Skip to Content
Mandag 13. februar 2012

Et liv uden overtoner

Selv om vi umiddelbart taber kvalitet, så kan mindre faktisk godt være mere. Vi lever i en bit-reduceret tidsalder. Alt bliver pakket til at fylde mindre og komme hurtigere frem. Men hvad vil det sige at være bit-reduceret? Det vil sige, at få mere ud af mindre information. I den digitale verden transporterer vi stadig mere information gennem telefonnettet i form af filer fra computer til computer. Derfor må vi bit-reducere vores information. Populært sagt bliver alt, der overhovedet kan undværes i filen, skåret bort, så den fylder mindre. Det gælder især lyd, billeder og video. Ved bitreducering af lyd beskæres filen udfra hensyn til, hvordan hjernen opfatter kompleks lyd, hurtige niveau-ændringer, som forekommer i musik og tale. Til lyd er det mest kendte bitreduceringsformat MP3. Fælles for alle bitreduceringssystemer til lyd er, at jo mere man ønsker filen reduceret, jo større forringelse sker der af lyden. Målet er, at vi ikke kan høre bit-reduceringen, og værktøjet til at lave den bliver også bedre og bedre. Da cd'en i sin tid fyldte ti år, interviewede jeg med en akustiker, der fortalte om et japansk forsøg med henholdvis analog og digital lyd – altså de gamle bånd og vinylplader stillet overfor den digitale cd. På en cd bit-reducerer man ved at begrænse indholdet til det frekvensområde, som det menneskelige øre kan opfatte. Alt over og under det område skæres bort. Det vil fx sige, at overtonerne fra bækkener eller andre instrumenter forsvinder. Japanske forskere mente imidlertid, at vi faktisk kan opfatte lyde, som vi ikke kan høre. Derfor målte de hjerneaktiviteten på en gruppe forsøgspersoner, mens de afspillede indonesisk gamelanmusik for dem. Gamelanmusikken spilles fortrinsvis på slagtøj og er særlig rig på overtoner, som det menneskelig øre altså ikke er i stand til at høre. Forskerne afspillede musikken fra henholdsvis et analogt og et digitalt medie. Resultatet var, at der var en langt større hjerrneaktivitet under den analoge afspilning, hvilket fik dem til at konkludere, at vi faktisk kan ”høre” mere, end vi burde være i stand til. Med andre ord er den bit-reducerede musik tilsyneladende en ringere oplevelse end den gammeldags analoge afspilning, der ellers blev fremført som teknologisk overlegen, fordi den var støjfri etc. Når vi i dag downloader musik fra nettet eller ripper en cd til vores iPod, gør vi det i en kvalitet, der er bit-reduceret i forhold til cd'en. Dvs. at vi faktisk skærer endnu flere nuancer ud af musikken. Folk med såkaldt ”gyldne ører” nærmest vrider sig i smerte, fordi musikoplevelsen ifølge dem bliver endnu mere flad og klangløs. En ensartet grød uden nuancer.
Ens ører behøver nu ikke være specielt gyldne for at observere den helt åbenbare forringelse af musikoplevelsen, der sker, når man sætter sin iPod til stereoanlægget i stedet for cdafspilleren. Det hænger også sammen med det dårlige udgangsstik på iPodden, så den digitale fil er ikke den eneste forbryder. Men alt i alt taler vi om en forringet lydoplevelse. IPodden er lækkert designet og optimal til brug på farten, men den er også et symptom på vores bit-reducerede liv. Det handler ikke længere kun om en god lydoplevelse, men om at kunne høre musik alle vegne og signalere collness med sine hvide hovedtelefoner. Men kombineret med nettet kan denne bit-reducerede virkelighed godt ende med at være større. På websitet Last FM kan jeg dele min interesse for obskur musik med tusindvis af andre, dels i form af anbefalinger, dels i form af personlige ”radiostationer”. Det er som at gå hjem fra skole med sine kammerater og spille plader for hinanden. Nu fylder vi bare hele Roskilde Festivalen og ikke et drengeværelse. Musikfilerne er måske bitreducerede, men der er til gengæld mange af dem. Og ”venner”, der kan anbefale mig de bedste. I den digitale musikforretning eMusic.com har jeg et udvalg, der er større, bredere, dybere og ikke mindst billigere end samtlige københavnske pladeforretninger til sammen. I tilgift får jeg leksikale opslag om kunstnerne og anmeldelser fra de andre brugere – fans som jeg selv. Og hvis jeg ikke finder det, jeg ønsker, så kan jeg krydschecke med Wikipedia, hvor atter andre tusinder øser af deres viden. Det kan godt være at musikfilen er bit-reduceret, og der ikke er noget cover at stille i reolen, men til gengæld er både pladebutikker, avisernes musikanmeldere og forlagenes opslagværker blevet sat skakmat, hvad angår udvalg, hurtighed og overblik. Den fransk filosof Paul Virillio skriver, at vi mistede landskabet, da begyndte af flyve i stedet for at køre tog. Vores rejse blev bit-reduceret. Det er sandt nok. Men der er blot tale om to forskellige typer oplevelser med forskellige kvaliteter. Togrejsen er langsom med smuk udsigt. Til gengæld tager den langsomme rejseform dage ud af kalenderen på vores endemål. En flyrejse er måske fattig på udsigt og indtryk. Til gengæld har vi længere tid på vores destination. På samme måde kan man vælge at kompensere for dårligere lyd med andre services, så summen af en dagligdag med musik alligvel ender med at være bit-optimeret.
Man skal være registreret bruger for at deltage i debatten på netavisen og blogs på information.dk. Du tilmelder dig her

Kommentarer

Man skal være registreret bruger for at skrive kommentarer på information.dk. Som registreret bruger får du også mulighed for at tilmelde dig nyhedsbreve m.m. Tilmeld dig her
siger:

Jeg kommer til at tænke på kassettebåndet. Crappy lydkval ud fra en audiofil betragtning, men formatet var fleksibelt og mobilt og lyden var “god nok”. Det relative tab af lydkvalitet blev opvejet af nogle nye kvaliteter, som ikke havde så meget at gøre med selve musikken, men den praksis der opstod omkring den.

siger:

Jamen, det lyder jo meget rigtigt. Man kan jo ikke få både i pose og sæk, vel?
Jo, det kan man faktisk godt i den digitale verden. Der findes bitperfekte (lossless) filformater til musik (f.eks. open-source formatet FLAC). Der kommer stadigt flere sites, der giver mulighed for download i fuld CD-kvalitet, f.eks. franske http://mp3.starzik.com/starzik.php. Man kunne også nævne russiske Allofmp3.com; som selvfølgelig ikke kan anbefales pga. de ophavsretlige forhold. Eller hvad med at se på http://www.magnatune.com. Pladeselskaberne støtter endnu ikke lossless i større stil. Måske af frygt for kopiering, dog nok snarere fordi der ikke er et stort nok marked.
Lad os så få den efterspørgsel efter kvalitet, så vi kan få alle overtonerne med - uden at miste de interaktive services vel at mærke. Når man nu kan få både i pose og sæk.

siger:

Når båndbredden går op går kvaliteten op.

FLAC, Apple Lossless.

128 kbps er ikke kongen længere.

Videoformaterne kommer.

siger:

Tja, tjo: Måske skulle vi bare begynde at >indspille< i dårligere kvalitet - jeg mener 16bit 44KhZ er jo osse alvorligt bit-reduceret fra det analoge signal - det er ikke tosset, men det er ikke helt godt. Den originale lyd er det jo ihvertfal ikke, og sjovt nok er jeg begyndt at holde af den lidt grumsede lyd på mp3’er og AAC encodede musikstykker - det er lidt lissom billeder fra mobiltelefonen - de har en særlig charme selvom det ikke er mellemformats-hasselblad lækkerier…

siger:

Allerede da mp3 først dukkede op for snart 10 år siden på nettet, fornemmede jeg først, at vi stod overfor en revolution ift. opretshavernes traditionelle indtjening. For mig som simpel forbruger betød det at væk var (dengang) den eneste mulighed for at hurtiglytte potentiel ny favoritmusik ved at låne LP’ere af kammerater eller bibliotekerne. Nu kunne vi bare søge rundt og lytte efter vores egen smag og behag. Nu behøvede vi ikke f.eks. at vente på genudgivelser eller købe musikken second hand, når lejlighed bød sig. Nej med mp3 (og nettet) kunne vi høre musikken nårvi ville (og senere hvor vi ville).
Men hvor er vi i dag? - Jura (sagsøgning) og restriktioner for forbrugerne (wma kontra ipod kontra mp3) søge at begrænse disse muligheder. Hvornår indser opretshaverne til musikken at der fundamentalt set er brug for en hel ny forretningsmodel på dette marked?