserende syn på prostitution, som sikkert gør en masse godt for samvittighed og selvfølelse, men næppe noget godt for de prostituerede.

Dog mener jeg at Marianne Lentz måske har en pointe i forhold til at sammenligne prostitution med andre servicefag, hvilket jeg egentlig ikke mener, er det, Hr. Anders Haahr Rasmussen gør. Det kan helt sikkert ikke sammenlignes, for heldigvis er det kun prostitution, vi har valgt gøre til det mest afskyelige der findes, hvorved samtlige prostituerede patroniseres i et mål, der i den grad må sætte ar på sjælen. Forestil dig at Bjørn Ignatius Øckenholt, havde valgt at agere hjemmehjælper som illustration af vores manglende “frie valg”, som jeg i øvrigt er helt enig med Bjørn Ignatius Øckenholt i….så havde han med et trylleslag udstillet hjemmehjælperen som en totalt stakkel, der foretager sig noget, som er så ulækkert og nedværdiende, at det umuligt kan være noget, vedkommende selv har valgt. De skal da have hjælp, sådan nogen.

Marianne Lentz siger:

Hej Anders og Ronni.

Ronni: Jeg har netop læst Hr. Haahr Rasmussens tidligere - og jeg vil give dig ret - fremragende artikler om køn og prostitution, og derfor undrer det mig også, at du, Anders, synes at have ændret holdning hvad prostitution angår.

Du skriver, at de prostitueredes problem - frem for at handle om kunderne, dvs. efterspørgslen - snarere er, “at kontanthjælpen er for lav, og at gældssanering er en by i Rusland”. Det er jeg helt uenig i. For hvis man fjernede kunderne, mon så ikke kvinderne ville befinde sig i nogle af de jobs, som du efter eget udsagn ville foretrække frem for prostitutionsjobbet, eller måske et helt andet sted?

Så er der sangen om kvindernes ret til selv at vælge, men den vælger jeg at udelukke, da jeg går ud fra, at vi alle er med på, at de færreste mennesker ville vælge prostitution, hvis de havde noget andet valg.

Som jeg ser det, er kvindernes største problem, at samfundet betragter prostutionen som ‘verdens ældste erhverv’, som man jo ikke kan komme til livs, fordi mænd altid vil efterspørge erhvervets vare - sex. Et speciale fra Sociologisk Institut ved Københavns Universitet konkluderer imidlertid, at størstedelen af prostitutionskunderne køber sex fordi de må. Fordi det stadig på samfundsplan betragtes som - mere eller mindre, alt efter hvilke kredse du færdes i, men alt i alt - acceptabelt at købe sex af en prostitueret. Med andre ord fordi de på samfundsplan herskende diskurser omkring seksualitet og individets mulighed for og ret til selv at vælge gør det muligt for mænd (og det er som regel mænd) at købe sex og samtidig føle sig som moralsk handlende individer. De må gerne. Herregud, de prostituerede har jo selv valgt det. Og selv staten - i hvert fald her til lands - bakker op om tanken om, at prostitutionen er et uundgåeligt samfundsfænomen. Og det er lige præcis der, problemet ligger. Det tog også en rum tid fra ophævelsen af revselsesretten før det rent faktisk blev ildeset at slå sine børn blandt samfundets borgere. Det samme, spår jeg, vil gælde, hvis regeringen vælger at kriminalisere prostitutionskunderne. Så vidt jeg ved er der allerede sket et holdningsskifte i Sverige. Og det er mest af alt et holdningsskifte, vi har brug for.

Ronni Nielsen siger:

Hej Marianne,

Jeg accepterer dit synspunkt, men må konstatere, at vi helt grundlæggende er uenige.

Jeg mener, hvis vi netop tager udgangspunkt i det, som dannede grundlag for Hr. Anders Haahr Rasmussens artikel i første omgang, nemlig en kunstners forsøg på at illustrere vores manglende “frie valg”, at det for de fleste prostitueredes vedkommende ikke er et frit valg, men dog et valg. Dette skal forstås sådan, at det at prostituere sig selv kan være et valg mellem flere onder, hvoraf prostitution måske er det mindste. Vi taler, som oftest, om kvinder som på den ene eller anden måde er så presset, at det at tale om et frit valg er absurd.

Altså, hvis prostitution ikke var en mulighed, så ville den prostituerede ikke lige pludselig vælge at blive hjemmehjælper. Denne mulighed eksisterer simpelt hen ikke i et presset univers. Nej, fjerner vi deres økonomiske grundlag, kunderne, så når vi til det næste onde i rækken, som i mit univers, højst sandsynligt vil være en kriminel handling med økonomisk udbytte, og som måske i virkeligheden mere traumatisk og farlig end prostitutionen.

Jeg mener, vi bør behandle de prostituerede med respekt, og ikke behandle dem som ofre. Lad os helt sikkert tilbyde alternativer og hjælpe dem som hjælpes kan og vil. Men at kriminalisere kunden, mener jeg ikke hjælper nogen, specielt ikke de prostituerede.

Jeg mener at din sammenligning med revselsesretten er absurd, og i øvrigt har jeg ikke hørt, at vold mod børn på nogen måde er ophørt med at eksistere.

Anders Haahr Rasmussen siger:
@ Vibeke Nielsen Du bringer et interessant emne på banen: empati. Jeg er bare ikke sikker på, at vi forstår empati helt på samme måde. Hvis jeg forstår empati, så er det et forsøg på at sætte sig ind i andre menneskers livsvilkår, tankemåder og handlinger. Det indebærer vel, at man forsøger at sætte sig ud over sig selv, så at sige. At man forsøger at sætte sig ud over sit eget verdensbillede og prøver at forstå folk på deres egne præmisser. At undlade at tolke deres handlinger, som om de var ens egne. Jeg er ikke sikker på, at det er gavnligt for forståelsen for og analysen af et så komplekst problemfelt som prostitution, hvis man tager udgangspunkt i sine egne personlige oplevelser i soveværelset. Jeg er ikke sikker på, at det resulterer i yderligere forståelse og konstruktive nuanceringer. Jeg tror snarere, det resulterer i fordømmelse, og jeg er ikke sikker på, at der er brug for mere fordømmelse. Til sidst er jeg nødt til at tage afstand fra din påstand om, at jeg “fordømmer” Bjørn Ignatius Øckenholt. Det må stå for din egen regning. Jeg forholder mig kritisk til et kunstværk, som jeg mener er problematisk. @ Marianne og Ronni Der er ved at være mange aspekter i spil på en gang, så diskussionen kan let ryge af sporet, tror jeg. Ang. fjernelse af kundegrundlaget via kriminalisering: Det kan man gå ind for som et middel til at ændre holdningen i samfundet generelt, så denne bliver mere fjendtligt stemt over for prostituerede og deres kunder, det tror jeg, du har helt ret i, Marianne. Det er også det, der er sket i Sverige, det er korrekt, at der er sket en holdningsændring, og det i sådan en grad, at flertallet af befolkningen nu ikke bare går ind for at kunderne skal kriminaliseres, men også at de prostituerede skal kriminaliseres. Men det er på grænsen til naivt, og i øvrigt uden empirisk belæg, at påstå, at hvis man fjerner kunderne, så smutter de prostituerede bare ned af gaden og får et job i 7-Eleven e.l.. Man skal ikke have læst mange bøger om emnet eller snakket med mange prostituerede og socialarbejdere for at vide, at det ikke er så enkelt. Mildt sagt. Nuvel, mit blogindlæg handlede ikke om kriminalisering, så ikke mere om det. Blot et sidste ord omkring sammenligningen med andre servicefag. Jeg tror, det er vigtigt, at man ikke forveksler det at sammenligne to fænomener, med det at sidestille dem. At sammenligne sexarbejde med massage, ældrepleje, børnepasning eller terapi er ikke det samme som at sige, at der ikke er nogen forskel på om man er det ene eller det andet. Der er masser af forskelle, vigtige forskelle. Men der er også en lang række ligheder (investering af ens krop og sjæleliv i funktioner, der normalt er forbeholdt privatsfæren (moderfølelse, venskab, forståelse, omsorg, kropslig nærvær og pleje) i en økonomisk transaktion), og disse ligheder kan være nyttige at holde sig for øje, når man forsøger at forstå, hvordan man bedst organiserer og strukturerer sociale indsatser og initiativer over for diverse erhverv. Tak for alle indlæggene, de er værdsat.
Anne Lorenzen siger:

Har du, Anders, været forbi vinduet på Vester Fælledvej?
For det er en helt anderledes og langt stærkere oplevelse end at læse om projektet (i en indsnævrende artikel i Politiken) og se de i øvrigt flotte fotos.

Jeg fandt mig selv forlegen, usikker og i det hele taget berørt, da jeg stod i kulden foran glasruden og kiggede ind på mennesket på stolen. Menneskekød bag glas. Jeg vekslede et par smådumme kommentarer med de andre kiggere og var derefter nødt til at fortsætte hen ad fortovet selv om jeg ikke i øvrigt havde ærinde i kvarteret.

Anders, jeg ser ikke dit indlæg som fordømmende i forhold til kunstneren. Men muligvis i forhold til kunsten. Et værk skal efter min mening være åbent nok til at sætte en åben tankestrøm i gang.
Artiklen i Politiken indsnævrer beklageligvis kunstnerens og værkets nuancer og kommer ikke tydeligt omkring, at der er tale om et flerdelt værk der (som jeg forstår det) handler om det frie valg og menneskers mulighed for at bruge det.
Ligesom værkets første del, filmen Conceptual Prisoner, der kan ses via Øckenholts hjemmeside, er performancen i vinduet en stærk oplevelse. Begge værker er tilsyneladende stilfærdigt konstaterende, men netop i denne præcise rammen i periferien af “noget” rykkes beskuerens tanker aktivt i retning af dette noget. Den gode kunst fortæller ikke det hele, den får beskuerne til at fortælle og diskutere - se bare hvor langt ned i debatten man kommer, ikke i selve værket men i debatten der er afledt af det. Conceptual Prisoner lykkes.

Anders Haahr Rasmussen siger:
@ Anne Lorenzen Du har fat i god pointe, synes jeg. Jeg tror, jeg er nødt til at modificere mit udsagn om, at jeg i mit blogindlæg forholdt mig til et kunstværk, som jeg fandt problematisk. Jeg forholder mig nok snarere til en kunstners fremlægning af sit eget værk. Eller måske rettere: til en journalists fremlægning af en kunstners fremlægning af sit eget værk. (Om denne skelnen mellem kunstner og værk er så ligetil er vist en længere diskussion) Jeg har stået foran vinduer i flere hollandske byer og kigget på menneskekød bag glas, og jeg kan for så vidt godt genkende din beskrivelse af det som en stærk oplevelse, der sætter tanker i gang. Jeg skal da heller ikke udelukke, at forbipasserende på Vester Fælledvej kan få vidt forskellige oplevelser ud af det, og at kunstværket på den måde er “åbent nok til at sætte en åben tankestrøm i gang.” Jeg forholder mig nok i højere grad til, at kunstnerens egen tankestrøm, i hvert fald som den er repræsenteret i Politiken, virker meget lukket, især hvad angår prostitution: hvad det er, hvad der bliver solgt, hvad der bliver købt, hvem der sælger, hvorfor de gør det. Så måske du har ret, at man bør lade værket tale for sig selv. Kunstneren taler i hvert fald ikke særlig godt for det.
Bjørn Ignatius Øckenholt siger:

Her kommer ordene fra hestens egen mund. Altså de ord der kom inden artiklen i Politiken.
Bare sådan for en ordens skyld:

Det frie valg

Det frie valg er sådan en pudseløjerlig størrelse. For år tilbage gik jeg rundt for mig selv i Amsterdams Red Light District og funderede over hvorfor jeg var taget til den by, alene og frivilligt. Et sted kom jeg forbi et vindue der ikke var optaget af kvindekød og sømandsfantasier. Et kort øjeblik der har strakt sig til nu overvejede jeg at leje dette lille kombinerede glasbur og butikslokale, men gjorde det ikke. Nu, otte år senere hvor jeg vandrer ad de samme gader, seende de samme lokaler indeholdende formodentlig andre men dog ens kvinder, begynder jeg at tænke over hvad der egentlig gjorde at jeg ikke lejede mig ind og fandt beskæftigelse den gang. Det synes så åbenbart hvorfor, så åbenbart at grunden ikke bliver formuleret før nu. Min opdragelse, mit ophav, min kultur og mit sociale stade var det der gjorde, at jeg ikke havde valget. Min moral nævner jeg ikke, da den ikke er for andet at regne end et spraglet kondom der dækker over de nævnte faktorer. Eller naturligvis kan og kunne jeg lege med ideen om at vælge at træde ind blandt de prostituerede, men det er og bliver en leg i en overprivilegeret hjerne. Et intellektuelt overload der så også byder mig ikke at solidarisere mig med disse ludere. Jeg kan kun se. Jeg kan hverken føle, forstå eller sætte mig ind i, hvordan det må være at stå på den anden side af glasset i bart kød og begrænset lingeri, seende mig som det brunstdrevne handyr jeg må ligne blandt de andre hungrende. Om jeg vil det eller ej er jeg mand blandt andre mænd, og om end min interesse ikke er specifik kønslig er jeg lige så meget en del af den handel og vandel der forgår i denne verden. Og jeg føler mig intimideret grænsende til voldtaget af dem, de andre, kvinderne og mig selv. Jeg aner ikke hvad jeg skal gøre når en af disse kønne unge kvinder, der mest af alt ligner højskolestudiner optaget af hvor godt de ser ud, når en af disse banker på ruden og ser mig direkte i øjnene og inviterer mig indenfor. Jeg er opdraget til at svare når nogen spørger mig direkte. Jeg er ligeledes trænet i en vis finfølelse og empati der gør, at det byder mig imod at virke fornærmende. Kort sagt er hele min dannelse mig i vejen i et kvarter af ludere, pushere og turister. Jeg smiler venligt og siger nej tak når jeg bliver tilbudt stoffer. Min elegance i disse snævre gader er lig nul og alligevel er jeg her. Oven i købet udstyret med et kamera der filmer i hoftehøjde. Jeg er den ikke betalende kunde og pisse uhæderlig.

Det er mit eget fri valg der har ført mig her til. Det er en rar tanke at jeg kunne have gjort noget andet. Jeg kunne være taget til Amerikas forenede stater, eller være blevet hjemme. Jeg kunne være flyttet til Rødovre, havde fundet en sød kone med hvem jeg kunne have fået indtil flere børn. Eller kunne jeg? Jeg kunne ikke være blevet astronaut. Dertil har jeg et for udpræget ubehag ved små rum i stor højde. Eller? Kapitalismens kongstanke er at enhver er sin egen lykkes smed, og fader Fogh vil sikkert kunne fortælle mig at jeg kan hvad jeg vil hvis jeg bare smøger ærmerne op. De unge og de ældre kvinder der har stilet sig til skue med klart sigte i smøgerne og langs kanalerne må siges ikke bare at have smøget ærmerne op men også helt af og, som sådan må de vel være mere herre i eget hus end jeg.

Jeg er fuldkommen klar over at billedet ikke holder, men det gør ideen om det frie valg heller ikke. Altså ideen om at vi alle har de samme resurser og muligheder som udgangspunkt, når vi mere eller mindre frivilligt kommer til verden. Ud over hvad højere magter eller genetik måtte havde udstyret os med af talenter, så spiller det også en lille bitte rolle om man bliver født i en rendesten eller på et silkelagen.