Manden, der fik det 20. århundredes afslutning til at forsvinde

For 10 år siden døde Benedetto Craxi, kaldet Bettino, som den mest skandaleramte politiker i Italiens historie. Men nu kræver ledende politikere, at Craxi bliver officielt rehabiliteret: »Han var en stor statsmand,« sagde udenrigsminister Franco Frattini ved en mindehøjtidlighed søndag i den tunesiske badeby Hammamet.

Craxi, som var Italiens ministerpræsident 1983-87, udåndede i eksil efter i 1994 at have søgt tilflugt hos Tunesiens diktator Ben Ali, der kom til magten i 1987 ved et statskup med hjælp fra den italienske efterretningstjeneste og stadig regerer. Craxi var eftersøgt af politiet i hjemlandet, hvor han var blevet idømt i alt 10 års fængsel for korruption og ulovlig partifinansiering og var sigtet i yderligere fem sager. Som formand for landets ældste parti, Partito Socialista Italiano, havde Craxi gennem to årtier været omdrejningspunktet i et system af returkommissioner, som virksomheder betalte i forbindelse med offentlige anlægsarbejdere, og som blev fordelt mellem partierne. Således kom f.eks. undergrundsbanen i Milano til at koste fire gange så meget pr. kilometer som en tilsvarende undergrundsbane i Hamborg, hvilket har bidraget til den statsgæld, italienerne kæmper med. Alligevel vil Milanos borgmester, Letizia Moratti, nu opkalde en vej, park eller plads efter Craxi: »Hvis det bliver til noget, vil det være den endegyldige legitimering af korruptionen som system og den endegyldige delegitimering af retssystemet,« sagde aktivisten Piero Ricca forleden ved en demonstration mod forslaget i Milano.

Ministerpræsident Silvio Berlusconi har en vis interesse i en rehabilitering af Craxi. Det var et dekret fra Craxi-regeringen, der i 1984 sikrede Berlusconi en slags monopol på kommercielt tv i Italien. Da fordelingen af de landsdækkende sendetilladelser i 1990 blev ophøjet til lov, indbetalte Berlusconi 21 milliarder lirer på en af Craxis udenlandske konti, den største bestikkelsessum som nogensinde er blevet afsløret i Italien. Berlusconi er ikke blevet dømt i sagen, hvilket kan skyldes, at han betalte sin skatteadvokat, britten David Mills, for at vidne falsk i retten. Den 26. februar falder der definitiv dom i sagen mod Mills, der er blevet kendt skyldig ved appelretten. Samme dag genoptages sagen mod Berlusconi.

Ligesom Craxi i sin tid hævder Berlusconi, at han bliver forfulgt af politisk motiverede dommere: »Italienerne troede ikke på Craxi, men i dag kan jeg se, at de tror på Berlusconi,« siger Craxis datter Stefania, som er viceudenrigsminister. Samtidig er Berlusconi i gang med at samle opbakning til en retsreform, der vil medføre en indskrænkning af anklagemyndighedens autonomi. Desuden vil regeringen genindføre parlamentsmedlemmernes juridiske immunitet, som blev afskaffet efter afsløringerne i Operation Rene Hænder, der tvang Craxi på flugt.

Den mest sete nyhedsudsendelse i Italien, tv-avisen på det statslige Rai1, har på det seneste fået et indslag, som leder tankerne i retning af en etpartistat. Mens italienerne sætter sig til rette ved middagsbordet, forsvarer den ansvarshavende chefredaktør Augusto Minzolini uden forbehold regeringen og dens hjertesager: »Craxi er blevet forvandlet til syndebukken for et system, som udgjorde den sidste rest af Den Kolde Krig. Et bekosteligt demokrati, som gennem 50 år tillod landet at forblive en del af den frie verden,« sagde Minzolini i sin leder i sidste uge og konkluderede, at Craxi var »en stor statsmand«.

»Der er én ting, som gør Craxi stor på sin egen måde. Han er bestemt ikke det forrige århundredes største statsmand, men han er den største tryllekunstner fra den sidste del af århundredet,« skriver forfatteren Antonio Tabucchi i avisen Il Fatto Quotidiano og forklarer: »Det lykkedes Craxi sammen med sine betroede folk at få århundredets afslutning til at forsvinde ligesom millionerne på sine bankkonti. Han har ikke blot gemt pengene fra returkommissionerne, han har også gemt tiden. Hvor han har gemt århundredets afslutning – på hvilken fjern offshore-konto eller i et sort hul – vides ikke, men den er forsvundet,« mener Tabucchi, der selv er gået i eksil og betegner situationen i hjemlandet som »zombiernes nat«: »Italienerne lever ikke i det 21. århundrede, men befinder sig stadig i det forrige årtusinde. Der er stadig kommunister (det siger Berlusconi), der er stadig mafiaen, der samarbejder med politikere, og politikere, der samarbejder med mafiaen, og frem for alt er Bettino Craxi der stadig, og således også Berlusconi.«