Det er tidens takt og tone at være i intim dialog med sine kunder. Men stakkels Berlingske, hvilke kunder...
Lisbeth Knudsen er Socialdemokratisk bulldozer, der vil udradere det borgerlige Danmark og efterlade Berlingske Tidende som Aktuelt: venstreorienteret og lukket. Og så er hun ækel og snotdum.
Det er groft sagt summen af den velkomst, Berlingske Tidendes nye chefredaktør får af berlingske.dk:
"Fy for satan! Overvægtige socialdemokratiske kvinder ses alle vegne, men hvor er det dog en skam, at de ikke bliver hjemme. Der røg mit abonnement på avisen sig en tur: Jeg skal ikke sponsorere hendes ekstremistiske, opportunistiske og ny-arabiske socialistsynspunkter med en eneste avis-krone fremover. Farvel til Berlingeren i vor familie fra i dag," skriver således en 'Jens Thomsen' på berlingske.dk . Man fristes til at spørge: Hvor er den ansvarshavende chefredaktør?
Nu er det jo ikke sikkert at 'Jens Thomsen' faktisk abonnerer på Berlingske Tidende. Højst sandsynligt abonnerer han på Ugens Rapport. Men han kender også til den etikette, der hærger internettet: Tal aldrig ned til dine kunder, tal aldrig dine kunder imod. Når dine kunder sviner dig til, svar da med et smil: Hvis kunden føler, at Lisbeth Knudsen er en ækel social-demokrat, ja, så er i hvert fald følelsen sand. Og følelser kan ingen som bekendt tale imod. Heller ikke Sven-Erik Olsens følelser :
"Endnu en selvretfærdig verdensfjern fortaler for at lægge sig fladt ned på maven for ikke at komme til at fornærme ømskindede islamister... Historiens dom vil blive hård over den bestyrelse, der foretog en så kommercielt betonet udnævnelse i håb om at gøre avisen kønsløs og politisk korrekt... Berlingeren har hermed indledt sin dødskamp."
Samtaler, samtaler
Det er Doc Searls ' berømmelige formulering fra The Cluetrain Manifesto fra 1999 "markets are conversations" - 'markeder er samtaler' - der er skurken:
"En magtfuld global samtale er begyndt. Ved hjælp af internettet opdager og opfinder folk nye måder at dele relevant viden med lynets hast. Som et direkte resultat bliver markeder smartere - og bliver smartere hurtigere end de fleste virksomheder."
For hvad er det der driver et pænt selskab som Det Berlingske Officin til at lade anonyme tosser som 'Jens Thomsen' fremture med sine nederdrægtigheder? Svaret er angst. Angst for ikke at være med i samtalen, angst for ikke at blive ligeså smart som de andre.
Videre fra manifestet: "De fleste virksomheder kan kun tale i det beroligende, stemningsforladte og monotone sprog fra værdigrundlaget, fra marketingsbrochurerne og fra dit-opkald-er-vigtigt-for-os. Samme gamle tone, samme gamle løgne."
Men der er opstået en nyere løgn: Sandheden er uredigeret. Hvorfor ellers har Berlingske ikke slettet indlægget fra 'Jens Thomsen'? Havde 'Jens Thomsen' sagt noget lignende i et forsamlingshus, var han blevet smidt ud. Men på internettet udlægges han som en del af den kollektive viden.
Ny internetetikette
For et par uger siden fremlagde en række internetpionerer et forslag om en ny internetetikette . Det var ydmyge forslag, men ikke desto mindre var opmærksomheden stor, for blandt ophavsmændene var Tim O'Reilly (som er skyldig i udtrykket Web 2.0) og Jimmy Wales (som står bag Wikipediaen). Det første bud i den nye Emma Gad lyder: "Du skal ikke blot tage ansvar for din egne ord, men også for de kommentarer, du tillader på din blog."
Nyhedsavisen har gjort en dyd ud af at være den avis, der eksisterede allermest på internettets præmisser. Avisen har gjort det til en pointe i sig selv aldrig at slette eller redigere indlæg på deres hjemmeside - med mindre loven tvinger dem til det.
Da det kom frem, at Dansk Front havde slået sig ned på og systematisk brugte avisen.dk til at fremme sine holdninger, gik avisens chefredaktør, David Trads, ud i offentligheden og talte om ytringsfriheden og om ikke at ville udøve censur. Heller ikke da det blev diskuteret, hvem der var det største jødesvin, nærværende dagblads chefredaktør, Palle Weis, eller Politikens Tøgen Seidenfaden, følte Trads, det var nødvendigt at sige fra.
Men måske gjorde det faktisk en forskel, da en af avisens journalister, Leny Malacinski, lukkede for kommentarer på sin blog , fordi hun var træt af at blive chikaneret for at være... ja, gæt selv: jøde. I sidste uge besluttede avisen at begynde at slette og redigere usaglige indlæg.
Rasmus Nielsen
19. april, 2007 #
Interessant kommentar. Jeg vil anbefale alle, der læser den, at kaste et blik på den debat på berlingske, han henviser til.
Der er 182 indlæg, og Nikolai citerer 2 af de allermest ubegavede. En interessant prioritering i sig selv, klassisk journalistik, velsagtens. Forbeholdet er selvfølgelig også skrevet ind ovenover: "Det er groft sagt summen af den velkomst, Berlingske Tidendes nye chefredaktør får af berlingske.dk:" Ja, det er faktisk ret groft sagt.
Der er flere af kommentarerne i debatten, der er grove, men der er også en interessant debat mellem forskellige læsere med forskellige opfattelser af hvordan man kan forvente, at en chefredaktør balancerer mellem professionalisme og politiske sympatier. Enkelte kan vel endnu huske en hvis virak på 'den mindst ringe', da David Trads skrev et par kronikker om USA... Det kan godt være, at den slags debat ikke fortæller Nikolai, redaktøren, den professionelle journalist, meget nyt, men det er vel ikke en grund til at afskaffe fx politisk debat, at den ikke fortæller folketingsmedlemmet noget nyt, eller en heftig diskussion om fodbold, at Morten Olsen ikke lærer noget af den?
Men OK, hvis debatten virkelig var så ubehagelig? Hvorfor griber Berlingske ikke ind overfor de ubehageligheder, der vitterligt er på debatten? Det er et godt spørgsmål, og en bedre 'netikette' er bestemt værd at stræbe efter. Men måske er den på vej, uden autoritære indgreb? Mange deltagere i debatten har i hvertfald følt sig kaldet til at modsige d'herrer, som Nikolai henviser til. De bliver netop IKKE ikke behandlet som profeter for nogen 'kollektiv viden' (ligesom de ikke behandler Lisbet Knudsen som profet for en professionel viden). Det er da en tendens, det er værd at hæfte sig ved. Men den er måske mindre interessant for journalisten på jagt efter en historie. Overskriften: 'online-debat af blandet kvalitet ser fordele og ulemper ved ansættelsen af Lisbet Knudsen' er jo ikke så slagkraftig.
Whatever, god eller dårlig kvalitet afhænger vel bare af hvad sammenligningsgrundlaget er. Uanset hvad har kommentarfunktionen givet over hundrede læsere og medborgere mulighed for at bedrive den form for mediekritik, som Nikolai er en af de få danskere, der får løn for - og det er måske ikke så dårligt igen? Det er vel også derfor, der er kommentarfunktion på 'radar'? Så læserne kan diskutere deres avis, eller hvis de er nogle rigtige pernittengryn fx spørge hvilke kilder, udsagnet om, at en af debattørerne i berlingske-debatten "Højst sandsynligt abonnerer ... på Ugens Rapport" bygger på? En geschæftig journalist kunne jo finde på at dømme hele Nikolais interessante indlæg på den ene passage...
Claus
19. april, 2007 #
Det var mere relevant hvis du faktisk læste Searls rigtigt - og hvis du tog kritikken af O'Reillys blog-etikette for det den var.
"Kunden har altid ret" - er præcis den cluetrain vil væk fra. Du giver endda det citat hvor det siges. Der står bestemt ikke noget om at man bare skal give efter. Du kan gå ind på en af de andre cluetrainere David Weinbergers blog og se hans egen kommentaretikette hvis du er i tvivl om hvad han mener om det. Det skulle undre mig hvis Searls mente noget væsentligt anderledes.
Det er også en misforståelse at kritikken af blog-etiketten handler om hvorvidt man kan have en etikette overhovedet. Det handler mestendels om at der ikke er EN etikette der passer til det hele. Online er ikke ét sted med én samtalenorm, og folk vil ikke have Tim O'Reillys idé om sådan en trukket ned over hovedet.
Steen Kræmer
28. april, 2007 #
Tak for et par tankevækkende indlæg fra Nicolai og Rasmus. Hvad skulle vi bruge bloggen til, hvis den ikke gav anledning til debat og diskussioner. Den fungerer jo allerede i alt for mange tilfælde som en generator for wannabe klummeskribenters ønske om at skrive åndfuldt om absolut ingenting.
Så kommer Lisbeth Knudsen-debatten, og den er jo fantastisk, fordi den virkelig sender følelserne ud i en hektisk rumpolka. Det er sjovt, og det er interessant, men det er også rystende, når psykopater får lov til i dén grad at slynge æreskrænkende bemærkninger efter en i øvrigt fortræffelig journalist/redaktør.
Skulle Berlingske tage de strafbare bemærkninger af?
Ja og nej. Hvis Jens Thomsen i forbindelse med indlægget har identificeret sig selv, skal avisen lade kommentaren stå. Så må Byretten og Lisbeth Knudsens advokat tage sig af at komme efter Jens Thomsen.
Er indlægget derimod leveret anonymt, har Tanten - nårh nej, det image vil Ta... øh Berlingeren ...gerne af med - en forbandet pligt til at fjerne det. Man skal kunne stå ved og til ansvar for sine udtalelser. Tør man ikke det, har man ikke ret til at nyde godt af 'ytringsfriheden' i dén grad.
Jeg ville meget gerne se en politianmeldelse af svinerierne.
Jeg ville for resten også geren se Nicolai være ikke så lidt mere nuanceret i sin beskrivelse af debatten på Berlingeren. Det ér ikke kun psykobpaterne, der deltager i den - gudskelov - og det, han giver udtryk for er en generel holdning og facon, holder bare ikke.
Om igen Nicolai - det er synd, at du ikke har læst oplægget bedre, før du skrev din i øvrigt fremragende tekst.
Lune hilsner
Steen...
...der hilser Lisbeth Knudsen hjerteligt velkommen. Der er i mine øjne ikke andre chefredaktører her i landet, der kan leve op til hendes kompetence og faglighed. Jeg er ikke interesseret i at kommentere hendes udseende og heller ikke hendes personlighed.