Tænk lokalt, handl globalt

Den 3. december dumpede et uventet brev ind af brevsprækken hos den tjekkiske miljøminister. Det var underskrevet af Andre Yatilman, chef for Kontoret for Miljø og Beredskab i den lille ø-stat Mikronesien, 6.000 km væk. Trods afstanden var brevet af en karakter, der bedst kategoriseres som ’naboklage’.

»Den Føderale Stat Mikronesien har god grund til at tro, at dets territorium vil blive påvirket af de betydelige miljømæssige konsekvenser af ovennævnte plan,« hed det i brevet med henvisning til Tjekkiets plan om at udvide kulkraftværket Prunerov II, der p.t. udleder 10 mio. ton CO2 om året – 40 gange så meget som den samlede årlige udledning fra Mikronesien. Allerede i dag er Prunerov-værket blandt de 20 største CO2-kilder i EU, og værre bliver det med udvidelsen, der vil forøge og forlænge dets belastning af atmosfæren.

»Mikronesien er alvorligt truet af konsekvenserne af klimaforandringer, herunder i form af oversvømmelse af hele dets territorium og den endegyldige forsvinden af dele af nationen,« hedder det i brevet.

Den lille stillehavsnation består af over 600 øer, hvoraf 65 er beboede, men det samlede areal er kun 700 kvadratkilometer og befolkningen på blot 100.000 personer. De fleste af øerne er koral-atoller, der ikke hæver sig meget over havoverfladen.

»Prunerov er en af de store industrielle enkeltkilder til CO2 i verden,« påpeger det mikronesiske miljøkontor. »Etablering eller udvidelse af ethvert stort kulfyret kraftværk kan spille en mærkbar rolle for ødelæggelse af vor nations hele miljø.«

På den baggrund henstiller ø-staten til Tjekkiet om at udarbejde en redegørelse med efterfølgende høring om det påtænkte kulkraftværks grænseoverskridende miljøbelastning. Det er faktisk en del af tjekkisk miljølov, at nye industrielle anlæg skal underkastes en sådan miljøvurdering, der både omfatter klimapåvirkninger og påvirkninger uden for landets grænser.

Mikronesien ser sig selv som det, der i den tjekkiske lov beskrives ’påvirket nation’, og med CO2-udledningernes globale påvirkninger synes det svært at bestride.

I selve den beskrivelse af værkets miljøpåvirkning, som elselskabet har indleveret i sin ansøgning til de tjekkiske myndigheder, er der imidlertid ifølge Greenpeace i Tjekkiet »ikke et ord« på 250 sider om klimaet.

Brevet fra Mikronesien til Tjekkiet blev afsendt, mens alverdens forhandlere var ved at pakke deres kufferter for at drage til klimatopmøde i København. Nu er topmødet endt i, hvad selv ministre efterfølgende kaldte ’katastrofe’, og det mikronesiske initiativ fremstår i det lys som eksempel på, hvordan den fremtidige klimakamp også vil blive ført.

Det naboansvar, som historisk har kunnet gøres gældende over for stinkende gylletanke, forurenende fabrikker (og herhjemme nu sågar over for vindmøller i form af nabo-erstatningsordningen indført på krav fra Dansk Folkeparti) – det vil nu blive forsøgt gjort gældende over for CO2-belastende kulkraftværkers globale naboer.

»Dette er den første konfrontation, vi ser mellem u- og i-lande« efter klimatopmødet, siger miljø- og klimajuristen Tim Malloch fra organisationen ClientEarth i London.

»Den tjekkiske regering må nu anvende proceduren for bedømmelse af grænseoverskridende effekter til at påvise over for Mikronesien, at Prunerov-projektet ikke mærkbart vil øge risikoen for at overskride usikre og irreversible ’tipping points’ i planetens klimasystem. Baseret på den seneste klimavidenskab, inklusive arbejde fra den globalt ledende kliaforsker professor James Hansen, vil den tjekkiske regering ikke være i stand til at gøre dette,« mener Tim Malloch.

Om det er tilstrækkeligt til, at Mikronesien vil kunne rejse og vinde en regulær retssag mod Tjekkiet er nok tvivlsomt. Mallochs håb er imidlertid, at ø-statens aktion »kan vise sig at blive et vigtigt bidrag til at presse i-lande til at vedkende sig deres globale klima-ansvar.«

Klimatopmødet i København formåede ikke i tilstrækkelig grad at mobilisere den globale ansvarsfølelse. Måske nålestiks-aktionen fra den lille pressede nation i Stillehavet kan prikke til CO2-forurenernes akummulerede dårlige samvittighed og få dem til at rykke.