Grønland er på vej til drømmelandet over alle: USA. Sammen med olieressourcerne giver håbet om at få et greb i lommerne på den rige onkel fra Amerika næring til håbet om et uafhængigt Grønland, rapporterer Anna Sperling fra den nordligste del af Rigsfællesskabet. Med den aftale om undergrunden, som blev indgået i denne måned, har Grønland fået ret til broderparten af de eventuelle fremtidige olieindtægter. Air Greenland har planer om at åbne en rute til USA. De amerikanske selskaber Exxon og Alcoas viser interesse for at investere i landet. Uafhængighedens luftkastel begynder at antage en smule fastere form.

Tre et halv år bag tremmer for at opfordre til væbnet jihad til den dansk-marokkanske boghandler, Said Mansour fra Brønshøj. Umiddelbart svært at lade være med bare at fryde sig over indeburringen af sådan en skiderik, der systematisk og ihærdigt har udbredt materiale, der ifølge retten er »egnet til at hverve« unge muslimer til selvmordsaktioner. Strafferetsekspert, Jørn Vestergård, fra Københavns Universitet understreger da også, at rettens afgørelse er overbevisende og baseret på en helt nøgtern bevisbedømmelse, og at danske domstole har holdt sig på »dydens smalle sti« i anvendelsen af de nye terrorparagraffer.

»Mestre i masseforførelse« kaldes tre kriminelle herrer, Klaus Riskær, Kurt Thorsen og Peter Brixtofte, på forsiden af dagens avis. Flere psykologer forklarer, at de kommer til tops fordi »vi lader os forføre af deres store armbevægelser.« Vi? sagde min mand arrigt over morgenkaffen. Han ville ikke rodes ind i det »vi«, der lukkede øjnene for svindlernes svindlen bare fordi han læser sin morgenavis. »Vi?« - hvem er det? gentog jeg som en papagøje til morgenens redaktionsmøde - også fordi, der så ofte står »vi’er« i aviserne som jeg ikke er med i og næppe dækker et simpelt flertal i befolkningen. Denne brug af »vi« sætter tanken i stå i stedet for at bringe den videre til det interessante, nemlig HVEM er det, der lader sig forføre og derpå: HVORFOR.

Her er et par af dem: - Københavns Lufthavn konfiskerer 30 ton væsker fra flypassagerer hver måned, og passagererne sukker over de lange køer i sikkerhedskontrollen. Nu påpeger flere, at netop disse køer er et sikkerhedsproblem - dvs. et oplagt mål for selvmodsbombere. - På trods af løfter om det modsatte giver EU færre penge til fattige lande, og indsatsområderne er ofte dikteret af EUs egne interesser frem for lokale behov. Det viser en ny rapport fra CIDSE - sammenslutningen af katolske hjemmeorganisationer. Det er kort sagt ærgerligt for målrettet indsats mod fattigdom og dens følgevirkninger hjælper faktisk. Det er tre millioner tanzanianske skolebørn et godt eksempel på.

»Den her historie går lige i nosserne: Forsvarets øverste chef, Jesper Helsø, flyver på skatteborgernes regning af sted på en rigtig mandetur til Estland.« Sådan indleder Ulrik Dahlin sin leder på s. 2 og sorterer dermed halvdelen af avisens læsere fra. Åndsvagt! synes denne læser - et par andre læsere her på redaktionen, dem med nosser naturligvis, synes det var en både morsom og velvalgt indledning til en leder om forsvarschefens sammenblanding af fremmedbetalte maskuline fritidsfornøjelser og milliardkontrakter. Og så gælder det bare om at komme gennem avisen og hen til ‘Mette-Lines tillæg’, som Informations nye 2. sektion ‘Paradoks’ bliver kaldt herinde. Slagnummeret er uddrag af fotobogen Muhammed, billeder af og historier om 43 drenge og mænd i Danmark. De har samme navn - og er i øvrigt vidt forskellige. En stilfærdig, fængende måde at komme bag om alle stereotype forestillinger om ‘de fremmede’.

Et glimt fra velfærdsdanmark, et mere lighedsorieneret samfund skal man lede længe efter:

Når man går gennem Vesterbro i København, passerer man gennem politiets forskellige forbudszoner, hvor bestemte grupper af borgere ikke må opholde sig. Som oftest er forbudszoner områder, hvor man kan komme til skade og derfor ikke må bevæge sig ind i - for eksempel efter en katastrofe. Med forbudszonerne på Vesterbro forholder det sig omvendt - her er det navngivne personer, der anses for at være så farlige for området, at de skal holdes ude. De 14 forbudszoner er en del af politiets stresspolitik over for især stofmisbugere.

Det meste af dagens redaktionsmøde drejede sig om kunstkritik – Kaspar Bonnén påstår i dagens avis, at kunstanmelderen Tom Jørgensen har ret i sin kunstkritik, men alligevel tager fejl og viser en fuldkommen mangel på forståelse for den del af kunsten, som er refleksiv, kritisk og forsøger at kante kunstbegrebet ud i nye retninger. Bonnéns kommentar følger i hælene på en række artikler, hvor Tom Jørgensen har set kritisk på den danske samtidskunst, som han mener har været præget af en stærkt intellektualiseret tilgang samt domineret af en ’klub’ med fælles udgangspunkt i Københavns Kunstakademi i begyndelsen af 80’erne. Nu er der – ifølge Jørgensen – heldigvis nye tider på vej i dansk kunst! Forsamlingen omkring avisens redaktionsbord bilder sig ind at tilhøre videnssamfundet, men nok en gang viste det sig, at den samlede viden er fordelt på en måde, så nogen bare fornemmer at denne kunstdebat vist er interessant, men ikke begriber, hvad dælen det går ud på, at andre overhovedet ikke kan finde det interessante punkt, og bare undrer sig over den linde strøm af fremmedord, der stiller sig i kø i den kunsteriske debat, mens atter andre – heldigvis - kan udlægge teksten for dem, der er analfabeter på dette felt. Ja - det var så bare et eksempel på, at samtale ikke altid bliver nemmere af, at danskeres uddannelsesniveau stiger og stiger. Samme historie kunne fortælles om CO2, kønspolitik, krigen i Irak og meget, meget mere. Blandt andet derfor er det forbasket svært at lave avis, for hvor skal niveauet lægges: for de særligt intereserede eller for de alment vidende og potentielt interesserede?

Samtlige seks journalistiske praktikanter på Information plus praktikvejlederen er draget en uge til Californien for at fortælle læserne, hvordan det står til med den californiske drøm – og dagens opslag om Beat-generationen, der bragede igennem lydmuren for 50 år siden, dementerer enhver forestilling om, at unge mennesker nu til dags ikke interesserer sig for fortiden. Tværtom har historien om denne kulturelle revolution fået så godt tag i avisens kyllinger, at de i går ikke fik tid til at skrive så meget som en note om den iskold vinterstorm, der har lagt store dele af USA under et tæppe af sne, kostet mindst 42 mennesker livet og resulteret i at blandt andet Californien – der stort set aldrig har dårligt vejr - er erklæret i undtagelsestilstand, og guvernør Arnold Schwarzenegger advarede tirsdag om, at området citrusfrugt-industrien kan have tabt afgrøder for op mod en milliard dollar. Kun en håndfuld mennesker sad omkring redaktionsbordet her til morgen. Praktikanterne i Californien og hele kulturgangen på 4. sal er taget til Testrup Højskole for at finde ud af, om litteratur er modkultur. Svarene fra nogle af Danmarks bedste forfattere kan i disse dage findes i avisens spalter. OG (indsæt trommehvirvel i 20 sekunder): I aften kåres vinderen af Montanas Litteraturpris!

Whaouww, undertiden kommer man ret hed i håret ud fra et redaktionsmøde på Information! Det var selvfølgelig Bent Jensens anklager mod Jørgen Dragsdahl som var morgenens store emne – har vi grebet den sag bedst muligt an? Hvad kunne gøres bedre? Både interviewet med Dragsdahl selv og med Knud Larsen, bestyrelsesformanden i det nye koldkrigscenter, er skarpe og præcise, men vi kunne godt have givet læserne et referat af Bent Jensens beskyldninger. Desuden glippede vi en oplagt vinkel, som Berlinske Tidendes Christian Brøndum til gengæld var kvik nok til at folde ud, nemlig, at fjendskabet mellem Bent Jensen og Jørgen Dragsdahl strækker sig langt tilbage i tiden og blussede op lige efter Murens fald, da Bent Jensen var ansat som politisk redaktør på Jyllands-Posten. I den egenskab opfordrede han Dragsdahl på Information til at dokumentere påstande om, at Jyllands-Postens i 1930erne skulle have haft sympatier overfor Hitler, Mussolini og jødeforfølgelserne. Dragsdahl gik i de gamle avisarkiver, og som Christian Brøndum konstaterer, så har resultatet af gravearbejdet næppe glædet Bent Jensen. Jyllands-Posten skrev vitterligt den 17. maj 1933 i en leder:

De partipolitiske Godtfolk, der bavler mest om Demokrati og Frihed, er her (Hitlers Tyskland, red.) som alle andre Steder de sletteste Statsstyrere, og de maa følgelig sættes helt ud af Spillet, inden Genrejsningen kan gennemføres.

Om Jyllands-Postens holdning til jøder citerede Dragdahl blandt andre denne sætning: »Selv herhjemme, hvor Jøderne aldrig har naaet en saa dominerende Stilling, som i de mellemeuropæiske lande, har man i de senere Aar bemaerket deres uheldige Egenskaber«, ligesom avisen dengang måtte »indrømme Tysklands ret til at skille sig af med sine jøder.«Jyllands-Posten kaldte i sin lederartikel i 1990 Dragsdahl for »indflydelsesagent« og Dragsdahl returnerede med at kalde avisen og Bent Jensen for »evig ekstremistisk« både i 1930erne og i 90’erne. Tak for kaffe! Og nu er den 68-årige Bent Jensen – folkepensionist, hvislede en mødedeltager en smule alderschauvenistisk – for få dage siden blevet udnævnt til at lede det koldkrigscenter, som i mange år fremover har til opgave at udrede, hvad der egentlig foregik i Danmark under den kolde krig, og hans første ’embedshandling’ er altså at genoptage krigen med Dragsdahl. Tankevækkende, må man sige.

I går brugte Jyllands-Posten 4 sider - og de er store - på lederen af det nye koldkrigscenter, Bent Jensens, påstande om, at Informations Jørgen Dragsdahl har været KGB-agent nummer 1 i Danmark. Cirka halvdelen af pladsen blev brugt på vældig sober journalistik omkring hr. Jensens lange artikel, som til gengæld ikke fortjener denne etiket. Det varsler ilde for den kommende koldkrigsforskning, at centerlederen formidler sine forskningsresultater med så værdiladede ord, at det i sig selv fremstår som landsforrædderisk at forholde sig kritisk over for USA’s militærstrategi, lige som, at det forhold, at en vidende og engageret journalist som Dragsdahl formåede at påvirke danske politikeres syn på sikkerhedspolitik, udlægges som bevis for, at hans forhold til KGB var af ikke-legal karakter. Selv om det efterhånden er mange år siden, at Jørgen Dragsdahl har været fastansat på Information, og nu kun bidrager til avisen med sine fremragende sikkerhedspolitiske analyser til ussel freelancebetaling, er det klart, at vi ikke kunne nøjes med et Ritzau-telegram på den sag. Vores helt egen PET-specialist, Charlotte Aagaard, var så venlig at forlade familiens søndagshygge for at drøne ind på bladet og sammen med vores Christiansborgmedarbejder, Mette Klingsey, sørge for en solid dækning af den sag til dagens avis. I dag fortsætter de med at spørge relevante politikere, forskere og offentlige væsener om de principielle problemer i den sag – herunder, at en forsker kan få adgang til oplysninger hos PET om en borger, som borgeren ikke selv kan få udleveret. Ministerielle redegørelser er ofte lange og kedelige, men at det kan betale sig at læse det hele, inklusive bilag, kan man forvisse sig om i UIrik Dahlins fokus-artikler om Afghanistansagen. I mere end 28 måneder fortiede regeringen oplysninger for Folketinget om USA’s forbehold over for principperne i Genéve-konventionen i Afghanistan. Der bliver mere og mere at komme efter i denne betændte sag - den politiske udløber af Guldbrandsens film: Den hemmelige krig - og nu er Information begyndt at lægge sagens akter ud på nettet: www.information.dk/doks/afghanistan. Flere dokumenter vil følge!