300-timers-reglen er den populære betegnelse for §13 stk. 8 i lov om aktiv socialpolitik, som stiller et krav til at ægtepar på kontanthjælp har haft minimum 300 timers ordinært arbejde inden for to år.
Reglen er et resultat af regeringens integrationshandlingsplan fra maj 2005,En ny chance til alle, som blev vedtaget i Folketinget 21. marts 2006. I aftalens kapitel 4 ”Det skal kunne betale sig at arbejde” står der: "For ægtepar, hvor begge er på kontanthjælp, gælder det, at en ægtefælle, der ikke inden for de seneste to år har haft sammenlagt minimum 300 timers ordinært arbejde bliver betragtet som reelt hjemmegående. Det betyder, at kontanthjælpen til den pågældende person falder bort". Dog vil kravet det første år - dvs. frem til 1. april 2008, kun være et minimum på 150 timer ordinært arbejde inden for de sidste 12 mdr. Fold ud