Medlem siden 8. oktober 2008
Danmarks mest fordomsfulde og arrogante stodder. I privat omgang holder jeg mig ikke for god til at tage pis på nogensomhelst samfundsgruppe, og netop derfor ser jeg helst så stor variation i Danmark som muligt. I offentlig debat følger jeg for det meste det som nogle kalder "politisk korrekthed", fordi det ikke er alle der forstår, at bare fordi man fortæller en århusvittighed, så betyder det ikke at man inderst inde giver dem ret i, at århusianere er dummere end andre mennesker.
Grundlæggende er jeg socialdemokrat (old school venstreorienteret, - ikke den aftapning der p.t. sidder på Borgen) og bærer desuden med stolthed de udnævnelser som Pladderhumanist og Kulturrelativist, som jeg er blevet tildelt fra diverse debattørers side.
Mit motto er: "En slap vilje i en slatten fysik har sjældent skadet verden".
Mine idoler er hverdagens helte, som f.eks.
debattørerne Heinrich R. Jørgensen, Inger Sundsvald og deres lige, der har stamina til at føre en konstant og velargumenteret kamp for moralsk anstændighed (som jeg ser den, uden nødvendigvis at være enig i alt), mens jeg selv blot er en turist i de offentlige skænderier.