
Hvis nogen skulle være i tvivl om den nære forbindelse mellem forbud og fristelse, så slår udbredelsen af rygefetishisme det vist fast: Mennesker har en tendens til at tænde på det forbudte.
Så mens Forebyggelseskommissionen udpeger rygning til at være den største trussel mod folkesundheden og anbefaler en fordobling af tobaksafgiften, et forbud mod indendørs rygning og billedadvarsler på cigaretpakkerne, ja, så dukker den ene hjemmeside efter den anden op med billeder og film af kvinder, der ryger. For det utrænede øje virker indholdet på disse sites en smule besynderligt, men man forstår på præsentationen af materialet, at det at ryge i sig selv er virkelig frækt.
Et hurtigt udvalg (not safe for work):
Sexysmokers.com – These babes are smoking!
Smokingfreaks.com – These freaks are addicted to nicotine!
… og det bliver naturligvis frækkere, jo farligere det er:
MsInhale.com – Smoking fetish slut who always inhales!
Der er for så vidt intet nyt i, at kvinder bliver udstyret med en cigaret for på den måde at fremstå sensuelle. Hvor mange klassiske film har ikke rygende skønheder i hovedrollen med åbenlyst oralseksuelt billedsprog? Jeg vil påstå, at det er noget ganske andet, der er i spil, når hjemmesiden English Girls Smoking præsenterer deres film om Amber:
Amber is another pretty English girl with the sexiest husky voice I have ever heard so you can definitely tell she is a heavy smoker. She is a heavy smoker and smokes at least 20 a day and she works in a pub so she is always around smoke. Amber has a deep drag closed mouth inhale so no smoke escapes from her mouth. You can see Amber smoking around the house and in a non-smoking area, which makes it even naughtier. There are also some great dangling scenes for you dangling fans, she dangles her cigarette while she reads and does her makeup in the mirror. She also does a lot of nose exhales too. A great bonus scene is also included of Amber and Sarah trying smoking styles in front of a mirror.
Konklusionerne hober sig op:
- Man kan argumentere for, at denne form for pornografi fortjener feministisk applaus, eftersom kvinderne begæres som handlende subjekter (rygere, normbrydere, rebeller) og ikke som passive objekter.
- Man kan omvendt se det som endnu et udtryk for seksualisering af det trivielle, hvilket vel snart når et punkt, hvor ingen hverdagssyssel udført af kvinder går fri af det begærende mandlige blik.
- Man må under alle omstændigheder konstatere, at forbud og censur har det med at producere selvsamme udtryk, som det siges at bekæmpe.
Kommentarer
Tusinde tak for dine skrifter, Anders!
Mester-nocturnen http://www.information.dk/187811 samt http://www.sam.sdu.dk/~nie/candpudiverden/Haahr.html, i yderst passende særdeleshed!
Brideshead Revisited lyder:
“She leaned forward to the locker for a box of cigarettes
‘No thanks.’
‘Light one for me, will you?’
It was the first time in my life that anyone had asked this of me, and as I took the cigarette from my lips and put it in hers, I caught a thin bat’s squeak of sexuality, inaudible to any but me”
How VERY ODIOUS!
Enig med foregående taler, altid en fornøjelse af læse Anders Haahr Rasmussen.
Jo, fetichverdenen er herligt bred i udvalget: fedt-, feeder-, dyre-, muskel-, abjekt- (hvem husker ikke familieklassikeren ‘To girls and a cup’?) og dværgfeticher falder mig umiddelbart ind. Ud over de gabsommelige, borgerligt domesticerede som fx blid S/M- (husk endelig skumgummibeklædte håndjern), voyeur-, kønsukorrekt tøj-, gummi-, læder- og lakfeticher selvfølgelig. Det kulturelt ‘forbudte’ eller tabubelagte er, ligesom når barnet leger med tændstikker, særligt pirrende. Måske har ens dværgfetich oven i købet en lingvistisk dimension: man må jo slet ikke sige ‘dværg’). Mulighederne og kombinationerne er legio: “Ja, lille føl, gå hen og tis på den dér plæne, som ikke må betrædes, mens du smaskende tygger sukkerknalden, åhja, jaah! …)
Måske har jeg en voksende, uerkendt stavefejlsfetich? Titlen på benævnte familieklassiker er naturligvis ‘2 Girls 1 Cup’ (ikke at forveksle med ‘2 Girls 1 Finger’, opfølgeren til værket).
Det er internettets regel 34: If you can imagine it, there’s porn of it!
http://xkcd.com/305/
Personligt er det mest beskidte og ekstreme fetichscenario, jeg kan forestille mig, et heteroseksuelt, ægteviet par, der lørdag aften efter en bøfmiddag med rødvin og Hollywoodfilmen på DR 1 ligger sig ind i dobbeltsengens nyvaskede linned og har et ti minutter langt samleje i missionærstillingen. Sick, scary shit!
Vi må heller ikke glemme http://teabirds.blogspot.com
Uuh, Judith styrer. Måske skulle jeg ligefrem købe fredagens Information. Butler-åndsbeslægtede Don Kulick er også værd at konsultere i forståelsen af fetichfænomenet; især hans kapitel om fedtfetichisme i ‘Fat: The Anthropology of an Obsession’ (http://www.slate.com/id/2111753/), som han har redigeret sammen med Anne Meneley, er interessant.
Kære Anders
Jeg har stor respekt for dit virke som journalist, og er glad for, du har fået en blog (måske har du haft den længe, men jeg har først opdaget den nu). Rosen skal du have, for nu giver jeg dig en lille feministisk opsang :)
”- Man kan argumentere for, at denne form for pornografi fortjener feministisk applaus, eftersom kvinderne begæres som handlende subjekter (rygere, normbrydere, rebeller) og ikke som passive objekter.”
Som (kvindelig) forbruger af porno er det ikke mit indtryk, at kvinderne i porno generelt portrætteres i modsætning til dette. Kvinder som passive objekter i pornografien er efter min overbevisning et opstillet vilkår, som jeg ikke genkender, når jeg surfer rundt på nettet eller besøger pornobutikker.
I virkeligheden er det ret simpelt: Hvorfor skulle det være mere attraktivt at fantasere om en passiv kvinde frem for en med et stærkt seksuelt subjekt?
Der findes masser af porno, der spiller på den seksuelle fantasi om kvinden som et ”passivt brugsobjekt”, ”en kneppedukke”, osv., men selv her er kvindens subjekt til stede. Det er i hendes lyst til at blive taget og begæret, subjektet skal findes og ikke i en bogstavelig tolkning af fiktionen. I det hele taget, synes jeg, det største problem i porno-analyser er, at man nægter at gå ind på fiktionens vilkår. Fiktionens fremstilling af fantasien afspejler ikke den faktuelle kønslige virkelighed, som vi befinder os i uden for det seksuelle rum,for det er ikke dens funktion. Hvis den gjorde, ville den netop ikke være en seksuel fantasi.
Man stiller ikke samme krav til andre former for fiktion som man stiller til pornografisk fiktion. Hvordan kand et være? Er det fordi, man ikke accepterer, at pornografien er fiktion, fordi skuespillerne rent faktisk gør de ting, der udspilles i fiktionen?
Hovedproblemet er, at seksuelle kvinder ikke tildeles et subjekt af den omkringliggende verden, fordi man stadig nægter at acceptere kvinden som et frivilligt seksuelt væsen. Hvis en kvinde er seksuel, antager man, hun er det for mandens skyld (eller for at tjene penge). I stedet bør man anerkende at kvinder er seksuelle væsener med lige så perverse fantasier som mænd, og at de ikke skal beskyttes mod ”mandens seksuelle blik” – de skal lære at stirre selvsikkert tilbage.
”- Man kan omvendt se det som endnu et udtryk for seksualisering af det trivielle, hvilket vel snart når et punkt, hvor ingen hverdagssyssel udført af kvinder går fri af det begærende mandlige blik.”
Her forudsætter du lige netop at seksualisering = mandligt begærsblik. Jeg synes som biseksuel, det er skønt med seksualisering af såvel mænd som kvinder. Hvad er problemet i, hvis alt seksualiseres? Er seksualiteten noget, vi bør begrænse i vores dagligdag? Hvorfor?
”- Man må under alle omstændigheder konstatere, at forbud og censur har det med at producere selvsamme udtryk, som det siges at bekæmpe.”
Meget enig :)
Jeg ønsker ikke at påstå, at seksualiseringen ikke er et problem, men jeg ønsker at stille spørgsmålet om, hvorfor det er et problem. Der er en tendens til bare automatisk at forbinde seksualisering med noget negativt uden videre begrundelse. Den slags automattænkning forhindrer os altid i at overse nogle vigtige forhold.
Du siger det i virkeligheden også.
“Der er noget i vejen med hvornår det seksualiseres. Det kan fx være et problem i arbejdssammenhænge, hvor en seksualiseringen ofte medfører en faglig ringeagtelse, social eksklusion”
Her er problemet, som jeg tolker det, at seksualisering (af kvinder) medfører faglig ringeagtelse og social eksklusion. Det er jo ikke en selvfølgelig kausalitet, men et kulturelt forhold, at vi ringeagter det seksualiserede. Meget interessant forhold i det hele taget. Hvorfor er kvinden mindre værd, når hun er seksuel? At være seksuelt attraktiv er en værdi som så meget andet, og når den tilfalder manden går det ikke i samme grad ud over hans evne til at blive taget seriøst i andre sammenhænge.
Vi skal stille spørgsmålene et niveau tilbage og undersøge, hvad der ligger til grund for konsekvenserne af seksualisering i stedet for at fokusere på seksualisering som et problem i sig selv.
Og tak for rosen :) Det varmer.
Hvilke vidunderligt indlæg, intelligent, berigende - det er en sand fornøjelse af læse Anders Haahr Rasmussens blogs.
Tak Til Eini for en berigelse af indlægget og debatten.
Jeg synes klart der er et problem i den måde man opfatter de folk der går rundt med “traditionelle patriakalske lyster”, altså lysten til at blive taget fra kvinden side eller lysten til at kvinden er en knaldedukke fra en mands side.
For nogen er det jo en seksuel lyst og fetish lidt i stil med at man kan være homoseksuel eller hetroseksuel. I et idealsamfund burde der jo være plads til alle.
En negativt udfaldende seksualisering i arbejdssammenhængen erfarer jeg også kan tilfalde manden. Når jeg er ene fyr blandt flere kvinder kan jeg godt føle en eksklusion og at man ikke bliver taget seriøst i sammegrad som resten af selvskabet, er jeg den eneste med den erfaring?