I nat drømte jeg, at Pia Juul afslørede over for mig, at Bess fra Mordet på Halland visse steder taler alfabetisk. Hun pegede på en af Bess' replikker og sagde, kan du ikke se det, hun taler alfabetisk. Jeg følte mig lidt dum, fordi jeg ikke havde lagt mærke til det noget før, men tænkte så, at det måske var en af forklaringerne på, hvorfor Pia Juuls prosa er så smuk, at der ligger nogle strenge dogmer bag. Bess sagde: Aldrig Bør Champagne Drikkes Efter Festen - mere husker jeg ikke.

I vågen tilstand har jeg skrevet en anmeldelse af det nye nummer af Standart, som på flere måder er en god grund til at slå et slag for de litterære tidsskrifter i det hele taget - og måske ligefrem begynde at abonnere på nogle af dem? I den oversigtsartikel, som bliver nævnt i anmeldelsen, og som Lars Bukdahl har skrevet, oplister han de seksten litterære tidsskrifter, der sandsynligvis er. De kommer her (selvfølgelig i alfabetisk rækkefølge):

Apparatur

Banana Split

Den Blå Port

Bogens Verden

Hvedekorn

Ildfisken

Kritik

Passage

Recession, tidligere Reception, Institut for Nordiske Studier, KUA

Spring

Standart

Stern und Spielplatz

Her er listen over de nominerede til Bukdahls Bet Den Smalle Litteraturpris 2009 + 2. og 3. pladser. Lad den være en liste over anbefalinger til sommerferielæsning. Og vinderen blev Martin Larsen, som ikke havde den festlige hat på, da han mødte op til prisoverrækkelsen i Smallegade i dag, men fik det, for den var bare én af de mange gaver, han fik overrakt som prismodtager - en meget omstændelig ceremoni. Listen over de mange genstande (påskeæg, Magasinet Menneske bl.a.) Blendstrup og Bukdahl havde fundet frem til lejligheden offentliggøres garanteret meget snart i The Daily Avantguardian. Det er anden gang Martin Larsen modtager prisen, første gang var i 2005 for Svanesøsonetterne , denne gang for Monogrammer. (Næste gang kan han få den for Noter til det mere perfekte liv, men så skal prisen næsten skifte navn).

Til lykke til Martin Larsen!

Det har ligget lidt tungt med Kulturministeriets børnebogspriser i 2007 og 2008, men i tirsdags blev priserne uddelt agterud. Jeg sidder sammen med Elisabeth Toubro, Helle Vibeke Jensen og Jan Tøth i den komité, der vælger hvilke bøger, der skal belønnes for illustrationerne. Vi valgte at foreslå kulturministeren at give prisen for 2007 til Lars Vegas Nielsen for illustrationerne til Sebastians monster og for 2008 til Rasmus Bregnhøi for Lille Miss Nobody.

Her kommer motiveringerne for valget af de to bøger, og her og her kan man se flere prisværdige illustrationer fra de to vindere.

Tale til Lars Vegas Nielsen ved prisuddelingen 23.6.09:

Politikens, Weekendavisens og Informations bogtillæg hedder alle BØGER og alligevel forventer de fleste af os, at der er tale om litteraturtillæg – således også redaktionen på STANDART. Her er et uddrag fra tidsskriftets leder i det kommende dobbeltnummer, # 2 2009:

Fandt denne besked i mit hjem i går. Jeg vælger at opfatte den som en kommentar til radiatoraffæren (= Niels Frank i 1987 kom til at sige, at han ikke ville bruge ordet 'radiator' i et digt, og det reagerede så Klaus Rifbjerg på, og Jan Sonnergaard gjorde det, og lige siden har humoristiske digterkolleger fået placeret varmeapparater i deres tekster, også Frank selv - kunne være sjovt en dag at registrere samtlige radiatortekster). 

Det hele begyndte med Birgitte Hesselaas nye bog Det dramatiske gennembrud - om nybruddet i dansk dramatik fra 1990'erne til i dag, der grundigt gennemgår dramatikere som Astrid Saalbach, Morti Vizki, Nikoline Werdelin, Jokum Rohde, Line Knutzon og Peter Asmussen - eller rettere sagt begyndte det vel med, at Weekendavisens nye kamikazepilot (en slags forklaring på den betegnelse her) Anna Libak bad sociologen Henrik Dahl om at anmelde Hesselaas nye bog. Henrik Dahl har i hvert fald læst forordet i bogen, hvor Hesselaa skriver: "Denne bog er et resultat af flere års arbejde, og der er mange, som jeg skylder tak for, at den er blevet til. Jeg er Danske Dramatikeres Forbund og Kunstrådets fagudvalg for litteratur meget taknemmelig for de arbejdslegater, som muliggjorde det omfattende forarbejde med bogen." Bagefter takker forfatteren Forsknings- og Innovationsstyrelsen og Augustinus Fonden. i Deadline i fredags (8. maj, 22:30)bruger Henrik Dahl (igen) Hesselaas bog til at være kritisk tilhænger af Statens Kunstfond (som han selv formulerer det, andre har kaldt en ny rindalisme). Alle klør hinanden på ryggen, siger han. Og nu er jeg omsider fremme ved pointen: Tue er på banen. Af de tre mørkt klædte herrer er det ham den skarpe, præcise og vidende. 

Danish Literary Magazine er lige kommet med et nyt nummer, hvis nogen interesserer sig for, hvordan danske bøger (og hvilke bøger der) bliver præsenteret for udenlandske forlæggere af Kunstrådet. Selv har jeg skrevet om Niels Franks Små guder, og så har John Mason oversat et af digtene til engelsk .

Og så er Vagant også lige udkommet med et nyt nummer - det ser fuldstændig forrygende ud!

I går hørte jeg en virkelig dårlig vittighed om finanskrisen, som jeg ikke vil gentage her. Jeg vil til gengæld gøre opmærksom på Eiríkur Örn Norðdahl - en dejlig islandsk digter, dog bosiddende i Finland. Her er en tale, han holdt i går om islændingenes selvopfattelse (og lidt om finanskrisen) på en Islandskonference i Helsingfors.

Lyddigtene, Swing ding, Maó! Maó! Maó! etc. (samme link) kan også anbefales, varmt!

Efter en længere pause kommer her et indlæg om kunstens opbyggelighed. I torsdags var der Mortis aften i LiteraturHaus i Møllegade for at fejre udgivelsen af Morti Vizkis Samlede digte, der igen markerer 25-året for Vizkis debut. En af aftenens oplæsere var Rolf Steensig, der indledte med at fortælle, at det var Vizki, der havde sat ham i gang med selv at skrive. Især Vokseværk (1985) havde en stor betydning for ham, så den læste han selvfølgelig fra.

Senere på aftenen så vi et videoklip med Morti fra 1987 (oprindeligt sendt på Kanal København), hvor han giver sine egne originale forklaringer på fænomener som 'byen', 'kærlighed', 'kammeratskab', 'sorg', 'glæde' og 'musik'. Meget smukt fik digteren under forklaringen af 'musik' også indirekte forklaret, hvad opbyggelig kunst er. Vizki sagde bl.a., at påvirkiningen fra musik kan være dårlig, hvis man er nervy, "men hvis man har det godt med sig selv - på andre tidspunkter af dagen - så kan musik virke stærk opbyggelig. Den kan gøre, at man selv får lyst til at lave nogle ting."  

Her er det sidste digt fra Vokseværk - (lad det vokse)

 DRENGEN I BRÆNDESTABLEN 

Nyt fra Kritikerlavet: