Skip to Content
Lørdag 26. maj 2012

Malin Schmidt

298 afgørende stemmer

De er i gang med at fintælle i Sverige, og man regner med et resultat enten i dag eller i morgen. Det var 298 stemmer i tre valgkredse, der forhindrede den borgelige alliance i at få majoritet i rigsdagen. Det kan tage to uger, indtil den svenske regering er dannet og hos Socialdemokraterna er man i gang med at ransage sig selv for at finde ud af, hvordan man igen bliver et samfundsbærende parti. Se den aktuelle mandatfordeling her. Desuden fylder Sverigedemokraterna ekstremt meget i de svenske medier i disse dage (sjovt nok fyldte de næsten ingenting før valget).

Malin Schmidt

SD over spærregrænsen i de første målinger

Hos Moderaterna er de netop brudt ud i jubel - den borgerlige alliance får ifølge SVT’s exit-poll 49,1 procent af stemmerne, de rød-grønne får kun 45,1. Sverigedemokraterna kommer over spærregrænsen med 4,6. SVT’s exit-poll plejer at passe ret godt, skriver de på netaviserne - men SD kommer til at skulle agere ‘vågmæstare’ - altså tunge på vægtskålen, hvis denne exit-poll holder stik.

Malin Schmidt

Vi venter på exit-polls

Om 10 minutter lukker valglokalerne, klokken 20 kan vi få det første praj på, hvordan det kommer til at falde ud, når Sveriges Television kommer md sine exiit-polls. Det bliver vanvittigt spændende. På TV2 News er der stor valgdækning, tjek det ud, det er udmærket.

Malin Schmidt

To dage tilbage

Moderaterna går tilbage her to dage før valget. Afonbladet/United Minds daglige meningsmålinger har vist en tydelig trend i ugen op til, og trenden er tydelig, skriver man på Aftonbladet - at Moderaterna har mistet stemmer. i tirsdags havde partiet støtte af 29,5 procent af vælgerne, og i dag siger 25,7 procent, at de kommer til at stemme på partiet. Til gengæld er eksempelvis alliancepartneren Centerpartiet, som er i fare for at ryge ud af Riksdagen, steget, så det handler nok om støttestemmer. Det vigtigste er, at der stadig er majoritet for den borgerlige aliance, siger de hos Moderaterna.

Malin Schmidt

Moderaterna - partiet for de hippe

Moderateran har hyret fem kendte bloggere til at campaigne for sig (det skal lige siges, at blogmiljøet er så meget større i Sverige end i Danmark). De skriver på deres blogs, de står for deres events og de optræder på dem. Den ene, Katrin Zytomierska (tidligere gift med kendisforfatter-blogger-producenten Alex Schulman, nu næsten-gift med kendisfotografen Bingo Rimér) har alene over 200.000 læsere på sin blog, så det er nogle effektive ambassadører, Moderaterna har fået sig. Anna Hibbs, kendt profil i det fashionable klubmiljø omkring Stureplan i Stockholm, skriver f.eks. at hun mødte nogle folk fra Moderaterna og straks kom i bedre humør: »Hvem skulle tro, at Moderater var så hærlige typer)!

Malin Schmidt

Hvad sker der hvis..

ja, hvad sker der hvis de rød-grønne får majoritet, eller hvis den borgerlige alliance gør? Hvad sker der hvis, hvis ingen af dem får det, og hvad sker der med Sverigedemokraterna? Læs om, hvad der sker hvis …

Malin Schmidt

Taktiske stemmer

Den, der elsker Sverige stemmer på en tydelig og stabil regering,” har statsminister Reinfeldt sagt igen og igen i løbet af valgkampen, og det han mener er selvfølgelig, at man ved at stemme på den borgerlige alliance og give den absolut majoritet holder Sverigedemokraterna udenfor. Men det ser nu ikke så godt ud for to af alliancens partier - Centerpartiet, der i meningsmålingerne ligger på omkring 4,8 procent og Kristdemokraterna, der i flere målinger har ligget under spærregrænsen.

Malin Schmidt

Indeni er vi alle socialister

Da Vänsterpartiet holdt søndagskomsammen i Järna, havde de hyret stripperen Miss Cookie, der lod kludene falde indtil hun stod kun iført strømpebukser, trusser og partiets logo, der lige akkurat dækkede brystvorterne. “Nummeret handlede om at afklæde højrefløjen og vise, at vi alle er socialister inderst inde,” siger Lennart Rendik, der er ansvarlig for arrangementet til Dagens Nyheter. Arrangementet gik under navnet V-cabaratet som del af temaet “Rocka röven av högern”.

Malin Schmidt

Meningsmålingsmassakre

Det går virkelig usandsynligt dårligt for Socialdemokraterna i de seneste meningsmålinger - den borgerlige alliance fører med næsten 10 procentpoint over de rød-grønne (51,7 procent for de borgerlige mod 42 til de rød-grønne) ifølge en ny måling fra Sifo.  Og selvfølgelig er der forskel på meningsmålinger og på valgresultat, som Dagens Nyhter skriver. Men nu er målingerne blevet til så mange, trenden så tydelig og forskellene mellem blokken både stor og voksende, så det er svært at se, skriver Dagens Nyhter i sin leder, at de rød-grønne skal have nogen reel chance for at indhente den borgerlige blok.

Malin Schmidt

På bustur med statsministeren

Jeg har været syg, men inden den onde virus lagde mig ned i torsdags, var jeg i Lund og Helsingborg, hvor jeg fulgte den borgerlige Alliances valgkampagne. Statsminister og Nya Moderaternas Fredrik Reinfeldt, uddannelsesminister og Folkpartiets Jan Björklund, vicestatsminister, energi- og erhvervsminister - Centerpartiets Maud Olofsson og socialministeren - Kristdemokraternas Göran Hägglund kørte rundt i en valgbus, og svarede først på spørgsmål fra studerende i Lund og holdt siden tale i Helsingborg. Det var helt tydeligt, hvor fokus lå - Alliancen står som garanter for job, de rød-grønne står som garanter for at bidragene skal blive ved med at strømme ud af statskassen.