Skip to Content
Mandag 13. februar 2012

Roskildes festivalprogram: Frem med kniven

Nu har vi haft næsten en uge til at tygge på Roskilde Festivalens musikprogram . Lad os få gang i diskussionen. Programmet udsættes hvert år for kritik, men i år synes jeg, at især navnene øverst på plakaten skuffer. Langt over flertallet af hovednavnene har været på festivalen før. En del af dem indenfor blot fem år. Red Hot Chili Peppers har netop spillet to koncerter i København, så for mig er det svært at se det ambitiøse i at hidkalde dem endnu en gang.

Til gengæld går det bedre jo længere vi kommer ned af listen. Det er vel også i høj grad her, Roskilde Festivalen henter sit nyskaber-alibi. Personligt glæder jeg mig til Arcade Fire, The Killers, Roky Erickson, Machine Head og LCD Soundsystem. Og selvfølgelig til mange flere, når vi kommer ned i de navne, der står med helt småt på plakaten.

I de små kuriøse tilfælde finder vi det eksperimenterende japanske metalband Boris, der konstant skifter genre og overrasker en stødt stigende fanbase. Og så har vi Hayseed Dixie fra USA, der laver Blue Grass-versioner af gamle rockklassikere som for eksempel AC/DC’s numre. Det skal nok blive underholdende.

Dog ville det selvfølgelig være helt sublimt, hvis de originale dukkede op. Men Rikke Øxner og resten af musikudvalget beklager hvert år, og forsikrer hvert år om at de konstant arbejder på at få AC/DC til Roskilde. AC/DC vil bare ikke. It’s a long way to the top if you wanna rock’n’roll.

Faktum er, at der mangler en værdig erstatning for Slayer, der allerede har aflyst. Men det kan jo være, at vi finder den erstatning blandt de ti navne, der trods alt stadig mangler at blive offentliggjort.

 

Man skal være registreret bruger for at deltage i debatten på netavisen og blogs på information.dk. Du tilmelder dig her

Kommentarer

Man skal være registreret bruger for at skrive kommentarer på information.dk. Som registreret bruger får du også mulighed for at tilmelde dig nyhedsbreve m.m. Tilmeld dig her