Skip to Content
Lørdag 26. maj 2012

Mads Frese

Paven, jesuitterne og kætteren

Her følger dialogen mellem de brasilianske jesuitters studiecenter, Instituto Humanitas Unisinos, og den italienske filosof Paolo Flores d’Arcais, som er omtalt i Information lørdag. Jesuiterordenen er en af de største katolske ordener med omkring 20.000 munke verden over og repræsenterer den såkaldte befrielsesteologi, som forsvarer minoriteters og fattiges rettigheder: »De brasilianske jesuitter bad mig om det, selv om de udmærket kendte mine holdninger, eller netop derfor og således i implicit polemik med kurien i Rom, vil jeg mene,« skriver Flores d’Arcais i en mail.

Mads Frese

Socioøkonomisk horoskop 2011

Bestyreren af Informations Sydeuropa-blog har modtaget og viderebringer her det albanske orakel Iside Gjergjis spådomme om samfundsudviklingen i Danmark: »Mange ville nok have foretrukket mit arsenal af dommedagsprofetier, men jeg har valgt at gribe fat om utopien for at slå på tremmerne som en oprørshandling mod det velmøblerede burs komfort,« siger oraklet og ønsker alle godt nytår.

Mads Frese

Kampen om magten i medierne

I går kom Reporters Sans Frontières’ årlige rangliste for pressefrihed i verdens lande. Danmarks er faldet 10 pladser, fra duksepladsen i 2009 til en knap så flot placering som nummer 11 i år. Det skyldes bl.a. truslen mod tegneren Kurt Westergaard, der har ført til »øget selvcensur«, som det hedder bemærkningerne til årets rangliste. Men den relativt dårlige danske placering skyldes næppe kun Muhammed-tegningernes konsekvenser, for i samme sætning nævnes attentatforsøget mod den svenske kunstner Lars Vilks, og Sverige deler fortsat førstepladsen med seks andre nordeuropæiske lande.

Mads Frese

Berlusconis sporhunde og tv-tæskehold

I forlængelse af sagen om avisen Il Giornales forsøg på at forhindre den italienske arbejdergiverforkvinde Emma Marcegaglia i at kritisere Silvio Berlusconis regering er der i dag nyt om den mest regeringsvenlige del af pressen i Italien. Politiet i den norditalienske by Pavia har sat en kollega fra finanspolitiet i husarrest, skriver Il Fatto Quotidiano. Han er anklaget for at have misbrugt politiets database og udleveret personoplysninger til en journalist fra ugemagasinet Panorama, som ejes af Berlusconi-familien.

Mads Frese

Beskyttet bolig ved Colosseum

Gældskrisen har blotlagt et af EU-samarbejdets paradokser. Det er blevet en vedtaget sandhed, at gældsplagede lande som Grækenland »lever over evne«. Men nordeuropæiske lande som Tyskland og Danmark har bedre og dyrere velfærdssystemer end f.eks. Grækenland og Italien, som er de eneste EU-lande uden almindelig arbejdsløshedsunderstøttelse. Paradokset er, at dem, der bruger mindst, låner penge af dem, der bruger mest. Det er ikke overraskende, at lande med et stærk velfærdssystem har en bedre økonomi end samfund uden social velfærd. En gennemsnitlig græker unddrager hvert år skat for et beløb, som svarer til, hvad fem gennemsnitlige tyskere modtager i sociale ydelser.

Mads Frese

Hvilken vej, Italien?

Forrige weekends regionalvalg i Italien blev ikke det ventede nederlag for Silvio Berlusconis centrumhøjre-alliance, der erobrede magten i seks ud af de 13 regioner, som var i spil. I forhold til regionalvalget i 2005 erobrede højrefløjen magten i fire regioner: Piemonte, Lazio, Campania og Calabrien. I realpolitiske termer er der således tale om en solid valgsejr, men stemmetallene viser også, at Berlusconis parti, Popolo della Libertà (PdL), fortsat taber terræn: Ved parlamentsvalget i 2008 opnåede PdL 36,7 pct. af stemmerne, 35,3 pct. ved EU-parlamentsvalget i 2009 og 29,6 pct. ved dette års regionalvalg, hvor kun 63,3 pct. af de stemmeberettigede deltog. Det er den laveste valgdeltagelse i Italien nogensinde.

Mads Frese

Nyt oprør i Røverkøbing?

I dag er det præcis 18 år siden, at socialisten og plejehjemslederen Mario Chiesa blev grebet på fersk gerning, da han modtog en bestikkelsessum på 60.000 kr. fra et firma, som gjorde rent på det milanesiske plejehjem Pio Albergo Trivulzio.

Mads Frese

Berlusconis tidligere advokat angrer

I et interview med journalisten Alessandro Gilioli fortæller Silvio Berlusconis tidligere advokat Carlo Taormina om strategien bag den italienske regerings lovgivningsarbejde. Ifølge Taormina, der indtil 2008 var Berlusconis juridiske rådgiver og medlem af deputeretkammeret, lægger ministerpræsidenten over for sine medarbejdere ikke skjul på hensigten med mange lovforslag: De arbejder for at sikre chefen juridisk immunitet eller i hvert fald straffrihed. Taormina mener, at det lovforslag, som er beskrevet i dagens avis, blot er en prøveballon.

Mads Frese

Ny retssag mod Berlusconi

Silvio Berlusconi er nu sigtet i tre retssager. Italiens ministerpræsident var i forvejen sigtet for at have bestukket den britiske skatteadvokat David Mills til at afgive falsk vidneudsagn i to retssager vedrørende Fininvest-koncernens holdingselskaber og for skattesvindel.

Mads Frese

Manden, der fik det 20. århundredes afslutning til at forsvinde

For 10 år siden døde Benedetto Craxi, kaldet Bettino, som den mest skandaleramte politiker i Italiens historie. Men nu kræver ledende politikere, at Craxi bliver officielt rehabiliteret: »Han var en stor statsmand,« sagde udenrigsminister Franco Frattini ved en mindehøjtidlighed søndag i den tunesiske badeby Hammamet.