Et klasserent pletskud

Det er både grinagtigt og dybt forudsigeligt at høre erhvervslivet sprælle i nettet oven på Socialdemokraternes forslag om at lægge et loft over bankdirektørernes lønninger på 2,5 millioner opm året - det dobbelte af, hvad Danmarks statsminisgter tjener. »Populisme« lyder det fra Venstres erhvervsordfører jacob Jensen, som iøvrigt mener at Helle Thorning-Schmidt skla holde kæft. »Bodegasnak,« siger erhvervsguru Asger Aamund. »Helt urimeligt,« siger CEPOS direktør Martin Aagerup. Mens næstformand i finansforbundet Kent Petersen mener, at man skal fokusere på noget andet. Den voldsomme reaktion tyder på, at Helle Thorning-Schmidt har ramt helt rigtigt med sit forslag. Bankerne skal selvfølgelig yde en modydelse, hvis de skal modtage op mod 100 milliarder kroner i statslig støtte. Og en nedgang i lønnen fra de astronommiske højder, må være en mindre bod at betale efter mange års abefest i finanssektoren. Man skal huske på, at en pakke af den størrelse vil få aktierne i bankerne til at stige betydeligt, og hvis ikke staten skal være helt til grin, så skal der naturligvis stilles  krav til bankerne. Det er ganske enkelt krænkende for almindlige vælgere, hvis bankdirektører i den nuværende krisesituation kan fortsætte med at svanse rundt til fem, 10, 15 millioner kroner om året. Det socialodemokratiske udspil er befriende og bringer for første gang en vigtig fordelingesmæssig diskussion ind i den politiske debat om bankpakken. En diskussion, som føres overalt i den vestlige verden, men som i Danmark har været undertrykt af stærke erhvervsinteresser.