Nye tanker ved den parisiske Haute Couture-uge

I mandags startede den parisiske Haute Couture-uge. Og dagbladene har naturligvis kommenteret og vurderet de forgangne dage. På trods af krisetider finder overdådigheden stadig vej til podierne, for eksempel hos Christian Dior, som blandt andet kørte et tema over ridedragten. Her var både piske, pink ridejakker, tern, højtaljede ridenederdele og høje hatte. Og rammen: Romantiske saloner hvor modellerne poserede foran spandevis af stærkt duftende roser i alle farver. Se et uddrag fra showet på Le Figaro Madames hjemmeside. Diors show blev af Le Monde vurderet som intet mindre end den absolutte elegance.

Haute Couture er ikke en betegnelse hvem som helst har lov til at bruge, man skal opfylde visse formelle, juridiske krav: Håndsyning i husenes egne atelierer, antallet af ansatte, deltagelse i et bestemt antal shows osv. Haute Couturen har desuden et ’Chambre Syndicale de Haute Couture’ – en lukket kreds på elleve medlemmer, som tæller blandt andre Chanel, Lacroix, Givenchy og selvfølgelig Dior.

Et nyere medlem, som har fået en del opmærksomhed denne uge er Anne-Valérie Hash. Hendes hus er lille, og slet ikke gearet til samme ekstravagance som man ser hos de store mærker. Derfor har hun forsøgt at spille på originaliteten og lavet et show, hvor dragterne er skabt over brugte stykker tøj, som venner og bekendte har givet hende. Disse bekendte er i øvrigt ikke hvem som helst: Jean Paul Gaultier har doneret Hash sin marinestribede t-shirt, den britiske rockstjerne Pete Doherty en koncertjakke, skuespilleren Charlotte Rampling sin spadseredragt og balletstjernen Isabelle Ciaravola fra den parisiske opera sine balletsko samt -skørt.

Hash har derefter indarbejdet disse beklædningsgenstande i sin kollektion, således at for eksempel balletskoen er blevet til en handske, og marine-t-shirten en del af en glitrende aftenkjole (se hvad der er kommet ud af resten på billeder og video). Anne-Valérie Hash forklarer i Le Monde, at hendes idé med kollektionen er at give nyt liv til disse tøjstykker, som alle fortæller en personlig historie om deres oprindelige ejer. Hun mener, det er blevet tid til igen at værdsætte affektionsværdien af de ting som omgiver os. Tidligere havde man gerne én frakke hele sit liv, tilføjer hun – en ny slags genbrugstanke i Haute Couturens lange tradition af overdådighed og luksus.