Skip to Content
Onsdag 15. februar 2012

æstetik

  • Den romantiske julekomedie 'Noget i luften' styrer lejlighedsvis udenom laveste fællesnævner, og har (muligvis utilsigtet) et umage par i front
  • Grænserne mellem dokumentarfilm og fiktion er så godt som forsvundet, men det gør ikke noget. Virkeligheden bliver nemlig mere sand, når den tilsættes virkemidler
  • Krig og konflikt bliver i aviser ofte visualiseret ved hjælp af smukke og velkomponerede fotografier. Æstetik skal få modtageren til at reflektere over situationen. Men ofte kammer jagten på æstetik over, så essensen af fortællingen træder i baggrunden til fordel for komposition og perfektion
  • Hvad har high school-mordere, islamistiske bombemænd og højreradikale terrorister til fælles? De er alle del af en global, visuel voldskultur, der låner referencer og stilistiske greb af hinanden på tværs af ideologi og politiske dagsordener. Deres propagandaplatform er massemedierne, og dét stiller pressen i et slemt dilemma
  • I anledning af veteraninstruktøren Wes Cravens fjerde film i den populære og selvironiske 'Scream'-serie: et tilbageblik på gyserfilm, der gør grin med sig selv, mens de skræmmer sit publikum
  • Årets Pressefotos er stort set uden overraskelser. Det er reportagefotogafier - ikke nyhedsstof - men dog alligevel aktuelt. Det er fine billeder taget med stor teknisk kunnen. Mange er flot opbyggede og de fleste fortæller en lille historie uden at være særligt dramatiske. Og ligesom pressen altid forsøger at komme bagom begivenhederne, forsøger fotograferne også at give os et kig bag kulisserne
  • Den deliriske psykoballet 'Black Swan' forløses lige så orgastisk som dens ballerina i centrum. Instruktør Darren Aranofsky har på en banal skabelon bygget en ballet-på-balletten, som forvandles til ægte filmkunst, når den med sin perfektionerede æstetik knalder ud i de mest pirrende psykologiske rum i en tuttenuttet kvindes indre

Wikipedia

Æstetik kommer af αισθητικη (græsk: aisthetike), der betyder sansning. Ordet var ikke oprindeligt forbundet med kunsten, men efter Hegels forelæsninger over æstetikken slås det endeligt fast, at æstetik er det filosofiske studie af kunstens væsen. Æstetik hører som disciplin under filosofi.

Begrebets oprindelse

Begrebet æstetik eller aesthetica blev dannet af den tyske oplysningsfilosof, Alexander Gottlieb Baumgarten, der i sin disputats, Meditationes philosophicae de nonnullis ad poema pertinentibus, fra 1735 afslutter med følgende konklusion:

Lad altså νοητά noeta, som den højere erkendeevne, være logikkens genstand; αισθητά aistheta derimod επιστήμη αισθητικη episteme aisthetike eller ÆSTETIKKENS.

Begrebet æstetik er altså ikke i første omgang knyttet eksklusivt til det kunstfilosofiske eller det kunstskønne, men fremstilles som en komplementær størrelse til noeta, dét der kan begribes med ånden og som altså hører under logikken. Det sansemæssige hører derimod under æstetikken. Men Baumgarten nøjes ikke med at opstille denne forskel, han taler om episteme aisthetike, hvor episteme skal forstås i modsætning til doxa (græsk: δόξα), der betegner den almindelige tro på en sammenhæng, altså det man mener. Episteme betegner derimod den videnskabelig begrundede viden. Episteme aisthetike eller æstetikken er med andre ord videnskaben om sansningen. Fold ud

Baumgartens samtids reception

Æstetikken hos Kant

Hos Immanuel Kant kommer æstetik til at betyde noget i retning af sanselære, eller læren om de sanselige betingelser, som derfor er knyttet til overvejelser over mulighedsbetingelserne for erkendelse.

Hos Kant, som skriver om æstetikken i sin Kritik af dømmekraften (1790), består den rene æstetiske oplevelse af et interesseløst velbehag, som retter sig mod kunstværket uden formålsrettede bagtanker. Hos Kant fremtræder kunstværket som en hensigtsmæssighed uden hensigt.

Moderne æstetik

Filosofisk æstetik opfattes ofte som ensbetydende med en filosofi om kunsten, men den moderne kunst har dog i høj grad løsnet denne forbindelse mellem kunsten og det skønne. Filosofisk æstetik er en overvejelse over kunstens væsen og over betydningen af dette fænomen, som en del af menneskets tilværelse i relation til forholdet mellem kunst og virkelighed, og kunstens tilgang til virkeligheden.

 

Kilder

Ovenstående faktaboks er lavet med data fra internet-encyklopædien Wikipedia og en række andre åbne databaser. Faktaboksen er altså ikke redigeret eller fact-tjekket af Information.

Finder du oplysninger som er ukorrekte, er du velkommen til at skrive til os: web@information.dk

Wikipedia skrives og redigeres løbende af encyklopædiens brugere. Vær med til at gøre Wikipedia bedre.