Farfar her, der og allevegne

Jeg læste med interesse din klumme, Tue, som har mange gode pointer omkring litteratur, som befinder sig mellem det fiktive og det autobiografiske rum. Men jeg må sige, at jeg i tilfældet Butschkow ikke er enig med dig. Nu citerer du min anmeldelse, og når citatet står uden kontekst, kan det se ud som om den, der tales om er Julia Butschkow selv. At det altså var for hende, det var vigtigt at få sandheden frem, og at det er hendes, endelig i lyset fremdragende sandhed, jeg roser! Det er det ikke. Min pointe er, som det senere fremgår i anmeldelsen, at det netop er revnende ligegyldigt. Fordi historien her ikke henter legitimitet i det virkelige liv, ved undtagen ét sted at henvise til, at der er en sammenhæng mellem forfatterens familie og romanens. Jeg tænkte denne lille markering som en måde hvorpå forfatteren siger: ’jeg kryber ikke udenom, at skammen også har været en del af min familie, men dette er ikke bare min historie, det er ikke mit jeg, der skal stille sig foran den’. Og netop fordi jeg under min læsning virkeligt ikke interesserede mig for om det nu var sket i Butschkows familie eller ej, eller om den anorektiske kunstner var Gordon Inc eller Claus Beck-Nielsen, fordi dette var mig totalt underordnet, så oplevede jeg heller ikke at være ufri i min mulighed for at udøve kritik. Nu var jeg positiv, og ja, man kan diskutere om 6 stjerner var en for meget (et trættende system), men hvis romanen havde været dårligt skrevet, så havde jeg ike set det som noget problem at skrive det. Jeg synes heller ikke at det biografisk antydede gør, at jeg stiller færre krav til sammenhængen i teksten, og jeg har ikke læst historien, som om vor kvindelige fortæller udelukkende tager angstpiller pga. farfars fortid. Det synes jeg på ingen måde teksten giver belæg for, og jeg undrer mig over, at du mener, at man som kritiker pga. det autentiske materiale, ikke skulle kunne kritisere det, hvis man faktisk syntes, det var konstrueret til at gå O P op.

Det faktisk sande findes jo ikke, andet end som helt konkrete data, alt det andet er jo stadig fortolkninger, om det så er skrevet ind i en fiktiv kontekst eller ej. Jeg synes ikke en kritik af Thy-lejr ophold og dets betydning kan tilbagvevises af forfatteren med, at det var sandt, for jo, det var det muligvis, men det behøver den mange års efterfølgende fortolkning af det jo ikke at være. Og holdbarheden af den fortolkning af sandheden må kunne diskutere. Men jeg er enig med dig i, at det er et svært felt, og at det på nogen måde kan lamme kritikken, at en sådan type tekst så at at sige kan lægges frem som uangribelig, fordi forfatteren konstant kan hoppe mellem udsagnet - det er jo min historie og - det er jo en roman.