STANDART relancerer sig selv

Politikens, Weekendavisens og Informations bogtillæg hedder alle BØGER og alligevel forventer de fleste af os, at der er tale om litteraturtillæg – således også redaktionen på STANDART. Her er et uddrag fra tidsskriftets leder i det kommende dobbeltnummer, # 2 2009:

I 1991 lancerede Weekendavisen som det første dagblad et ugentligt bogtillæg, og siden har avislæsere kunnet glæde sig over et nyt bogtillæg præcis hvert 8. år; i 1999 kom Politiken med på vognen, og fra 2007 kunne også Informations bogtillæg byde læserne indenfor. Det ligner en solstrålehistorie, men mens vi venter på år 2014 og det næste bogtillæg, er det måske på tide at overveje, om det overhovedet er litteraturen, solen skinner på. Dagbladenes bogtillæg er nemlig langt hen ad vejen netop dette; tillæg om bøger. Bogbranchens publikationer er garanteret en vis omtale, men hvor vidt denne garanti også gør sig gældende for de specifikt litterære udgivelser, er et mere åbent spørgsmål. I flere bogtillæg udgør fagbøger, historiske skildringer og biografier således omkring 50 procent af de ugentlige anmeldelser, alt imens ‘genrelitteratur’ som krimier i ét tillæg gør det ud for hver tredje skønlitterære anmeldelse. Man kan selvfølgelig vælge at se dette som et eksempel på bogtillæggenes forbilledlige inklusive egenskaber, men at der to gange i dette forår er blevet udgivet bogtillæg, der helt formår at undgå skønlitterære anmeldelser (børnebøger og ‘genrelitteratur’ undtaget) er vel ikke desto mindre en understregning af bogtillæggenes til tider ret relative forhold til litterariteten. Bogtillæggene står dog ikke alene med denne problematik. Antallet af nyudgivelser er eksploderet de senere år, og dagbladene er i stigende grad nødt til at prioritere rent redaktionelt. Strategierne er i denne henseende legio, men at dagbladene samlet set i 2008 valgte at anmelde 600 færre bøger end i 2005, på trods af at antallet af årlige skønlitterære nyudgivelser steg med 300 stk. i selv samme periode, kan vel næppe betegnes som en egentlig løsningsmodel. Man kunne selvfølgelig anføre, at ovenstående kvantitative analyse ikke siger noget om den litterære receptions kvalitet, men den peger ikke desto mindre på, at litteraturens felt, både hvad angår anmeldelsernes indhold og antal, er under pres i dagbladene. Og hvad gør man så?   Ja, hvad gør man? STANDART relancerer sig selv, skriver redaktionen i en pressemeddelelse. I det kommende nummer betyder det bl.a. en lang stribe anmeldelser (26 (!) faktisk – og selvfølgelig alle af skønlitterære udgivelser), portræt af James Joyce skrevet af Jeppe Brixvold, Polemik af Niels Frank og tidsskriftsanmeldelser – sidstnævnte lover redaktionen mange flere af. Samtidig lover de også at tilgodese al den litteratur, der ikke udkommer i bogform. Hep, hep!   Relanceringen markeres med et arrangement:   Lørdag d. 27. juni, kl. 17.00, afholder STANDART desuden reception på Underwood ink i forbindelse med det nye nummer. Her vil man kunne høre mere om selve relanceringen, oplæsning af digteren Knud Steffen Nielsen og paneldiskussion om litteraturtidsskrifternes nu- og fremtidmed kritikerne Lars Bukdahl og Tue Andersen Nexø.