Klimaskeptikernes offensiv er kommet for at blive

Det bliver bare værre, advarer nu formanden for FN’s klimapanel IPCC, inderen Rajendra Pachauri.

Han skriver i The Guardian om klimaskeptikernes stadig mere aggressive og personligt nærgående anstrengelser for at fastholde og forstærke tvivlen i offentligheden om de menneskeskabte klimaforandringers realitet.

»Det er et velkendt faktum, at stærke særinteresser og de, der er imod handling mod klimaændringerne, arbejder på overtid i bestræbelsen på at bremse handling så længe som muligt,« anfører Pachauri.

Han forudser, at skeptikerne »bliver hyperaktive de kommende måneder og måske vil gøre alt i deres magt for at hindre fremskridt hen mod en bindende aftale, som der er håb om at indgå ved udgangen af 2010 under den næste store klimaforhandling i Mexico City.«

Pachauri, som også er blevet personlig skydeskive for skeptikere, der anklager ham for personlig økonomisk vinding i klimasagen – hvilket Pachauri pure afviser – sekunderes i The Guardian af Bob Ward, direktør ved det britiske Grantham Research Institute on Climate Change and the Environment:

»Vi observerer allerede ekstraordinære anstrengelser fra magtfulde lobbyer, specielt i USA og Australien, som er imod regulering af udledningerne af drivhusgasser. Der er en stærk alliance af ideologisk motiverede højreorienterede, der afviser miljølovgivning af princip, og lobbyister fra visse fossile energiselskaber, der sætter deres kunders kortsigtede økonomiske interesser over den brede offentligheds interesser.«

Den seneste uge har bragt to illustrative eksempler på, hvordan skeptiker-offensiven udfolder sig i grænselandet mellem forskning og offentlighed.

I Storbritannien bragte den konservative avis Daily Mail forleden en artikel under overskriften The mini ice age starts here, der med afsæt i den aktuelle kulde over Europa fortæller, hvordan vi nu ifølge »nogle af verdens dygtigste klimaforskere« er på vej mod 20-30 år med køligere vejr. Forskernes forudsigelser »anfægter nogle af de mest skattede trossætninger i den politisk korrekte tænkning om globale opvarmning, såsom påstanden om at Nordpolen vil være isfri i sommeren 2013,« skriver Daily Mail.

Avisens kronvidne er professor ved universitetet i Kiel og ledende medlem af IPCC, Mojib Latif, som avisen kalder »en af de mest prominente forskere.«

Daily Mail citerer Latif for, at op til halvdelen af opvarmningen i tiden 1980-2000 skyldtes naturlige, cykliske processer i havet.

»Nu er de vendt, og vintre som denne vil derfor blive meget mere sandsynlige. Somrene vil sandsynligvis også blive køligere, og dette kan meget vel vare i to eller flere årtier,« siger forskeren ifølge avisen.

Historien om den forstående mini-istid blev straks viderebragt af bl.a. avisen The Telegraph samt af den konservative, klimaskeptiske amerikanske tv-station Fox News under overskriften 30 Years of Global Cooling Are Coming, Leading Scientist Say.

Problemet er, at Mojib Latif misbruges.

»Der er ingen tvivl i det videnskabelige samfund om, at vi påvirker klimaet, at klimaet er under forandring og reagerer på vore udledninger af drivhusgasser,« siger en fortørnet Latif til The Guardian.

»Det kommer bag på mig, at folk forsøger at bruge mine udsagn til at anfægte karakteren af globale opvarmning. Jeg tror på den menneskeskabte globale opvarmning,« understreger han.

Det er ifølge professoren korrekt og ikke spor kontroversielt blandt klimaforskere, at en række naturlige mekanismer såsom de cykliske forandringer i havene også påvirker klimaet.

»De naturlige variationer forekommer side om side med den menneskeskabte opvarmning. Nogle gange har de en afkølende virkning og kan neutralisere opvarmningen – andre gange kan de accelerere den,« siger Mojib Latif til The Guardian.

I en kommentar på klima-bloggen climateprogress.org understreger klimaforskeren:

»Dette betyder ikke, at den globale opvarmning ikke stadig er i gang, eller at vi ikke længere behøver at bekymre os om, at de globale temperaturer kan stige så meget som seks grader ved århundredets udgang – en opvarmning uden fortilfælde i menneskehedens historie, hvis der ikke tages skridt til at reducere de globale CO2-udledninger.«

Så meget om den disinformation.

En af de få klimaskeptikere, der faktisk har en klimavidenskabelig baggrund og en tidligere tilknytning til IPCC, og som har publiceret artikler i videnskabelige tidsskrifter, er Richard S. Lindzen, MIT. Han anerkender, at der sker en global opvarmning, men afviser kategorisk, at den er menneskeskabt. Offentligheden og politikerne ligger under for »klimahysteri«, mener Lindzen, og med det synspunkt er han en flittigt brugt ekspert af konservative tænketanke, fossile energiselskaber m.fl.

Sidste år fik han og kollegaen Yong-Sang Choi offentliggjort en artikel i Geophysical Research Letters, der konkluderede, at klimasystemet er meget mindre følsomt over for menneskelig påvirkning end hidtil antaget. Artiklen blev af skeptiker-miljøet brugt flittigt som bevis for, at opvarmningsteorien er »komplet falsk«, og førte til overskrifter såsom Carbon Dioxide irrelevant in climate debate says MIT Scientist i det konservative netmedie examiner.com.

Lindzen skrev selv om sine resultater, at »denne analyse gør det klart, at selv når alle modeller stemmer overens, så kan det vise sig, at de alle er forkerte, og det er tilfældet med det vigtige spørgsmål om klimafølsomhed.«

Han forklarer derfor det offentlige klimahysteri som ufunderet og som alene et udslag af miljøgruppers stræben efter magt, regeringers stræben efter nye skattekilder og virksomheders stræben efter nye profitmuligheder.

Lindzen og Chois artikel blev publiceret i august sidste år. I den videnskabelige verden tager ting tid, og først nu er andre forskeres efterprøvning af de to skeptikeres konklusion ved at blive publiceret. Det sker bl.a. i Geophysical Research Letters, hvor Kevin Trenberth fra US National Center for Atmospheric Research og to kolleger, John Fasullo og Chris O’Dell, gransker Lindzen-studiet. Og deres konklusionen er klar: Studiet er »stærkt fejlagtigt« og resultaterne »forkerte på en lang række punkter«.

Ifølge Trenberth viser studiet »alle tegn på, at forfatterne har fundet på ting for at nå deres resultat.«

Også et andet forskerhold er på vej med en gennemgang af Lindzen-Choi-studiet og når angiveligt samme resultat: De eksisterende modeller om klimaets følsomhed er fortsat pålidelige.

Videnskabelig uenighed og det at teste andre forskeres arbejde er en del af den videnskabelige proces og vejen til større indsigt. Men hvis videnskabelige studier viser sig at være bevidst manipulerede i politisk øjemed kan efterprøvningen af dem være en frustrerende, tidsrøvende opgave i en situation, hvor tid er den knappe faktor.

Det er det aktuelle dilemma for Rajendra Pachauri og alle hans mange klimaforsker-kolleger: Det koster uendelige mængder energi og ufattelig megen kostbar tid at blive ved at forholde sig grundigt, sagligt og videnskabeligt til den syndflod af mere eller mindre udokumenterede og pseudovidenskabelige påstande om, at klimakrisen er et falsum, som med uformindsket styrke sendes ud over internettet og medierne.

Det er præcis, hvad klimaskeptikerne ved, og derfor vil det naturligvis fortsætte.