Æstetik kommer af αισθητικη (græsk: aisthetike), der betyder sansning. Ordet var ikke oprindeligt forbundet med kunsten, men efter Hegels forelæsninger over æstetikken slås det endeligt fast, at æstetik er det filosofiske studie af kunstens væsen. Æstetik hører som disciplin under filosofi.
Begrebet æstetik eller aesthetica blev dannet af den tyske oplysningsfilosof, Alexander Gottlieb Baumgarten, der i sin disputats, Meditationes philosophicae de nonnullis ad poema pertinentibus, fra 1735 afslutter med følgende konklusion:
Lad altså νοητά noeta, som den højere erkendeevne, være logikkens genstand; αισθητά aistheta derimod επιστήμη αισθητικη episteme aisthetike eller ÆSTETIKKENS.
Begrebet æstetik er altså ikke i første omgang knyttet eksklusivt til det kunstfilosofiske eller det kunstskønne, men fremstilles som en komplementær størrelse til noeta, dét der kan begribes med ånden og som altså hører under logikken. Det sansemæssige hører derimod under æstetikken. Men Baumgarten nøjes ikke med at opstille denne forskel, han taler om episteme aisthetike, hvor episteme skal forstås i modsætning til doxa (græsk: δόξα), der betegner den almindelige tro på en sammenhæng, altså det man mener. Episteme betegner derimod den videnskabelig begrundede viden. Episteme aisthetike eller æstetikken er med andre ord videnskaben om sansningen. Fold ud