Anders Haahr Rasmussens blog

Blind mand anklager

Lad os sige, at en mand træder ind i et rum fyldt med mennesker og begynder at råbe op. Lad os sige, at han er grov at høre på, at han kaster om sig med løse beskyldninger og fornærmer folkene omkring sig, gør dem utilpas eller ophidsede, sådan at de beder ham om at gå sin vej eller holde sin mund. Reaktionen vil være forståelig og berettiget. Ingen kan forventes frivilligt og passivt at lade sig overfuse. Ok, men hvad så, hvis det viste sig, at manden rent faktisk havde noget på hjerte. Han var reelt bekymret eller frustreret, han følte sig overhørt og misforstået, og nu vidste han så ikke bedre end i sin følelse af afmagt at spy om sig med krænkende ord og anklager.

Sådan er det måske med det kontroversielle tv-program Blachman, hvor Thomas Blachman med en mandlig gæst ser på og taler om nøgne kvinder. Det er forhudsforsnævrende pinligt, sexistisk og reaktionært, hvilket har affødt kritik, der har været ligeså forventelig, som den har været rimelig. Ikke desto mindre var udgangspunktet for programmet nogenlunde nemt, i hvert fald for undertegnede, at relatere til: Blachman har svært ved at sætte ord på sit begær. Han er tiltrukket af kvinder, men han kan ikke finde ud af at tale om det uden at ende i enten pornografiens eller den politiske korrektheds sprogbrug. Det frustrerer ham. Han vil gerne snakke med andre mænd om sit begær. Han vil gerne have hjælp til i 2013 at finde sig til rette med sin seksualitet. Der skal ikke her ofres flere ord på, hvor klodset et forsøg han er endt med at gøre, men blot mindes om, at der bag programmets larmende udtryk muligvis gemte sig i hvert fald et flig af en sympatisk ambition.

Samme fornemmelse får man efter endt læsning af professor Hans Bondes debatbog Fordi du fortjener det – fra feminisme til favorisme. Der bliver buldret og braget bogen igennem. Fra første kapitel forstår vi, at Helle Thorning Schmidt er blevet statsminister, fordi hun er en ung, smuk, lyshåret kvinde. Hun er kejserinden uden tøj på, hvis inkompetence var skyld i regeringens håbløse håndtering af sagen om den københavnske betalingsring. Det samme gælder "de mange relativt uerfarne, unge og blonde kvindelige ministre som sundhedsminister Astrid Krag, miljøminister Ida Auken og socialminister Karen Hækkerup". De er maskotter. Valget af dem er udtryk for symbolpolitik. Ikke at Hans Bonde dokumenterer sine anklager. De får lov at stå som insinuationer, for ”det kan naturligvis ikke bevises”, men ”alt tyder på”, at for eksempel forhenværende økonomiminister Lene Espersens ringe håndtering af den kriseramte banksektor skyldes manglende erfaringer, som jo altså ikke længere er en hindring for kvindelige politikeres succes, al den stund at de ansættes på grund af deres køn og udseende, hvilket ifølge Hans Bonde "kan gøre vores folkestyre mere sårbart".

Hvordan kunne bestyrelsen på Arken overse Anna Castbergs cv-fuskeri, da de ansatte hende som museumsleder? Fordi de havde brug for en kvindelige »paradehest«. Milena Penkowa? Båret ukritisk frem, fordi hun er kvinde, hvilket "utvivlsomt [har] skadet Penkowa ved at give hende indtryk af, at der kun eksisterede medvind, og til sidst, at hun kunne gå på vandet".

Sidste eksempel på bogens støjniveau: Hans Bonde "mener ikke, at det er særlig relevant, at kvinderne ’først’ fik stemmeret i 1915", og ja, den er god nok, der er anførselstegn om ’først’.

Kritik af kvotelogik

Hvis Blachmans larm var ærgerlig, så er Bondes decideret bedrøvelig, dels fordi vi har med en vidende kønsforsker at gøre, tidligere modtager af HK’s ligestillingspris og dansk repræsentant i EU’s Ligestillingsinstituts ekspertgruppe, men især fordi bogen gemmer på vigtige og kritiske indsigter.

Det er relevant at spørge, som Bonde gør, om ’ligestilling’ er i fare for at blive synonymt med ’kønsbalance’. Det er relevant at overveje, hvor identitetspolitikkens grænser går; om der bliver fokuseret for ensidigt på kønsrepræsentation, når virksomheder skal kunne tvangsopløses, hvis ikke deres bestyrelse består af minimum 40 procent kvinder, eller når først Københavns og siden Aarhus Universitet økonomisk belønner fakulteter for at ansætte kvindelige professorer.

»Hver eneste arbejdsplads, uddannelse, bestyrelse, kultursektor og politiske forsamling er nu kommet under mistanke, hvis ikke den er tæt på ens kønsfordeling,« skriver Bonde, der ikke formildes af, at princippet også vinder indpas på områder med mandlig underrepræsentation, som ved tildeling af forældremyndighed, hvor der argumenteres ud fra kvote-logik:

»Mænd skal nu ikke have tæt omgang med deres børn, primært fordi de er kompetente fædre, men fordi de har ret til andele.«

Bondes skrækscenarie er et samfund, der vurderer folk på baggrund af deres identitet snarere end deres meritter. For hvis kvinder skal sikres repræsentation på universiteter og i bestyrelser gennem kvoter og særregler, hvad er så argumentet, spørger Bonde forståeligt nok, for at etniske minoriteter eller homoseksuelle ikke skulle kunne gøre krav på samme positive særbehandling? Hvordan undgår man »et repræsentationssamfund, hvor rationelle argumenter og dialog skydes til side til fordel for en ren interessekamp baseret på kollektive identiteter«?

 Hvordan undgår man – hvis man, som i Norge, baserer filmstøtte på kønsrepræsentation, eller hvis man, som i Sverige, opretter særlige teaterlederuddannelser kun for kvinder for at sikre ligelig kønsfordeling i chefstolene – at bekræfte den gamle forestilling om manden som borger og kvinden som kønnet, den evige Anden, der vinder særlige kvindepriser og ansættes via kvindekvoter.

Dertil kommer et spørgsmål, der ikke rejses i bogen: Hvordan undgår man at blive blind over for social ulighed – det faktum, at en kvindelig fabriksarbejder i Vestjylland sandsynligvis har større politisk interessefællesskab med sin mandlige kollega, end hun har med en kvindelig bestyrelsesformand på Østerbro – hvis ens altoverskyggende forståelse af magtfordelingen i samfundet baserer sig på gruppeidentiteter i kamp med hinanden.

 Som den socialistiske feminist Sharon Smith har formuleret det i sin kritik af moderne identitetspolitik:

»Undertrykkelse skyldes ikke racen, kønnet eller seksualiteten på de bestemte personer, der styrer systemet. Det skyldes systemet selv – uanset hvem der styrer det.«

Kvinder med glashoveder

Den slags citater er ikke at finde i Fordi du fortjener det. Nej, Hans Bonde har stor tillid til systemet. Han sammenligner samfundet med et 100-meter-løb, hvor banen er kridtet ens op for alle. Alle mennesker har formelt set lige muligheder, og hvis de præsterer forskelligt, er det udelukkende udtryk for forskellige evner eller prioriteter.

»Vi har fuld ligestilling i Danmark i dag, men en del kvinder og mænd vælger meget forskelligt. Frihed er, at vi respekterer disse valg,« skriver Bonde og slår fast:

»Kvinder tvinges ikke til at ’kæmpe på mændenes betingelser’, men på fair betingelser.«

Han afviser enhver form for kønsdiskrimination. Der findes ikke noget glasloft, men glashoveder, »altså kvinder, der er så bange for, at deres hoveder splintres mod det hårde erhvervslivs krav, at de skaber myter om usynlige barrierer for at slippe for dilemmaet«.

Når der ikke er flere kvindelige erhvervsledere skyldes det kvindernes personlige præferencer, mener Hans Bonde, der for eksempel har noteret sig »en særlig forbindelse mellem kvindelige milliardærarvinger og konkurrenceridning«, der gør, at for eksempel 22-årige Anna Kasprzak bruger sin tid på at ride dressur ved OL til trods for, at hendes morfar grundlagde Ecco.

Selv de mest maskuline felter er åbne for alle. Den eneste hindring er egen uformåen. Mønsterbryderne fungerer som bevismateriale:

»Det kan jo godt lade sig gøre,« skriver Bonde om fysikeren Marie Curie og hendes nutidige fagfæller Elizabeth Blackburn og Lene Hau. Det kræver bare »benhårdt arbejde, visioner og total dedikation«.

Man forestiller sig samme argument anvendt over for en sort amerikaner, der brokker sig over at leve i dybt racistisk samfund, hvor halvdelen af befolkningen eksplicit giver udtryk for negative holdninger over for sorte mennesker: »Pjat med dig. Obama blev præsident, så kan du også.«

Intet at skamme sig over

Historisk er der heller ikke noget at komme efter, mener Bonde.  Jovist, husbonden havde magt over sin hustru, men han havde til gengæld ansvar for hele husstandens overlevelse, så mon ikke det går lige op:

»De fleste kvinder, der ofte var svækket af børnefødsler i et samfund uden prævention, har utvivlsomt været glade for ikke at skulle bære dette ansvar for hele husholdet.«

Det er Hans Bondes klare opfattelse, »at moderne mænd ikke har ringeste grund til at skamme sig over ’gammel gæld’ fra en fortidig kvindeundertrykkelse«. Lad os bare godtage den pointe, skam er alligevel ikke den bedste motivationsfaktor for at gøre verden til et bedre sted. Lad os sige, at moderne mænd ikke behøver at skamme sig over, at det engelske fodboldforbund, FA, i 1921 besluttede sig for at forbyde kvindelige fodboldhold sjovt nok kort tid efter, at to af slagsen havde trukket 53.000 tilskuere til en kamp, der vidnede om et bekymrende stort kommercielt potentiale. Det er der ikke nødvendigvis grund til at skamme sig over som mand anno 2013, men det er vel en relevant oplysning til et kapitel om sport, hvor kvindefodbold kritiseres for at være uinteressant, savne bredde på eliteniveau og uretmæssigt kåre deres bedste spiller og træner side om side med de mandlige stjerner.  Først udelukkes de, siden ringeagtes de for ikke at kunne følge med.

Samme selektive hukommelse gør sig gældende i afsnittet om tennis – en af de få sportsgrene, hvor kvinder og mænd får lige store pengepræmier. Hans Bonde minder om, at kvinder spiller bedst af tre sæt ved grand slam-turneringerne, mens mænd spiller bedst af fem sæt, hvilket som regel betyder, at deres kampe varer længere. Når de arbejder længere, bør de også belønnes bedre, konkluderer Hans Bonde. Han glemmer tilsyneladende, at kvinderne engang spillede lige så lange kampe som mændene. Frem til 1901 var det standard i USA, at finalerne var bedst af fem sæt for begge køn, indtil det amerikanske tennisforbund – udelukkende bestående af mænd og uden at konsultere nogen af de førende kvindelige spillere, der efterfølgende gjorde store protester – besluttede sig for at forkorte kvindernes kampe af hensyn til forestillinger om deres skrøbelige fysik. Først stækkes deres ret til kropslig udfoldelse, hvorefter de anklages for ikke udfolde sig i samme omfang som mændene.

Nedvurdering af det feminine

Måske er det slet ikke et spørgsmål om skam. Måske er det snarere et spørgsmål om at anerkende historiske uretfærdigheder som en arv, der stadig påvirker den sociale virkelighed. Diskrimination trives jo fint uden lovhjemmel. Det burde ikke være nogen opsigtsvækkende oplysning, at racismen lever videre i det amerikanske samfund også efter borgerretsbevægelsen sikrede formelt lige adgang. En sort og en hvid dreng har, alt andet lige, stadig ikke samme forudsætninger for succes. Sorte mænd bliver stadig dømt hårdere end hvide mænd for sammenlignelige forbrydelser. De færreste vil benægte, at det stadig er sværere at komme til jobsamtale i Danmark, hvis du hedder Hassan, end hvis du hedder Hans.

På samme måde lader det feminine til at være udsat for en systematisk nedvurdering. Hvordan kan man ellers forklare, at forældre generelt og uden belæg vurderer deres drengebørn til at være klogere end deres pigebørn? At den samme universitetsopgave vurderes til at være dårligere, når en kvinde står som afsender, end når en mand gør? At det samme manuskript indsendt af henholdsvis en kvindelig og en mandlig forfatter anses som betragtelig ringere af diverse litteratur- og teaterchefer, når Mette skriver i stedet for Mads? Det er dokumenteret til uendeligheder.

Det handler ikke om at ynke kvinder og skamme mænd. Kønsdiskrimination er ikke – i hvert fald ikke først og fremmest – noget mænd gør mod kvinder. Det er et strukturelt, kulturelt og socialt problem. Her er Bondes snæversyn slående. Han insisterer på, at alle kæmper »på fair betingelser«. Når der er dobbelt så mange mandlige som kvindelige hovedroller på danske filmlærreder, så skyldes det ifølge Bonde det simple faktum, at spillefilm som regel handler om det farlige og dramatiske, og at det i virkelighedens verden oftest er mænd, der tager på opdagelsesrejser, slår folk ihjel eller begår røverier. Lad os bare give ham ret. Argumentationen er for så vidt fejlfri: Mænd får flest hovedroller, fordi de fleste film handler om typisk mandlige bedrifter. Det er et glimrende eksempel på, hvordan en branches maskuline normer og værdier opfattes som den helt igennem neutrale spillebane, alle konkurrerer ligeligt på.

Den kønsneutrale mand

Når der argumenteres for at kvinder skal kvoteres ind på diverse felter, er det som regel med reference til, at mænd er blevet de facto kvoteret ind gennem generationer. At mænd er blevet vurderet som bedre egnet til for eksempel ledelsesposter, fordi de er mænd. Som den amerikanske maskulinitetsforsker Michael Kimmel har formuleret det, så er mænd »modtagere af den største positive særbehandlingsplan i verdenshistorien – den hedder ’verdenshistorien’«.

Det er ikke sikkert, at positiv særbehandling for kvinder altid er det bedste modsvar. Hans Bonde har god grund til at spørge, »hvorfor svaret på en formodet nepotisme og diskrimination skulle være mere nepotisme og ny diskrimination«.

Men det er helt sikkert, at den kategoriske afvisning af enhver form for maskuline privilegier gør det vanskeligt at lytte til hans kritik. Den fortaber sig i et inferno af selvretfærdighed. Tænk at man som hvid, veluddannet, heteroseksuel mand kan være så blind over for at leve i en verden indrettet af og for folk som en selv. Chauvinismen lyser ud af hans egne sætninger, men han kan ikke se det.

Hør ham håne feministiske forfatteres indførelse af det kønsneutrale ’hen’ i stedet for ’han’ eller ’hun’. Bonde mener, initiativet er overflødigt:

 »Egentlig lidt fjollet i betragtning af, at ordet ’han’ faktisk allerede bruges kønsneutralt i dag, ligesom ordet ’man’«.

Vi tager den lige igen – fortrængningen bliver ikke mere eklatant:

»Egentlig lidt fjollet i betragtning af, at ordet ’han’ faktisk allerede bruges kønsneutralt i dag, ligesom ordet ’man’«

Det er helt rigtigt. ’Han’ bruges faktisk allerede kønsneutralt i dag. Lad der være helt stille, så alle kan høre det: ’Han’ bruges faktisk allerede kønsneutralt i dag.

 

------------------------------

Hans Bonde, Fordi du fortjener det – fra feminisme til favorisme, 288 sider, 250 kr., Gyldendal, udkommer 19. april

(Anmeldelsen her er en udvidet version af anmeldelsen bragt i avisen 19. april. Eller rettere, anmeldelsen i avisen er en forkortet udgave af anmeldelsen her, som var det første, alt for lange, udkast. Det er pokkers svært at fatte sig i korthed)

Kommentarer

Brugerbillede for Claus Piculell

Tja, sandheden er ilde hørt ... I hvert fald hos feminister og feminiserede mænd!
Hov! Var det ikke en overdrivelse, det der? En retorisk figur til at fremme forståelsen?
Jo, det er lige det, som det var.
Og måske er Hans Bondes bog også det, fra tid til anden? Noget kan så være bevidst og andet mere ubevidst, ganske som Blachmans fortvivlede forsøg på at opretholde sin seksualitet i en verden stadig mere domineret af kvinder og politisk korrekthed - og så fordi den stakkels mand har nået middelalderen, altså i sit eget liv.
Jo, der der mangler ligestilling. Dels for kvinder, der ikke har realiseret deres fulde potentiale, enten for at få børn og/eller fordi den herskende orden indtil for ca. 100 år siden var domineret af mænd.
Til gengæld mangler en del mænd ligestilling ift. at sætte dagsordenen (altså at være med til at definere, hvad der er politisk korrekt) og give kvinderne relevant modspil. Vi mangler faktisk en mandebevægelse, eller om man vil, en mere bevidst maskulinisme for den moderne mand, der både skal have ret til sine børn - også ved en af de stadig flere skilsmisser, som det er en debat værd om er det bedste for alle parter, dvs. også børnene - og være i stand til at give samme børn nærhed og omsorg.
Nærhed, omsorg, respekt og kærlighed skal man(d) selvfølgelig også kunne give sin elskede - også hvis denne er en kvinde, og samtidig er der tilfælde, hvor man skal mande sig op og kommandere kvinden ned på alle fire - fordi hun fortjener det ! ;-)
De første feminister famlede også rundt i mørket de første mange år og begik alskens fejl, før de fik formuleret et levedygtigt projekt.
Den proces skal manden (eller en del af mændene, i hvert fald) nu til at gå igennem.
Og her ville det nok hjælpe, hvis de første spæde forsøg ikke blev råbt ned ...
vh
CP

PS: I sidste ende må princippet være, at vi alle er mennesker og har ret til leve, som vi vil, og at realisere vort potentiale fuldt ud.
Det kræver store forandringer, og ikke kun mellem mænd og kvinder - og ja, den kvindelige lagerarbejder i Jylland har nok mere at tale med sin mandlige kollega om end en kvindelig direktør - for slet ikke at tale om en mandlig førtidspensionist og en enlig mor på kontanthjælp, der får tvangsfjernet sit barn ved fødslen, fordi hun ikke lever op til det politisk korrekte liv.
Men de mennesker, der lige nu har mest brug for at få gjort noget ved diskriminationen, er de sorte danskere, mænd som kvinder. De kom sidst ind på arbejdsmarkedet under den mest brølende højkonjunktur og røg først ud under krisen.
Men det problem hører vi sjovt nok ikke så meget om i medierne.
Måske fordi branchen er nærmest overstyret af, at både kvindelige og mandlige journalister og meningsmagere hører til middelklassen -?

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Claus Piculell

PS4: Og nej, ovenstående betyder ikke, at jeg er enig i absurditeter som, at Lene Espersen ikke greb nok ind over for bankers og finansielle supermarkeders kasino-spekulationer, fordi hun er kvinde, eller at Helle Thorning klarer sig dårligt, fordi hun er kvinde og blev promoveret.
De to fakta er langt mere udtryk for, at vi dels har brug for en ægte rød regering med en demokratisk socialistisk leder, hvis stærkeste kvinde ikke har en alt for nær forbindelse til Finansrådet, og som blandt andet tør og vil gribe effektivt ind over for finanssektoren, så vi ikke får en lignende nedsmeltning igen, og som tør formulere en vision for en en europæisk velfærdsstat, der er ægte solidarisk med de lande, der rammes hårdest af den økonomiske krise, og som fører en koordineret vækstpolitik.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Inger Sundsvald

Apropos det der med ”kvinder, der ikke har realiseret deres fulde potentiale” og evt. manglende kvalifikationer.

”I stedet for den evindelige og ørkesløse diskussion om kvindernes kvalifikationer, synes jeg, at vi skal tage den derfra, som det hedder på nydansk: Hvordan kan det være, at mænd ikke kan diskvalificere sig?

Og er det ikke selve årsagen til den manglende ligestilling? Det er klart, at når der er et begrænset antal pladser i toppen, og mænd ikke på nogen måde kan diskvalificere sig, så bliver det svært for kvinderne at finde ledige pladser.”
http://politiken.dk/debat/kroniken/ECE195859/skiderikker-og-stortabere/

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Inger Sundsvald

… Lad os sige, at en kvinde træder ind i et rum fyldt med mennesker og begynder at råbe op. Lad os sige, at hun er grov at høre på, at hun kaster om sig med løse beskyldninger og fornærmer folkene omkring sig…

Hmm, det lyder for mærkeligt.

Sådan som denne artikel starter, føler man sig hensat til en cowboyfilm, hvor sådan en adfærd er helt almindelig og politisk korrekt - for en mand. Har man nogensinde hørt om en kvinde med den adfærd, bortset fra måske på film? Ville hun i givet fald have fået en hel serie tv-udsendelser til at udråbe sin afmagt og fornærme mandekønnet i?

HVIS kvinder virkelig teede sig som mænd og var bare halvt så sexistiske som Claus Piculell, når der skal formuleres et ”relevant modspil”, så kunne man forstå, at mænd kunne have brug for en tudekiks at trøste sig på.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for ulrik mortensen

Har ikke læst bogen, men jeg har altid haft stor respekt for Bondes synpunkter. Der er i det hele taget al for lidt fokus på mandlige ligestillingsproblemer. Det er stadig et faktum, at hovedparten af elever, der modtager specialundervisning i folkeskolen er drenge, og størstedelen af eleverne, der forlader folkeskolen uden eksamen er drenge osv osv.

http://politiken.dk/debat/debatindlaeg/ECE1943778/i-undertrykker-os--i-s...

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Steen Ingvard Nielsen

Om mobiltelefoner og andet.
Hvis jeg nu var en ny Darwin og det er jeg jo desværre ikke, men hvis jeg var, så ville jeg sætte mig ned og se på disse arter, mænd og kvinder og se på hvad det er, der gør at kvinder sidder og taler i uendelighed før de går i gang med en opgave, og hvad det er der gør, at mænd altid mister tålmodigheden og bare går i gang. Det er jo ikke fordi kvinder og mænd ikke er ligeværdige intellektuelt, forklaringen ligger snarere i, at vores intellekter blomstrer i forskellige fora.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Vibeke Rasmussen

»Det kan jo godt lade sig gøre,« skriver Bonde om fysikeren Marie Curie og hendes nutidige fagfæller Elizabeth Blackburn og Lene Hau. Det kræver bare »benhårdt arbejde, visioner og total dedikation«.

I et interview i forbindelse med, at hun modtog L'Oreal-UNESCO Women in Science award – og inden hun fik tildelt Nobelprisen – havde Elizabeth Blackburn nogle interessante reflektioner over dét at være kvinde, videnskabs'mand' – og mor, hvilket hun selv var blevet i en forholdsvis sen alder:

"How did you personally juggle motherhood and career?
I was in my late thirties, an associate professor at Berkeley, and I was working crazy hours—just insanely working and working. Then suddenly, within the same week, I was made a full professor and I became pregnant! I thought, “Whoa, okay.”

I did have the comfort of having a functioning lab with lots of momentum, as well as the resources to have child care, so that worked out for me. But I don't think mine is a template that one should necessarily follow. It might not be biologically the best idea to wait, because fertility does go down later on."
http://jcb.rupress.org/content/180/6/1056.full

'Sjovt' – er det ikke? – hvordan 'faderskab' kun sjældent bliver bragt op i interviews med succesfulde mænd!

Hvad angår Lene Hau, har hun valgt laboratoriet fremfor familie, og også hun gør sig nogle interessante betragtninger om dét at være kvinde og forsker:

"Fysikkens superliga har kun sjældent været besøgt af kvindelige forskere. Når det skete, var det som regel, fordi de var de allerbedste. Lene Hau fortæller, hvordan man som kvinde i et så mandsdomineret fag som fysik skal presse på for at få sine ting igennem. Mere end mændene. Og man skal helst også være bedre end dem for at kunne bestride den samme stilling.
Ansættelser på universitetet foregår i sagens natur på en problematisk måde, mener Lene Hau: "Der er jo i grunden et mandligt netværk, og en kvinde er svær at definere som forsker. En mand føles som et velkendt begreb - man ved, hvad man kan forvente, og han har den rette jargon."
http://www.information.dk/43857

Begge artikler er meget læsværdige. Og bidrager til at understrege, hvor forsimplet og enøjet Hans Bondes syn på køns'problematikken' egentlig er.

Brugerbillede for ulrik mortensen

Kvinder bliver IKKE diskrimineret til universitetsstillinger:

"Det sjove er, at kvinder slet ikke diskrimineres til jobsamtalen på universiteterne. Ifølge tallene i ligestillingsministerens rapport Fakta om Ligestilling 2006 bliver kvinder faktisk ansat på universiteterne i præcis samme grad som mænd. Kvinder udgør nemlig 14 procent af ansøgerne til professorater og 15 procent af de nyansatte professorer. Dermed er der altså ikke belæg for at hævde, at kvinder bliver fravalgt til samtalen. Og kvindelige ansøgere har endda en svagt større chance for at få jobbet end en mand, når de søger om at blive lektorer og adjunkter. Her udgør kvinder 25 procent af ansøgerne til lektorater og 29 procent af de nyansatte lektorer. For adjunkter udgør kvinder 31 procent af ansøgerne og 36 procent af de nyansatte" ...

Altså kvinder har faktisk større sandsynlighed - når de søger - til at få en universitetsstilling end mænd.

http://www.information.dk/204021

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Peter Hansen

Bonde kæmper mod vejrmøller - selvfølgelig gælder det repræsentation snarere end meritter, det har det altid gjort. Der er alt for stor tiltro til valget af "den bedste", der er kommet en alt for stor tiltro til det objektive, hvilket videnskab - bortset fra matematik - aldrig har beskæftiget sig med før. Der er interessante synspunkter, man kan argumentere for, der er tankerækker, man kan udvikle, og som kan afspejle tidens tendenser og mulighedsbetingelser (hvorved forskeren bliver kilde snarere end analytiker) - og det er uendelig mere dynamisk og rammende. - Der er altid én der kommer og overhaler med en naturlig overlegenhed den flittige og grundige. Se, der skal man nok søge kvinders grundlæggende problem med at opnå kvantitativ ligestilling.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Roald Andersen

Når jeg griber til tasterne er det i første række fordi kønspolitik interesserer mig og fordi jeg faktisk i en længere periode har givet afkald på karriere og taget hovedansvaret i hjemmet, mens min kæreste indtog en mellemlederstilling. Jeg kan sagtens se forskel på mandlige og kvindelige tilgange til ledelse og jeg har fra centralt hold kunnet se, hvordan mænd og kvinder reagerer på en kvindelig leder. At påstå at der er lige adgang til lederjob er udtalelser fra mænd, der hverken kan gennemskue virksomhedskulturerne eller samfundet. Rip, Rap og Rup-effekten er så udbredt, at de ikke kan se skoven for bar træer.
Jeg har heller ikke læst Bondes bog, men jeg studser også over Bondes tilsyneladende defamering af kvinder i magtpositioner. Så selv om han har noget vigtigt på hjerte, skyder han sig tilsyneladende lidt for ofte I foden ved at være blind for historien. At 5 år i Europa-Parlamentet ikke skulle have givet Helle Thorning indsigt i politiske processer, en indsigt som faktisk er efterspurgt, viser et af disse fejlskud.
Hvornår har man hørt en kritik af en mand der gik på, at den eneste grund til at pågældende var nået til magtens tinde var hans gode udseende? Når en sådan kritik ikke findes (bortset fra da zu Guttenberg efter talrige fremvisninger af uduelighed tumlede omkuld i CSU i Tyskland – og igen en kritik fra mænd), så er det især fordi, den ikke er relevant.
I Tyskland har CDU/CSU/FDP (med Europas mest betydningsfulde kvinde ved roret) lige afvist et forslag i Forbundsdagen om kønskvoter i virksomhedsbestyrelser. Argumentationen mod kønskvoter er en lidt anden end vi kender den fra Danmark, idet den koncentrerer sig om det faktisk kønsopdelte arbejdsmarked, bl.a. fordi kvinderne i Tyskland endnu ikke har fundet beskæftigelse i bygge- og anlægssektoren eller den store tyske automobil- og maskinindustri.
Jeg mener at kvindekvoter på ledelsesniveau i en del sektorer i en periode er et nødvendigt onde, ligesom mandekvoter i f.eks. omsorgs- og plejesektoren, men ingen af stederne behøver man at lave reglerne rigide og blottet for hold i den faktiske kønsfordeling. Jeg forstå ikke denne enten eller strategi.

Jeg så gerne kønspolitiske mænd uden slet skjulte, revanchistiske tilbøjeligheder komme på banen. Men alt for mange griber tilbage en hulemandsargumentation.
Måske er der her på sin plads at nævne en fejlvurdering af historierne om jæger-samler-samfundene. I rigtigt mange jæger- og samlersamfund (bortset fra enuitsamfundene, hvor kvinderne forøvrigt godt kunne være jægere) bidrager/bidrog kvinderne mere til livets opretholdelse, ved indsamling af rødder, frugt, løg og frø, end det modsvarende kalorie- og proteintilskud gennem jagt. Men mændene tror stadig på myten om, at jagten på storvildt var altafgørende for samfundets overlevelse og at kvindernes indsats ud over børnepasning var underordnet.
Tilberedning, konservering, opbevaring og transport af mad? Underordnet!
Spiselige rødder, nødder, frø og bær? Underordnet!
Tilberedning af skind, spinding af garn og vævning af hør og uld? Underordnet!
Udvikling af talesprog og sammenhold i samfundet? Underordnet!
Nej, men hvis jagten slog fejl så gik samfundet til grunde!
Måske var det en idé at hulemændene satte sig lidt ind i det paradis, de tror de har mistet, før de bralrer løs.

Brugerbillede for Claus Piculell

@Inger Sundsvald:
"HVIS kvinder virkelig teede sig som mænd og var bare halvt så sexistiske som Claus Piculell, når der skal formuleres et ”relevant modspil”, så kunne man forstå, at mænd kunne have brug for en tudekiks at trøste sig på."

Kære Inger, ud over at jeg har været med i kampen for ligestilling hele mit liv , og ud over at mine kommentarer ovenfor - som man sikkert aner - er skrevet ret hurtigt, så vil jeg gerne udfordre dig til at finde konkrete eksempler på min sexisme, selv i de hurtigt skrevne ting ovenfor.

vh
CP

PS:
Hvorfor reagerer mange kvinder med at råbe diskrimination, når en kvinde beklager sig, men råber "tag en tudekiks", når en mand gør det?
Kan det tænkes, at selv feminister stadig ligger under for de ellers så hadede, traditionelle kønsroller?

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Inger Sundsvald

@Claus Piculell
Hvis du ikke selv kan se det sexistiske og patetiske i hvad du beskriver en mand skal ”mande sig op og kommandere kvinden” til, for at kunne se sig selv som en ”rigtig” mand, så overstiger det mine evner, at udfolde de pædagogiske forklaringer i et omfang, der kan få dig til at forstå det.
En mand der kun kan føle sig mandig i forhold til hvilken magt han har over en kvinde, er efter min mening et sølle skrog af en mand.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Claus Piculell

Og måske skal jeg lige bringe det samlede citat, som du har set dig gal på en del af:

"Nærhed, omsorg, respekt og kærlighed skal man(d) selvfølgelig også kunne give sin elskede - også hvis denne er en kvinde, og samtidig er der tilfælde, hvor man skal mande sig op og kommandere kvinden ned på alle fire - fordi hun fortjener det ! ;-)"

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Egon Madsen

Så længe 'feminister' render rundt og lovpriser den morderiske psykopat Valerie Solanas
S.C.U.M - manifesto er der ikke så meget 'at tale om' med dem, vel ?
" "Life" in this "society" being, at best, an utter bore and no aspect of "society" being at all relevant to women, there remains to civic-minded, responsible, thrill-seeking females only to overthrow the government, eliminate the money system, institute complete automation and eliminate the male sex."
Tak for kaffe siger jeg bare, mage til sindsygt sludder skal man da lede længe efter .

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Jens Christensen

Lovprisning er vel også så meget sagt. Men en forståelse lægges frem ved at sammenholde med Weininger eller ved en retfærdiggørelse af kvinders vrede eller med udtryk som "jeg er ikke helt sikker på, om jeg er enig med Solanas..." i beskrivelsen af manifestets "pragtfulde kvaliteter".
Måske provokation eller en eller anden humor. Men det giver Egon Madsen noget at have sine ord i.
Reed/Cale udtrykte det så meget bedre fsva Solanas: "I believe we are all the poorer for it now".

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Inger Sundsvald

Er det nødvendigt at have læst bogen for at kunne forholde sig til hvad Anders Haahr Rasmussen og mange andre anmeldere har skrevet? Jeg mener, vi har jo også set Bonde i tv adskillige gange, og kan se at Anders Haahr Rasmussen m.fl. har helt ret.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for John Møller

"Inger Sundsvald
19. april, 2013 - 19:49 #
Det undrer også mig, at når drenge tilsyneladende er dummere end piger og ikke er egnet til at sidde stille og lære noget i skolen – at det så alligevel er dem der tjener mest og bliver båret frem til de højeste stillinger i erhvervslivet."

Ja, det undrer også mig . Ligesom det undrer mig at de der åndsboller alligevel har opfundet,erkendt osv stort set alt der betyder noget, på godt og ondt .
Så det kunne jo tænkes at tingene IKKE er som de tilsyneladende synes, kunne det ikke ?

"Inger Sundsvald
23. april, 2013 - 11:05 #
Hvad er det for feminister der render rundt og lovpriser dette?"
Det gør fex Svenske feminister, både dem med og uden bryster !
Lad mig lige minde om at damen prøvede at myrde 2 mennesker,
den ene af dem Andy Warhol, og var meget tæt på at lykkes.
I den anledning er der ingen grund til at "sammenholde med Weininger", man må bare glædes over at det ikke lykkedes og at terroristen blev pågrebet .
Og hvis man tror Andy Warhol's død skulle frigøre Kvinden, så har man sgu' da ikke fattet
en skid, har man ?

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for John Møller

Se fex :
http://www.information.dk/225574

"Solanas' synspunkt på manden er, at han er et lavere og defekt væsen, faretruende tæt på det abestadium, kvinderne har formået at løfte sig over. Aberne har dog det fortrin, at de ikke er i besiddelse af den samme veludviklede evne til negative følelser som mænd. Mænd er emotionelle krøblinger, der kun kan formidle deres følelser gennem seksuelle relationer. Mænd er omvandrende dildoer, parat til at svømme gennem floder af snot, vade i bræk til halsen, hvis han tror, der venter ham en venligtsindet kusse."

Ja tak du, selv Karl Nar Møller kan udtrykke sig mindre fladpandet ..

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Tom Paamand

En dejligt arrig og gennemargumenteret anmeldelse. Mine egne sædvanlige kønspointer ville drukne i selskab med bogens totale overkill, men jeg har haft mandlige og kvindelige chefer gennem livet og kan dokumentere, at uvidende røvhuller er en kønsneural egenskab - og det samme er de empatiske med det store overskud.

Ingen tvivl om at flere med testikler udvælges eller tilkæmper sig kransekagepladser, men i min optik er kønnet her blot en detalje i udvælgelsen. Som vores nuværende regering dagligt gør sørgeligt klart, er kvindelige ledere ingen garanti for empati og klarsyn. Problemet er ikke køn, men at vore ledere på alle niveauer generelt udpeges på helt forkerte præmisser, De nuværende former for kønskvotering sørger blot for at flere af den samme slags kommer til, nu tilfældigvis af typen kvinder - men et lige så sørgeligt udvalg af slagsen, som deres mandlige kollegaer.

Resultatet er, at det er forbandet svært at høre forskel på slips og spadseredragter - og at disse begår den samme slags fejltagelser. Ikke fordi de fx er fejlplacerede som "kvindelige paradeheste", men blot fordi de er fejlplacerede. Uanset køn tiltrækker "systemet" kun den helt bestemte slags "ledere", der føler sig velkomne der - og det er det, der bør gøres op med.

Og et PS til Sundsvald, jeg befinder mig overraskende tit i sammenhænge, hvor personer "træder ind i et rum fyldt med mennesker og begynder at råbe op", og hvor en del af de råbende ikke så mærkeligt er kvinder. Faktisk har jeg svært ved egen statistik at se en kønsforskel her - selv om det ikke altid er mig, der råbes af :).

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Inger Sundsvald

Hvis jeg skulle konkludere på samme måde som visse af d’herrer, så ville jeg skrive noget i stil med:

- Så længe mænd render rundt og lovpriser de morderiske psykopater der har forårsaget krige og ødelæggelser, sult og armod og alt hvad der er ondt her på jorden, så er der ingen grund til at tale med mænd om, vel?

Jeg ved ikke hvem der har bildt mænd ind, at kvinden er den personificerede godhed og blidhed med følelser og hjerte af overnaturlig substans, kun fordi hun er i stand til at føde og amme et barn.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Kristian Randlev

At give mænd og kvinder ligeret svarer til at give biler og cykler ligeret på motorvejene. Og det er kvinderne, der er bilerne.
Kvindens magt gennem hendes biologi som føderske er kolossal enorm. Giver man hende også den samfundsmæssige og præstelige magt, der hidtil har været mandens udfoldelsesfelt, sker der en social kortslutning, så det bliver umuligt for mennesker at leve dejligt sammen. Men dertil er vi kaldet – at leve dejligt sammen.

anbefalede denne kommentar