Kære alle,

Gode venner tog fejl. Angiveligt er det alligevel ikkeomkostningsfrit at få børn…så fra på mandag ta’r jeg på barsel. Føhns passer på bloggen i mellemtiden.

Alt godt,
Nikolai

Fogedrettens indgreb mandag overfor den svenske hjemmeside The Pirate Bay peger i retningen af et mere kommercielt internet - et friseret envejsmedie i stil med kabel-tv

At myndighederne spærrer en svensk hjemmeside, der har medskyld i massive brud på ophavsretten, lyder vel nærmest harmløst. Men potentialet i fogedrettens afgørelse rækker videre - og den konkrete teknologi, der nu skal forhindre danskerne i at tilgå thepiratebay.org er ikke anderledes end den teknologi, der forhindrer kineserne i at tilgå eksempelvis BBCs nyheder på internettet.

Skepsis blev hurtigt afløst af bekymring, da det i sidste uge kom frem, at Nyhedsavisen var blevet købt af internettet

Det hedder sig i kommunikationskredse, at ingen er så ringe til at kommunikere som dem, der lever af det. Mediehuse eksempelvis.

Da det i sidste uge kom frem at Nyhedsavisen var blevet købt af “Skype-investor” (som der stod på Business.dk), var der igen kommunikationsfolk, der mente, at nyheden kunne være blevet serveret mere elegant. Sandt er det da også, at der længe har været misforhold mellem Nyhedsavisens oplysende funktion som avis og så den lukkede måde, virksomheden vælger at oplyse offentligheden om sin egen forretning på.

Men helt dårligt lanceret var nyheden nu ikke.

Hurtigt blev det nemlig til historien om, at Morten Lund, entreprenøren der engang var så snedig at sætte sine penge i Skype, havde købt Nyhedsavisen.

Da historien oven i købet blev krydret med et (usandt) rygte om at selveste Janus Fris, manden der først udfordrede pladeindustrien med Kazaa og siden teleindustrien med Skype, var med i projektet, blev det rigtigt spændende.

Ligesom Netto og DK Benzin har DR2 Udland gjort discountæstetik til sit varemærke. Er det endnu et udtryk for nedskæringerne i DR eller et bud på fremtidens tv?

Tv er dyrt at producere. Tv er omstændeligt. Det heder sig, at tv-journalister bruger 90 procent af deres tid på logistik og kun 10 procent på journalistikken. Tv-journalister kan få dagen til at gå med at sende 17 sekunder hjem fra et supermarked i Sønderjylland. Det tager nogle timer at køre derned, nogle timer at komme hjem, men informationsmæssigt har man ikke hentet meget andet end levende billeder til den historie, som allerede var kendt fra aviserne og radioen og internettet.

Målt i mandetimer fylder journalistikken forbavsende lidt i sådan en tv-avis. Og få steder fylder mediet så meget som i DR. Her skal alle indslag være så gennemproducerede, at et indslag fra Københavns Rådhus faktisk ligner et afsnit af Forbrydelsen. Ellers fører det til læserbreve om massakren i DR og om det kulturtab, det har medført, at selv en runner nu skal brygge sin egen kaffe.

I anledningen af et 10-års jubilæum: Hvad pokker er en blog?

Det virker næsten provokorende: at en ny tids kleresi igen og igen omtaler et fænomen som ‘revolutionerende’ og ‘altafgørende’, alt imens de ikke er i stand til at definere hverken revolutionen eller fænomenet.

Det er de fleste, der har hørt om blogs, men de færreste, der ville være i stand til at forklare, hvad en weblog er.

I massemedierne bliver en blog ofte udlagt som en dagbog og deraf som ‘navlepilleri’, som en art moderne ekshibitionisme og derfor som endnu et nøk til det uafvendelige kulturtab. Endnu mere forvirrende bliver det, når etablerede medier som denne avis tager en klumme fra den trykte avis, lægger den på internettet og kalder den en ‘weblog’.

Du søger efter ting, du næppe vil dele med din psykolog. Om en dystopisk novelle af science fiction forfatteren Cory Doctorow

“Giv mig seks linier skrevet af den mest ærværdige mand, og i dem skal jeg finde en undskyldning for at hænge ham.” Cory Doctorows novelle om en ikke så fjern fremtid lægger dystert ud med Kardinal Richelieus pragmatisk tilgang til skyldsspørgsmålet. Novellen heder Scroogled og begynder da en mand vender hjem fra en måneds ferie i Mexico:

“‘Den forunderlige moderne teknologi,’ sagde en dame og trak på skulderen af et skilt i nærheden: Immigration - powered by Google”

Hovedpersonen Greg er tidligere medarbejder ved Google og i en fire timer lang kø til den omstændige paskontrol - nu drevet Google - går det op for ham:

På den dannede amerikanske østkyst er han ondskaben selv. På den digitale vestkyst er Rupert Murdoch en folkehelt Det var en lang og sej kamp. Selv for mediemogulen over dem alle. Rupert Murdoch mente det for alvor: Han ville købe Wall Street Journal, en af USA’s mest respekterede aviser. Og han mente det mere alvorligt, end han plejede at mene den slags: “Det var derfor, jeg brugte det meste af tre måneder på at udholde kritik af et omfang, der normalt er reserveret en eller anden form for tyrannisk folkemorder,” sagde Rupert Murdoch, da News Corp.’s kvartalsregnskab blev fremlagt i sensommeren. “Hvis ikke jeg mente, at det var så perfekt et match med ubegrænset vækstpotentiale i sig selv og i samarbejde med News Corp.’s aktiver, tro mig, så var jeg gået min vej.” Familien Bancroft, der ejede Wall Street Journal var skeptiske, men gav sig for den nette sum af fem milliarder dollar - næsten det dobbelte af værdien, før Murdoch offentliggjorde sin interesse.

Helle Thorning-Schmidt og Anders Fogh Rasmussen er nu venner

Hvis Howard Dean var blevet Demokraternes præsidentkandidat i 2004, var internettet blevet hans vicepræsident. Howard Deans kampagne blev drevet frem på internettet – og mens hans modstandere indsamlede mange cifrede donationer fra lobbyister og virksomheder, indsamlede Dean småbeløb fra hr. og fru Jones.

Da den republikanske vicepræsident Dick Cheeney inviterede til en 10.000 kroner pr. kuvert fundraising-middag i Washington, gik Dean på internettet og spurgte græsrødderne: Kan vi samle et lige så stort beløb i løbet af de næste tre dage?

Og inden dagen var omme, havde Deans netværk overgået Cheneys donatorer.

»Mange spørger, hvilken rolle internettet har at spille i politik,« sagde Dean dengang til Wired.

»Og her kommer min kampagne for at vinde USA tilbage til helt almindelige mennesker, og den bedste måde at gøre det på er ved hjælp af internettet. Vi lytter. Vi er opmærksomme. Hvis jeg holder en tale og blogfolket ikke kan li’ den, så ændrer jeg talen næste gang.«

Begrebet 'borgerjournalistik' blev i årevis brugt som indgangsbøn, når fremtiden på internettet skulle fremhæves for det gode - og selv de mindste tiltag blev forherliget, blot 'borger' kunne hæftes på journalistikken. I weekenden viste Modkraft.dk, hvad et græsrodsmedie kan, når det rigtigt gælder

"Informationerne blive t-e-l-e-f-o-n-e-r-e-t ind fra gaden," siger speakeren med en diktion, der understreger, at her er tale om et fænomen så nyt, at det må være svært at forstå for helt almindelige mennesker rundt om i de danske stuer.

"Og kommer straks ud på hjemmesiden, hvor alle kan følge slagets gang."

Politikens Tøger Seidenfaden informerede i går sine medarbejdere om 'strukturelle ændringer' på avisen. Det gjorde han også for et års tid siden: Nye folk ved roret, nye satsninger, mere på internettet og længere i avisen. Var man spydigt anlagt, kunne man fristes til at udlægge det som panik før lukketid. Politiken solgte i august i år cirka 10.000 færre aviser end i august i fjor - det er et fald på små 10 procent.