
I aften har tv-serien “Veninder på første klasse” premiere. Det er ikke en almindelig tv-serie, for serien er hverken fiktion og ej heller dokumentar. I stedet placerer den sig et sted midt imellem, og udnytter de bedste ting fra fiktionens og dramaturgiens verden, ligesom den også får de følelser frem hos seeren, som det giver at vide, er der er tale om virkelige menneskers virkelige liv.
Lort med lort på
Det er en spændende hybrid, som filminstruktøren Christoffer Boe og journalisten Mads Lund har lavet, men der er ingen tvivl om, at serien placerer sig på linje med Paradise Hotel og 2900 Happiness - kort sagt - nederst på kvalitetsstigen.
Jeg forudsiger, at det bliver lort med lort på - men afviser samtidigt ikke, at jeg har tænkt mig at se lortet, da det sandsynligvis har en vis underholdningsværdi.
For bare fordi noget er underholdende, er det nødvendigvis ikke kvalitet. Det har da også en vis underholdningsværdi at se er person sætte ild til sine egne prutter, men det gør det jo ikke til kvalitetsunderholdning.
Kopi af amerikansk show
Det var kun et spørgsmål om tid før denne type underholdning kom til Danmark. Hybrid-genren brød igennem i 2004 da MTV lancerede serien Laguna Beach – The Real Orange County, der dokumenterede en gruppe rige amerikanske teenageres liv.
Serien var inspireret af den rent fiktive serie Orange County, der tiltrak ekstremt mange seere. Herefter fandt producerne på, at de ville lave den virkelige version af denne serie, og Laguna Beach blev født. Det svarer lidt til sammenhængen mellem 2900 Happiness og serien, der har premiere i aften. Efter Laguna Beach overtog serien The Hills, hvor en af Laguna Beach’ populære karakterer fik hovedrollen.
(Se i øvrigt min gamle artikel i Information om The Hills her.)
God fornøjelse med den falske virkelighed på første klasse, det skal nok blive sjovt – men forvent på ingen måde at blive klogere – snarere det modsatte.
Kommentarer
Umiddelbart bør vi definere hvad kvalitet er, før vi skyder programmer som “Veninder på første klasse” i småstykker. Hvis kvalitetskriteriet for programmet er at opnå stor tilslutning, så kan “Veninder på første klasse” nok godt nå et vist niveau.
Men hvis kriteriet, som du antyder i dit indlæg, er hvorvidt vi bliver klogere af at se det, ja så er der ikke meget kvalitetstv i Danmark. Ikke kun fordi begrebet bliver relativt.
Seertal er lettere at bruge som kvalitetskrav for underholdning fordi det sparker bolden over til Boe og Lunds formidlingsevner i form af den valgte form og indholdet.
jeg forudser ser at herr ditlevsens kommende calirvoyante tv-anmeldelser bliver latterligt ringe. jeg har godt nok ikke læst dem endnu, men vil jeg da klart gøre det, for sobaditsgood.faktoren er i hvert fald heeellttt sikker.
og så der da nogen der læser det.
Ha ha….! det er sku godt,jeg for flere år siden,har smidt det forbandede tv ud af vinduet.
Dog uden at ramme,en landsbytosse ! og gud være lovet
for det…..
Denne kommentar er anbefalet af:
Nu sad jeg selv og så programmet med min kæreste. Så jeg skal ikke være for stor i kæften. Men når det så er sagt, så var “venninder på…” ekstremt ringe udført fra et teknisk perspektiv. Det fik jo nærmest Paradise Hotel til at fremstå som en Kubrick produktion.
Denne kommentar er anbefalet af:
@ Eskild Johannsen
Jeg skyder skam ikke noget i småstykker. Som det også fremgår af indlægget, er der selvfølgelig flere definitioner af kvalitet, og som sagt har jeg da også selv tænkt mig at se programmet.
Jeg har en klar ambivalens i forhold til denne type programmer, som jeg tror, at jeg deler med mange andre.
I forhold til klogeåge-faktoren er programmets kvalitet lig nul, mens det i forhold til sex/babes/penge/flash/luksus/lækkserheds-faktoren sandsynligvis vil være af fantastisk kvalitet.
@ Poul Vang
Kære Poul. Man behøver ikke kunne se ind i fremtiden for at forudse, at det her program ikke kommer til at stimulere ens paratviden specielt meget…
Det er en udbredt misforståelse at reality genren har noget med virkelighed at gøre. Hvis den nogen sinde har været virkelighedstæt, er det godt nok mange år siden.
Reality serier er lige så redigeret som som al andet fiktion.
Jeg synes det værste ved disse programmer er, at den dramaturgiske opbygning er sådan, at den spilder meget af min tid med for meget “snyde-suspense”. Der er simpelthen ikke nok kød på, til at det holder. I stedet smider man en kedelig, kunstig Maggi-terning i.
I disse tider med korte netvideoer, updates og nedkog, er det naturligt, at kun det vigstigste kommer med. Ærlig talt; er det ikke kun på Det Kongelige Teater og til Kongelige Bryllupper, at man lader kedsommeligheden rulle ud i samtlige 6-12 timer?
Halver programmets længde, og det vil være langt mere seværdigt.
Søren Dalager Ditlevsen,
Man behøver ikke kunne se ind i fremtiden for at forudse, at det her program ikke kommer til at stimulere ens paratviden specielt meget…
Det er jeg nu ikke så sikker på …
TV-udsendelser som
Hells Hotel
2900 Happiless
Veninder i første klasse
er vigtige elementer i Statsministeriets opfyldelse ‘danskernes drøm’.. og vær sikker på at ‘Danmarks frie presse’ vil forstå at vægte hændelser fra udsendelserne på lige fod med - eller højere end - nedskæringer, beskæftigelse og finanstilsyn…
Man kan jo sige, som Laura Grindstaff gjorde tydeligt, at intet medie-produkt er umanipuleret. Vi må kigge på tv’s rolle i at formidle en grænse mellem information og underholdning, virkelighed og iscenesættelse, offenligt og privat. Vi har alle kun een virkelig magt, og det er som beskuere ikke at tro på ‘virkeligheden’ af medie-produktet. Jeg må her give Søren ret, det kan i det lange løb kun gøre os dummere.
@ Stig: Det er ikke nogen misforståelse at “reality” genren har noget med virkeligheden at gøre. “Reality” genren er blot mindre stringent end i begyndelsen, ligesom definitioner inden for litteraturgenre med tiden er
Vil du påstå at manustriptet i f.eks. Paradise Hotel er lige så fiktivt som det i Livvagterne?
@ Bill: Jeg tror på at vi har en fri presse/medieverden i Danmark i så høj grad, at Regeringen ikke har mere indflydelse på hvad TV3 sender end den SF har for hvad Information skriver.
@Eskild: Vi har ingen frie medier. Alle er påvirket af deres sponsorer. DR er sponseret af folketingets flertal. TV2 holdt i live af højrefløjen. Viasat sponseret af dem der sponsere højrefløjen. “Hus forbi” af de hjemløse.
Med venlig hilsen
Eskild Johannsen,
Jeg mener ikke at Regeringen styrer medieverdene …snare tværtimod.
Pengemagten, medierne og Regering udgør i forening en magttrojka, der bevidst driver udviklingen i Danmark hen mod et samfund hvor demokratiet er stækket, velfærden ikke er for alle og virkelighedsflugt er mainstreame…
Eskild Johannsen,
Jeg kan i øvrigt anbefale dig at læse:
http://www.information.dk/226769
@ Bill: En fin artikel om Kongehuset:) Den lægger op til spændende og relevante diskussioner.
Jeg må dog tilføje, at din første kommentar lyder mere smart en gennemtænkt.
Hvis du med pengemagten mener kapitalen, så mener jeg ikke, de har specielt meget tilovers for Danmark. De leder efter optimering og Danmark er (heldigvis) langt fra et sted med optimale vilkår for den nådesløse kapital.
(Vi er nu i en diskussion en smule væk fra Hr. Ditlevsens artikel)
Yderligere tror jeg, Hr. Plummer fra DR og producenterne af DK-4 ville blive kede af det, hvis du mener, de bevidst står i ledtog med kapitalen og Regeringen om underminering af demokratiet. Den danske journalisttradition er på mange måder en stolt tradition set i internationalt perspektiv.
Hvad angår Regeringen derimod, så kan der sikkert argumenteres for at visse politiske ændringer ikke har styrket demokratiet, men jeg kender ikke til de indikatorer som måle den udvikling. Velfærden har aldrig været for alle, så den udmelding giver sig selv.
Virkelighedsflugt er mainstream over det meste af Verden, hvis du spørger mig. Engang sniffede man bare lim. I dag tænder man i stedet for TVet eller ryger sig skæv.
Med ‘pengemagten’ mener jeg ‘pengemagten’…
Og naturligvis eksisterer der en national pengemagt, som har en klar opfattelse af hvordan de kunne tænke sig at indrette den nation de - efter egen opfattelse - ejer. Den pengemagt har opkøbt samtlige trykte medier i Danmark og de to stats- og annoncefinansierede TV-medier er efter 10 års borgerligt styre langsomt gennem udskiftninger i redaktion og ledelse blevet banket på plads …
Eksv Plommers beskyttelse af Gade mod en
straffesag og TV2’s levering af et forgyldt eftermæle til selv samme krigsministrer…
PS
“En fin artikel om Kongehuset:) “
Jeg læser den som en fin artikel om medieverdenen :-]
@ Bill:
Lige med de trykte medier og deres opkøb. Det har faktisk visse fordele, at mediehusene i Danmark er blevet større. Fordi pengemagten normativt set ingen interesse har i hvad der formidles, så længe aviserne øger deres oplæg, bliver der plads til Information, Politiken, JP, Berlingske osv., Så længe de er deres journalistiske integritet tro.
Eller sagt på en anden måde pengemagten er en produktionsmetode ikke en politisk agenda.
At DR bliver “banket på plads” er netop resultatet af politik og vores demokratiudvikling i modsætning til hvad vores avisverden oplever.
Eskild Johannsen ,
jeg kan forstå ud af det skriver at du finder dit interessefelt dækket af de ‘frie’ danske medier…
ps.
Gad vide om Information afviser annoncer i deres avis ?
Det er serier af den type som muliggør, at Danmark atter når lejligheden byder sig kan gå i krig igen. De er en slags narkotika som langsomt bedøver dem der ser det. I den tilstand gider ingen diskutere det rimelige i krigsførelse.