ADHD er diagnosticeret to til fire gange hyppigere hos drenge end hos piger, selvom nogle undersøgelser tyder på disse misforhold skyldes subjektiv forudindtagethed hos de henvisende lærere. ADHD-behandling omfatter normalt en kombination af medicin, adfærds-modifikationer, livsstils-ændringer, og vejledning. Symptomerene på ADHD kan være vanskelige at skelne fra andre sygdomme, hvilket øger sandsynligheden for at diagnosticeringen af ADHD vil blive overset. Desuden har de fleste klinikere ikke modtaget en formel uddannelse i vurdering og behandling af ADHD, især hos voksne patienter.
ADHD og dens diagnose og behandling er blevet anset som kontroversielle siden 1970'erne. Disse kontroverser har involveret klinikere, lærere, politikere, forældrene og medierne. Emnerne omfatter årsagen til ADHD, og brugen af stimulerende medicin i behandlingen. De fleste leverandører af sundhedsydelser accepterer, at ADHD er en reel sygdom med en debat i det videnskabelige samfund, primært med fokus på hvordan det bliver behandlet og diagonisticeret. American Medical Association konkluderede i 1998 at de diagnostiske kriterier for ADHD er baseret på omfattende forskning, og hvis det anvendes rigtigt kan det føre til en diagnose med en høj pålidelighed.
Klassificering
ADHD kan ses som en eller flere sammenhængende træk, som normalt findes i hele den almindelige befolkning. Det er en udviklingsmæssig lidelse hvor visse træk såsom impulskontrol kan forsinke udviklingen. Ved hjælp af MR-scanning i den præfrontale cortex, er dette udviklingsmæssige efterslæb vurderet til at vare fra 3 til 5 år. Imidlertid er definitionen af ADHD er baseret på adfærd hvilket gør at det ikke er ensbetydende med en neurologisk sygdom. ADHD er klassificeret som en forstyrrende adfærds lidelse sammen med oppositionel lidelse, adfærdsforstyrrelse og antisocial lidelse.
ADHD har tre undertyper:
- Overvejende hyperaktive impulsive
- De fleste symptomer (seks eller flere) er i hyperaktivitet-impulsivitets kategorierne.
- Færre end seks symptomer på uopmærksomhed er til stede, selvom uopmærksomhed stadig kan være til stede til en vis grad.
- Overvejende uopmærksomhed
- Størstedelen af symptomerne (seks eller derover) er i uopmærksomheds kategorien, og færre end seks symptomer på hyperaktivitet-impulsivitet er til stede, selv om hyperaktivitet-impulsivitet stadig kan være til stede til en vis grad.
- Børn med denne subtype er mindre tilbøjelige til at handle eller har svært ved at være sammen med andre børn. De kan sidde stille, men de er ikke opmærksomme på, hvad de laver. Derfor kan barnet blive overset, og forældre og lærere kan ikke mærke symptomer på ADHD.
- Kombineret hyperaktiv-impulsiv og uopmærksomhed
- Seks eller flere symptomer på uopmærksomhed og seks eller flere symptomer på hyperaktivitet-impulsivitet er til stede.
- Flest børn med ADHD har en kombineret type.
Årsag
De specifikke årsager til ADHD er ikke kendte. Der er dog en række faktorer, der kan bidrage til, eller forværre ADHD. Disse omfatter genetik, kost og det sociale og fysiske miljøer.
Diagnose
ADHD er diagnosticeret via en psykiatrisk vurdering; At udelukke andre potentielle årsager eller komorbiditeter, fysiske undersøgelser, radiologiske billeddannelser og laboratorieundersøgelser kan også anvendes.
I Nordamerika er DSM-IV-kriterierne ofte grundlag for en diagnose, mens europæiske lande normalt bruger ICD-10. Hvis DSM-IV-kriterierne anvendes, i stedet for ICD-10, er det 3-4 gange mere sandsynligt at få diagnosen ADHD. Andre faktorer end dem, der er indenfor DSM eller ICD har dog vist sig at påvirke diagnosen i klinisk praksis. Et barn's sociale miljø og skolemiljø samt det akademiske pres på skolen vil sandsynligvis have indflydelse.
Mange af symptomerne på ADHD forekommer fra tid til anden hos alle; hos patienter med ADHD, er frekvensen af disse symptomer større og patienteneres liv er væsentligt forringet. Symptomerne skal vise sig i flere omgange, før at det kan klassificeres som ADHD. Som med mange andre psykiatriske og medicinske lidelser, skal den formelle diagnose foretages af en kvalificeret professionel på området baseret på en række kriterier. I USA bliver disse kriterier fastlagt af American Psychiatric Association i Diagnostic and Statistical Manual of Mental Disorders ( (DSM-IV), 4. udgave. Baseret på DSM-IV-kriterierne nedenfor, er der klassificeret tre typer af ADHD:
- ADHD, Kombineret type: hvis begge kriterier både indenfor 1A og 1B er blevet opfyldt indenfor de seneste seks måneder
- ADHD overvejende uopmærksom Type: Hvis kriterie 1A er opfyldt, men kriterium 1B ikke er opfyldt indenfor de seneste seks måneder
- ADHD, overvejende hyperaktiv-impulsiv Type: hvis kriterium 1B er opfyldt, men kriteriet 1A ikke er opfyldt indenfor de seneste seks måneder.Adults with ADHD, adults with ADD
Det tidligere anvendte udtryk ADD men dette er blevet forældet i den seneste revision af DSM. Som en konsekvens heraf, er den nuværende terminologi som beskriver ADHD som en lidelse, der kan manifestere sig som værende en primær vanskelighed som resultatet af hyperaktivitet/impulsivitet(ADHD, overvejende hyperaktiv-impulsiv Type) eller overvejende uopmærksom (ADHD overvejende uopmærksom) eller begge dele (ADHD, Kombineret type).
Behandling
Metoder til behandling omfatter ofte en kombination af adfærds-modifikationer, livsstilsændringer, rådgivning og medicin. En undersøgelse fra 2005 konkluderede, at medicinsk og adfærdsmæssig behandling er den mest effektive ADHD behandling, efterfulgt af medicin alene, og derefter adfærdsmæssig behandling. Mens medicin har vist sig at forbedre adfærden, på kort sigt, har det ikke vist ændringer på lang sigt. Medicinen har vist sig at have en virkning på mindst 80% af befolkningen.
Samfund og kultur
Juridiske status for medicinen
Stimulansernes juridiske status blev fornylig revideret af flere organisationer:
- Internationalet, er methylphenidate klassificeret som et liste-II stof jvf. Konventionen om psyketropiske stoffer.
- I USA, er methylphenidate klassificeret som et Schedule II kontrolleret stof, en betegnelse som anvendes for stoffer, der har en høj anerkendt medicinsk værdi, men som indebærer en høj risiko på grund af deres vanedannende potentiale.
- I Storbritannien, er methylphenidate klassificeret som et kontrolleret 'Klasse B' stof, og besiddelse af det uden recept, kan give op til 14 års fængsel og/eller en ubegrænset bøde.Class A, B and C drug:| Home Office
- I New Zealand, er det klassificeret som et 'klasse B2 kontrolleret stof'. Ulovlig besidelse kan straffes med 6-måneders fængsel og distribution af det kan give på til 14-års fængsel.
Kilder
Bibliografi
Fremtidig læsning
-
- Faraone, Stephen, V.Straight Talk about Your Child's Mental Health: What to Do When Something Seems Wrong (2003) New York:Guilford Press
-
- Matlen, Terry. (2005) "Survival Tips for Women with AD/HD". ISBN 1-886941-59-9
- Millichap, J. Gordon, MD, FRCP Attention Deficit Hyperactivity Disorder Handbook: A Physician’s Guide to ADHD. New York: Springer, 2010 ISBN: 978-1441913968
-
Eksterne henvisninger
- National Institute of Mental Health on ADHD
-
- New Zealand MOH Guidelines for the Assessment and Treatment of Attention-Deficit/Hyperactivity Disorder
- Functional Disconnection Identified Between Key Brain Areas in Children With ADHD
- Hellenic Society for the Study of ADHD
- Genes and risk factors in ADHD
- ADHD-foreningen
- Niels Bilenberg, Hvad er DAMP?, netdoktor.dk, 29. april 2004.
- Symptoms and treatment options for ADHD.
- ADHD tegn diagnostic liste.
- ADHD Historie engelsk
