68'erne vinder igen
Den hidsige diskussion om hvorvidt Anders Fogh Rasmussen har brudt sit løfte om ikke at beskatte boligejerne yderligere er naturligvis interessant ud fra et politisk og vælgermæssigt perspektiv. Og her er det værd at slå helt fast: Selvfølgelig har han brudt sit løfte.
Før sidste valg hed det skattestop, skattestop, skattestop en Venstre-doktrin skåret i granit og skrevet ind i partiets partiprogram. Den socialdemokratiske oppostition blev hængt til tørre, fordi den ville nedsætte en skattekommission, og mange boligejere har formentlig handlet i tiltro til at skatten på deres bolig lå fast. Få dage efter valget ophævede Fogh så skattestoppet og nedsatte en kommisson til at se på det hele - også boligbeskatningen. Og som finansminister Lars Løkke Rasmussen nu siger: Selvfølgelig bliver man nødt til at ramme boligejerne. Det er der pengene ligger til at finansiere lettelserne i personskatten.
Men mere interessant er det at studere det underlige snørklede skatteløfte, som har ført statsministeren og skattekommissionen ud i den sump, den er havnet i. For Anders Fogh Rasmussen holder fast i, at ejendommens "værdi" ikke må beskattes hårdere. Den er låst fast på niveauet for 2001. Den såkaldte ejendomsværdiskat ligger fast, selv om det er den mest retfærdige - nemlig at beskatte boliger efter hvad de er værd. I stedet foreslår kommissionen og formentlig også regeringen at beskatte boligejernes lån yderligere, ved at begrænse rentefradragsretten. At de to ting ikke nødvendigvis følges ad, ses ved at studere forskellene mellem generationerne. Lånene er størst for de yngre og nyetablerede familier og lavest hos de ældre.
Vupti vinderne er igen den forgyldte generation fra 1968.
Man skal være registreret bruger for at deltage i debatten på netavisen og blogs på information.dk. Du tilmelder dig her
Ny politik: Partier og politikere skifter standpunkter og kurs efter behov, og det er ofte svært at gennemskue hvorfor. Denne blog forsøger at udfordre og gå bag om den fortættede nyhedsstrøm fra Christiansborg.
Kommentarer
lad mig sige det kort. Skattekomissionen og Anders Fjogh, er blinde overfor de mange økonomiske ressourcer der ligger i vores samfund forskellige kapitaler.
I stedet for at sælge gode og vigtige velfærdsydelser til kapitalfonde, og score en lille og hurtig gevinst, burde overskud fra de nationalejet virksomheder hjælpe med at finansiere vores velfærdsamfund.
F.eks ville det være bedre at Postdanmark, var forblevet en national virksomhed og forsøgt at komme ind på markeder, hvor andre nationers politikere, er lige så dumme som de danske, og privatisere sig fra velstand og velfærd. Så kunne postkunderne i f.eks Tyskland, være med til at finansiere, nye lokummer til de danske folkeskoler.
Idiotien sprænger grænsen, når studerende(nationens fremtid), bliver skåret i SU, så jeg og andre kan fylde 100 liter mere benzin på bilen om året. Eller når nye boligejer, der har forgældet dig i et hav af løgne og bedrag, om at vi( Danmark) snart kunne købe hele verden, og at der ikke var nogle boligbobbel, eller den umuligt kunne springe, Nu skal betale for det underskud, som Fjogh regering har skabt og skubbet foran sig, med deres ufinansieret skattelettelser, og salg at nationens selvakkumulerende kapital.
Jeg synes at samlingen imellem narkomanen, der har solgt alt, og sover på gulvet i tom lejlighed, minder rigtig meget om Fjoghs løsningmodel ift. det danske samfund.
Men som Narkomanen også indser, så er det begrænset hvor meget man kan sælge, før der ikke er mere tilbage at sælge. Forhåblig vil Fjogh også indse det samme, inden der slet ikke er mere tilbage.
Bent, nu er der jo også ældre, der har købt nyt, eks. på grund af skilsmisse. Og helt ærlig sænkningen ‘rammer’ jo også bil lån, lån til båd , ja lån til alt. Men det havde nok været mere passende at lave ændringen for 3-4 år siden.
Men det undrer mig at du ikke peger på, at skattereformen stort set ikke hjælper midtergruppen, dvs. de som tjener mellem 450.000 - 700.00 tilsammen. Hvis man kikker regne eksemplerne igennem vil man se, at den del af gruppen her, der har børn og ejerbolig (og det er mange) stort set ingen lettelse får. Når man ved et eksempel viser en lettelse på 120 kr. så kan enhver jo regne ud, at det i virkeligheden er et betragtelig minus. Og det er jo lige præcis den gruppe der skal arbejde mere (og mindre sort) . Så her har forslaget fejlet, eller rettere sagt,
det er stort set umuligt at ændre skatteprocenten for den store midtergruppe, medmindre man for alvor går til den med omlægninger og nedskæringer.
Med hensyn til SU er jeg nu lidt valen. Jeg synes egentlig Politikken idag har en god leder herom. Jeg diskuterede det med min yngste (hun går i 3.g), og hun var utilfreds - selvfølgeligt. Men helt ærlig hun skal nok blive færdig også med 4 års SU, og når hun er færdig om en 4-6 år, så vil konsekvensen blot være at startlønningerne vil være så meget større.
Forgyldt? Da jeg blev færdig med studier i beg. af 80’erne, havde jeg været nødt til at optage studielån: alt i alt 90.000 kr. Renten var 15-16%, og inden jeg 15 år senere havde betalt alt tilbage, havde banken fået 500.000. Jamen, kunne jeg så ikke bare have betalt hurtigere af. Nej. Først var der arbejdsløshed i min branche. Endelig fik jeg arbejde, men måtte til gengæld flytte til den anden ende af landet. Vi måtte købe huset til alt for høj en pris, og samme år kom kartoffelkuren, hvor rentafradragsretten blev beskåret med 50%. I dag har de unge, heldigvis, barselsorlov på et år, jeg havde 14 uger. Så den med med de forgyldte 68’ere er træls at høre på.
Det er fint at nedsætte rentefradraget, især når det går langsomt, men lad være med at tro, at folk, der studerer bare har uanede lønkroner til rådighed, når de er færdige. Behold studiestøtten.