En ’religiøs bølge’ der skyller kulbjerge væk

Det er ikke vanskeligt at blive i dårligt humør, når man iagttager den politiske vilje til at leve op til menneskehedens største aktuelle udfordring. Misforholdet mellem målet i klima-aftalen fra COP15 – ’højst to graders global temperaturstigning’ – og den beregnede konsekvens af de nationale klimaløfter – ’en global temperaturstigning hinsides tre grader’ – vidner om enten massivt hykleri eller skræmmende afmagt blandt verdens politiske ledere.

Lige så anfægtede de var i deres alvorsfulde klimataler i Bella Center, lige så ansvarsløse synes de at være i deres konkrete vilje til at ændre kurs bort fra klimakatastrofen.

Men spørgsmålet er, om de politiske ledere og deres utilstrækkelige klimaambitioner afspejler virkeligheden. Er der ikke – uanset gustne overvejelser i verdens regeringer – sat en omstillingsproces i gang, som ikke lader sig standse? Nok hæmmet af manglende politiske incitamenter og krav, men ikke i fare for at gå i stå. Fordi erhvervslivet ved, at det fossilt baserede samfund lever på lånt tid, og fremtiden tilhører dem, der kommer først med de nye løsninger.

Og fordi tilstrækkelig mange mennesker i verden har indset det uholdbare i at fortsætte som hidtil og er begyndt at ændre vaner, indrette sig anderledes og eftersøge nye måder at opnå tilfredshed på.

Et vidnesbyrd om at omstillingen er i fuld gang og ikke kan stoppes er netop kommet fra to af vindkraftindustriens brancheorganisationer.
På europæisk plan meddeler European Wind Energy Association (EWEA), at vindkraften i 2009 var den elproducerende teknologi af alle, der ekspanderede mest i EU – og dét for andet år i træk.

Af de ca. 26.000 megawatt ny el-kapacitet, der blev installeret i Europa sidste år, var 10.163 megawatt vindkraft. Også solceller ekspanderede stærkt med nye 4.200 megawatt. Til gengæld blev der mindre kulkraft og mindre atomkraft.

Der blev godt nok sat ny kapacitet i gang, men der blev samtidig nedlukket endnu mere, så kulkraftværkernes bidrag til EU’s elforsyning i 2009 skrumpede med netto 794 megawatt, mens atomkraftværkernes ifølge EWEA faldt med 954 megawatt. Naturgas til elproduktion ekspanderede, men samlet sikrede vedvarende energikilder 61 pct. af den nytilførte elproduktionskapacitet i Europa.

Dét er da dokumentation for, at omstillingen og den grønne revolution er i gang. Som formanden for EWEA, danske Christian Kjær, siger:

»Tallene bekræfter – igen – at vindkraft sammen med andre vedvarende energiteknologier og parallelt med et skift fra kul til gas leverer massive europæiske CO2-reduktioner, samtidig med at de leverer tiltrængt økonomisk aktivitet og nye arbejdspladser til Europas borgere.«

Men det bliver bedre endnu. Parallelt med EWEA’s EU-statistik har den globale brancheorganisation Global Wind Energy Council (GWEC) offentliggjort tal for udbygningen med vind i hele verden sidste år.

»Vindkraften er blevet den foretrukne elproduktionsteknologi i et stigende antal lande kloden rundt,« fastslår GWEC’s generalsekretær Steve Sawyer.

»København bragte os ikke nærmere en global pris på CO2, men vindkraften fortsatte med at vokse som resultat af nationale energipolitikker i vore vigtigste markeder, samt fordi mange regeringer prioriterede udviklingen af vedvarende energi i deres økonomiske genopretningsplaner.«

Tallene viser, at både Nordamerika og Asien for første gang udbyggede endnu kraftigere med vindkraft end Europa. Alene Kina præsterede 13.000 nye megawatt og dermed en fordobling af nationens installerede vindkapacitet for femte år i træk, mens USA tilførte ca. 10.000 megawatt og dermed for første gang kom på niveau med EU med hensyn til årlig vækst.

Globalt set voksede vindkraftkapaciteten i det økonomiske kriseår 2009 med 31 pct. Der er nu installeret sammenlagt 158.000 megawatt i vindmøller i verdens lande, vindkraftindustrien har ifølge GWEC en markedsværdi på 63 milliarder dollar, og den har sikret beskæftigelse til 500.000 mennesker.

Der er endnu lang vej til det fossilfri samfund baseret på bæredygtige energikilder. Men der er unægtelig også vundet meget terræn, siden dengang vindmøllerne blev anset for et sværmerisk element, alene advokeret af flippede aktivister i Danmark, der sagde ’Atomkraft? Nej tak!’ og ’Hva’ ska’ ind? Sol og vind!’ Dengang i 1976, da formanden for regeringens Energiråd, den fremtrædende SF’er Morten Lange, om bevægelsen mod atomkraft og for vedvarende energi sagde:

»Modstanden er jo led i en ganske almindelig ’religiøs’ bølge sat i gang af barfodsgængere, biodynamikere, hjemmefødere og andre, som alene lader følelserne diktere.«

Tag den, Christian Kjær og Steve Sawyer…