Egentlig behøver man ikke andet end denne pragtfulde satiretegning af Joel Pett fra USA Today.

Den siger det hele: Selv hvis man antog rigtigheden af det, tv-værterne på Fox News dagligt forsikrer de amerikanske seere om – at der ikke foregår nogen menneskeskabt global opvarmning – så er der rigeligt med tungtvejende grunde til at forlade den fossile æra. Ikke mindst den helt centrale, at afhængigheden af stadig dyrere olie undergraver økonomien og øger sårbarheden forbundet med at skulle købe energien fra tvivlsomme regimer langt væk. Og omvendt: At omstillingen til et grønnere, vedvarende energisystem rummer masser af nye arbejdspladser, øgede eksportmuligheder, større forsyningssikkerhed.

Det er ikke vanskeligt at blive i dårligt humør, når man iagttager den politiske vilje til at leve op til menneskehedens største aktuelle udfordring. Misforholdet mellem målet i klima-aftalen fra COP15 – ’højst to graders global temperaturstigning’ – og den beregnede konsekvens af de nationale klimaløfter – ’en global temperaturstigning hinsides tre grader’ – vidner om enten massivt hykleri eller skræmmende afmagt blandt verdens politiske ledere.

Lige så anfægtede de var i deres alvorsfulde klimataler i Bella Center, lige så ansvarsløse synes de at være i deres konkrete vilje til at ændre kurs bort fra klimakatastrofen.

Den 3. december dumpede et uventet brev ind af brevsprækken hos den tjekkiske miljøminister. Det var underskrevet af Andre Yatilman, chef for Kontoret for Miljø og Beredskab i den lille ø-stat Mikronesien, 6.000 km væk. Trods afstanden var brevet af en karakter, der bedst kategoriseres som ’naboklage’.

Det bliver bare værre, advarer nu formanden for FN’s klimapanel IPCC, inderen Rajendra Pachauri.

Han skriver i The Guardian om klimaskeptikernes stadig mere aggressive og personligt nærgående anstrengelser for at fastholde og forstærke tvivlen i offentligheden om de menneskeskabte klimaforandringers realitet.

»Det er et velkendt faktum, at stærke særinteresser og de, der er imod handling mod klimaændringerne, arbejder på overtid i bestræbelsen på at bremse handling så længe som muligt,« anfører Pachauri.

Mens Barack Obama netop nu kæmper sin præsidentkarrieres hidtil hårdeste kamp for at få Kongres-tilslutning til sundhedsreformen, fortsætter præsidentens modstandere mobiliseringen i den anden store strid, der i Senatet er sat kortvarigt på standby af hensyn til sundhedsreformen: Kampen om den amerikanske energi- og klimalovgivning.

Egentligt skulle de demokratiske ledere i Senatet, Harry Reid og miljøudvalgsformand Barbara Boxer, have fremlagt deres lovforslag den 8. september, men udspillet er nu udsat til sidst i denne måned, og dermed øges spændingen om lovens mulighed for vedtagelse inden klimatopmødet i december.

»Indtil nu har vi ikke set lederskab.«

Forleden var det formanden for FN’s klimapanel (IPCC), Rajendra Pachauri, der overskred en grænse, tog bladet fra munden og gav sin opbakning til det radikale klimamål: Stop belastningen af atmosfæren med drivhusgasser ved en koncentration svarende til 350 ppm CO2. Mærkbart under de 387 ppm, vi allerede er oppe på, og på grænsen af hvad der forekommer muligt, men altså ifølge folk som Pachauri og NASA’s James Hansen nødvendigt, hvis klimakatastrofer skal afværges.

Nu er det så en anden af de tungeste IPCC-forskere, der træder i karakter.

Netop nu er der i USA fuld tryk på kampagner, der siger, at klimatruslen er historiens største fupnummer. Kan der blot opretholdes en tvivl blandt de amerikanske vælgere, kan deres kongrespolitikere nok afskrækkes fra at stemme for en skrap klimalov, lyder formentig strategien

»Man bør vælge de større friheder frem for de små friheder,« sagde forfatteren og miljøaktivisten George Monbiot i et interview i Information den 9. december. Han sigtede til, at det efter hans opfattelse bliver nødvendigt at ofre friheden for en priviligeret del af verdensbefolkningen – ham selv inklusive – til at flyve for at kunne sikre den meget større frihed at have et bæredygtigt klima og fundamentale overlevelsesmuligheder for hele kloden.

Monbiot har skrevet bogen Heat om, hvordan samfundet må stille om for at afværge ukontrollable og katastrofale klimaforandringer. Meget kan klares med teknik, siger han, men flyvning kan i sagens natur ikke gøres bæredygtig – måske lige med luftskibe som undtagelse, men de er på anden vis håbløse som massetransportmiddel. Derfor begærer Monbiot et opgør med den ret til at flyve, som af mange moderne, globaliserede mennesker i dag nærmest opleves som en fundamental frihedsrettighed.

Luftskibet LIVE inviterer i samarbejde med NOAH til debatmøde: Højt at flyve.

Luftfart er den hastigst voksende enkeltkilde til den globale opvarmning, og danskerne er blandt de allermest flyvende folkefærd. Kan det blive ved? Kan luftfarten reguleres via CO2-kvoter eller afgifter? Eller skal vi vænne os til at blive ved jorden?

Program:

• Velkomst v. NOAH
• Margrete Auken, SF: Hvad gør EU ved luftfart og klima?
• Lars Andersen, SAS: Hvad mener industrien om indgreb mod lufttrafikken?
• João Vieira, European Federation for Transport & Environment: Hvad gør luftfarten ved klimaet?
• Kaffepause
• Per Homann Jespersen, RUC: Hvad betyder indgreb over for luftfarten for forbrugere og erhvervsliv?
• Debat og paneldiskussion
  

Ordstyrer: Jørgen Steen Nielsen, Information

Praktisk

• Tid: Mandag den 8. januar 2007, kl. 13.00-17.00
• Sted: Trekanten, Kalvebod Brygge 45, København
• Tilmelding: Mail: tilmeld@noah.dk – tlf.: 35 36 12 12 senest fre. d. 5. jan. kl. 12.00.
• Deltagelse er gratis

Mødet foregår på engelsk