Tanker

For ikke så længe siden blev den meget omdiskuterede Baker Hamilton rapport offentliggjort. Der blev diskuteret meget frem og tilbage om usikkerheden omkring tallene. Var det 650.000 eller 450.000 mennesker, der var blevet dræbt? Var det måske 800.000? Hvem ved?

Omkring samme tid kom jeg tilfældigt forbi en ung dansk kvindes blog på nettet, http://countingthedead.blogspot.com. Jeanette Jensen er 26 år, uddannet bibliotekar og arbejder ved Københavns kommune. Jeg spurgte Jeanette om hun ville give mig et par ord med på min vej om hendes blog:

“Jeg er pacifist og derfor modstander af al krig, jeg kan ikke se hvordan krig kan være noget værd. Det var vel egentlig også årsagen til at jeg startede min blog. Aviserne sprøjtede ud med dødstal i forbindelse med krigene i Irak og Afghanistan, jeg kunne ikke følge med, tallene forblev tal. Det ønskede jeg ikke. Så i et forsøg på at virkeliggøre menneskene bag tallene lavede jeg listen (bloggen). Jeg har gjort et forsøg på at registrere alle de mennesker, der er blevet dræbt ved menneskehånd.”

Navnene for ofrene den 11. september blev trykt i flere aviser og tidsskrifter verden over. Vi mindedes disse mennesker og fik et indblik i deres liv. Vi holdt flere minutters stilhed i forbindelse med en decideret årsdag og et indblik i nogle af disse menneskers liv blev det også til – gennem dokumentarfilm med rigeligt af tårer og kommentarfrie close-up minutter.

(…)

Lauren bor nord for Beirut. Da krigen startede flygtede hun fra ferien sydpå til de kristne områder, som hun bor i. Med sig tog hun sin muslimske kæreste og hele hans familie fra Bent Jbail.

“Jeg tror vesten er ligeglade med os. Vi er bare tal. Vi er ikke mennesker I deres øjne”, siger Lauren, som er 23 år og kristen. “De tror, at alle muslimer er onde og at vi ikke kan leve side om side. Min bedste ven er muslim og min kæreste er muslim og vi havde hele hans familie her under bombardementerne”.

Lauren henter en billedfil frem på hendes computer. En israelsk propaganda tegning af en art og med arrige bevægelser og ophidset stemme siger hun:

“Jeg kan godt forstå hvorfor vesten hader os. De ved ikke hvem vi er, selv ikke vores naboer. Hvorfor skal vi altid straffes i flok? Hvorfor? Jeg ved også at der er noget rigtig i denne tegning og også noget helt galt, men hvorfor? Hvorfor?”

(…)