Undersøgelser af hjernen viser, at hippocampus spiller en rolle som mellemstation for optagelsen af ny data til langtidshukommelsen. Her er det interessant, at neurotransmitteren, acetylkolin, skal være til stede i hjernen for at den nye data kan blive oplagret i hippocampus. Hvis acetylkolinomsætningen således er nedsat eller, hvis der forekommer en læsion i dele af hjernen, der involverer hippocampus, vil det have en effekt på hukommelsen.
En mindskelse af hjernens acetylkolinomsætning med dertil følgende konsekvenser, der har indvirkning på hukommelsen, kan bl.a. forekomme ved læsion i især den forreste del af den basale forhjerne, der har acetylkolin-forbindelser til hippocampus. Hippocampus kan således godt være strukturelt intakt uden at kunne udføre sin opgave i forbindelse med hukommelsen.
Visse former for Alzheimers sygdom skyldes mutationer på specifikke gener, - enten på APP eller presenilin generne.
En spansk epidemiologisk metaanalyse påviser sammenhæng mellem alzheimers og eksponering fra lavfrekvente magnetiske og elektriske felter.
Hos normalvægtige er der en sammenhæng mellem at have en tyk mave og senere udvikling af demens. Sammenhæng er speciel stor hos folk der både er overvægtige og har tyk mave.
Metaller?
I 1990 konstaterede amerikanske forskere fra University of Kentucky for første gang, at kviksølvkoncentrationer i hjernevævsprøver fra obducerede Alzheimers patienter var ekstremt forhøjede i de samme områder, hvor man i forvejen vidste, at sygdommens ødelæggende effekt er særlig udtalt – nemlig nucleus basalis.
Boyd Haley, professor i medicinsk biokemi fra det samme forskningscenter, opnåede et vigtigt gennembrud i 1993, da han påviste, at ganske små mængder af kviksølv producerer de samme ødelæggende celleskader, der ses ved Alzheimers.
En af hjernecellens vigtigste proteiner – tubulin – ødelægges, når kviksølv binder sig til de svovlbrintgrupper, som tubulin indeholder.
Ud fra sin egen forskning blev prof. Haley overbevist om, at kviksølvforgiftning kan forårsage Alzheimerslignende demens.
Også aluminium har været under mistanke for at være årsagen til Alzheimer.
Diagnose
Det kan være svært at stille en diagnose på Alzheimer.
Det mest åbenbare symptom er nok demens, men mange andre hjernesygdomme kan også forårsage demens, så en svigtende hukommelse behøver ikke nødvendigvis at være tegn på Alzheimer.
Ved demens vil lægerne ofte forsøge at bruge udelukkelsesmetoden, dvs. udelukke at andre sygdomme end Alzheimer er skyld i en nedsat hukommelse.
Denne udelukkelsesmetode kan involvere neuropsykologiske vurderinger, almene helbredsundersøgelser og hjerneskanninger.
Der er i øjeblikket ved at blive udviklet en ny hjerneskanningsmetode som muligvis vil være revolutionerende i diagnose af Alzheimer.
En gruppe forskere fra Pittsburgh har udviklet et specielt stof, Pittsburgh Compound B (PIB), der binder sig til plakken.
Stoffets signal kan også i nogen grad være en indikator for såkaldt "mild cognitive impairment" (MCI).
MCI er en let kognitiv forstyrrelse som i nogle tilfælde kan udvikle sig til egentlig demens.
Behandling og forebyggelse
Der findes i øjeblikket ingen effektiv behandling af Alzheimers,
men acetylkolinesterasehæmmere synes at have en vis effekt, og i 2005 blev der i Danmark givet omkring 3,5 millioner definerede døgndoser af denne type medicin.
Acetylkolinesterasehæmmende medicin virker ved at blokere for det enzym, acetylkolinesterase, der ellers ville nedbryde acetylkolin.
Lægemidlerne der indeholder acetylkolinesterasehæmmere markedsføres under navnene donepezil, rivastigmin og galantamin.
Disse lægemidler har en vis effekt på kognitive funktioner hos nogle patienter, men kan samtidig også have en række bivirkninger.
Også såkaldte NMDA-antagonister forsøges anvendt mod Alzheimers men i noget mindre omfang: 469.000 definerede døgndoser af memantin (der er indeholdt i Lundbeck's lægemiddel Ebixa). Forbruget af disse midler kostede i 2005 90 millioner kroner.
En amerikansk undersøgelse har fundet at riskoen for at få Alzheimers blev sænket for folk der drak juice flere gange om ugen. Virkningen er også konstateret i især rødvin.
Virkningen kunne komme gennem polyfenoler der virker som antioxidanter.
Naturlægemidler
Ekstrakt fra tempeltræet (Ginkgo biloba) er et af de mest solgte naturlægemidler.
Det har været udbredt som middel i forbindelse med hukommelsesproblemer, men sammenlignende studier blandt Alzheimer patienter finder ingen konsistent forbedring.
Tetrahydrocannabinol (THC), det aktive stof i hash, kunne have en effekt på Alzheimers.
THC binder sig til det samme protein (acetylkolinesterase) som de vanlige Alzheimers lægemidler, og kunne derigennem have en effekt mod Alzheimers.
Desuden kan THC have en yderligere effekt gennem en anden mekanisme.
Lægemidler under udvikling
En Alzheimers-vaccination er forsøgt udviklet, men forsøget måtte stoppe da nogle af forsøgspersonerne fik alvorlige bivirkninger.
Det danske firma ENKAM forsøger at udvikle et lægemiddel til Alzheimer. Et såkaldt fase 1 klinisk forsøg med et syntetisk peptid kaldet FGLL er overstået.
Et andet dansk firma, NsGene, har udviklet NsG0202 der i december 2007 fik godkendelse til et såkaldt fase 1b studie.
NsG0202 leverer lægemidlet gennem et kateter der opereres ind i hjernen.
I april 2008 kunne firmaet meddele at NsG0202 var implanteret i tre patient.
I juni 2008 meddelte firmaet Myriad Genetics at der med deres eksperimentelle lægemiddel Flurizan under forsøg ikke sås forbedringer mod Alzheimer. De europæiske rettigheder til lægemidlet var forinden købt af Lundbeck.
I november 2009 vil Lundbeck begynde forsøg for at undersøge om deres medikament Lu AE58054 har effekt som supplement til donepezil-behandling.
Forskning tyder på at enzymet PKC kan reducere amyloid plak.
Henvisninger
Generelle
- Ole Davidsen, "Alzheimers sygdom", netdoktor.dk, 2002.
- A. Longstaff, Neuroscience, Instant Notes. ISBN 1-85996-082-0.
- Læge Erik Skovenborg: Vin og helbred - myter og facts. ISBN 87-7724-930-5.
Noter
Eksterne henvisninger
Nationalt Videnscenter for Demens
- Miljømæssige risikofaktorer og beskyttende faktorer i Alzheimers sygdom
