Det er efter midnat, da jeg i tager bussen hjem fra endnu en lang dag på kampagnekontoret. Passageren overfor mig har Obama buttons på sin jakke, og vi smiler anerkendende til hinanden. Så snart bussen drejer ind mod Hyde Park får vi øje på en masse politibiler og stemningen ændrer sig hurtigt. »Michelle’s in town«, siger en kvinde, og hendes øjne lyser op. Stort set alle i bussen taler om valget.
Vi har de sidste par uger åbnet flere såkaldte ‘staging locations‘ for at kunne øge indsatsten de sidste fire dage, som traditionelt bliver kaldt ‘Get Out The Vote‘. Tempoet er højt og siden lørdag er det hver dag væltet ind med nye frivillige, som gerne vil hjælpe.
Til trods for lange arbejdsdage og meget lidt søvn, er begejstringen, engagementet og entusiasmen på sit højeste. Her i de sidste timer sidder frivillige og gør deres allerbedste for at overbevise de vælgere, der ikke har stemt endnu, om hvorfor de skal stemme, og hvorfor de skal genvælge Præsident Obama.
Det er den smukkeste efterårsdag i Chicago og som en kollega sagde: »It’s a beautiful day to reelect the President«. Stemningen blandt alle os på kampagnekontoret kan beskrives sådan her: YES WE CAN move this country FORWARD.
Seneste kommentarer