
Jeg har læst to artikler i Sydsvenskan i dag, som jeg godt vil anbefale, fordi de ud fra to konkrete værker rejser nogle gode spørgsmål ift. kunstens rolle i samfundet og den svære problematik om provokation som virkemiddel.
Den ene er en anmeldelse af et teaterstykke: Prostitutionstribunalen. Rubrikken i papiravisen lyder på dansk “Der findes ingen lette (ud)løsninger”, og jeg kunne godt tænke mig at se stykket, fordi det ud fra anmeldelsen lyder som om, kunstnerne i ARENA BAUBO udfordrer sig selv. Det interesserer mig også, at de inddrager dokumentarisk materiale og arbejder anti-hierarkisk.
Den anden artikel handler om Lars Vilks som kunstner og provokatør. Eksemplet er Rondellhunden (sådan hedder den, fordi den indgik i en større serie af hundefigurer, der blev opstillet i rundkørsler i Sverige). I artiklen nævnes også et af Lars Vilks andre værker Nimis, der ligger i Ladonia - en efterhånden ret populær turistattraktion i Skåne.
Kommentarer