Skip to Content
Lørdag 26. maj 2012
Opret brugerkonto | Hjælp | Log ind

astrofysik

  • At sidde på en stråle af lys

    Einstein er på besøg i Magstræde, hvor Simon K. Boberg fanger længslen efter uendeligheden i den fænomenale forestilling 'Non-Stop'. Mens rumtiden krummer
    Læs mere | Kommentarer (0)

  • Sandheden syd for Mississippi

    Charles Darwin tog fuldstændig fejl i sin teori om arternes oprindelse, og Big Bang-teorien om universets skabelse er også noget vrøvl, hvis man skal tro 'kreationisterne'
    Læs mere | Kommentarer (0)

  • Første danske forskerskole i astrologi

    Videnskabsministeriet har netop bevilliget seks millioner kroner til etablering af den første danske forskerskole i astrofysik. Det er de to forskergrupper ved Institut for Fysik og Astronomi ved Århus Universitet og Niels Bohr Instituttet ved Københavns Universitet, der står bag forskerskolen i samarbejde med det Nordiske Optiske Teleskop og en række internationale partnere, deriblandt Oxford Universitet og den europæiske rumfartsorganisation ESA...
    Læs mere | Kommentarer (6)

  • LÆSERBREVE

    Fjordens sidste bøvs Livet i Mariager Fjord synger mange steder på sidste vers. Fisk og bunddyr dør. Et liglagen breder sig. Mange danske fjorde og kystvande gisper ligeledes efter vejret...
    Læs mere | Kommentarer (0)

  • En myre på Buddhas krop

    Heldigvis lader astronomien sig vanskeligt reducere til astrofysik – og endnu vanskeligere at styre mod praktiske anvendelser og forøget forbrug
    Læs mere | Kommentarer (0)

  • H=72 (km/s)/Mpc

    Hubble rumteleskopet er færdig med at måle Hubblekonstanten, H. Resultatet er som det skal være
    Læs mere | Kommentarer (0)

  • Stof i bevægelse

    Morten Stræde udvikler sig stadig mere uforudsigeligt, men der løber en rød tråd gennem hele værket. Han skaber ordløs poesi i sine skulpturer, der fryser landskabets flydende stoffer
    Læs mere | Kommentarer (0)

Wikipedia

Astrofysik er den gren af den astronomiske videnskab, som behandler universets fysik.

Astrofysik er en meget bred videnskabsgren, som omfatter himmellegemers karakteristika (egenskaber), så som mekanik, statistisk mekanik, termodynamik, relativitetsteori, atomfysik, partikelfysik, kvantemekanik, væskedynamik (Fluid Dynamics), plasmafysik, optisk fysik, temperatur, tryk, luminositet (lysstyrke), størrelser, masse, massefylde, energikilder, kemisk sammensætning, og ret mange andre emner.

Astrofysik udgør (d)en væsentlig(ste) del af moderne astronomisk forskning.

Astronomiske massefylder

Her er en tabel over astronomiske massefylder:

Kilder/referencer

  • Rebuttal of North and Nieto. Martin Selbrede. Hypotetisk maximons middelmassefylde.
  • The Physics Factbook: Density (Specific Gravity)
    • Fold ud

Se også

  • Astronomi
Hentet fra Wikipedia: 14. maj 2012 kl. 20:17
Ovenstående faktaboks er lavet med data fra internet-encyklopædien Wikipedia og en række andre åbne databaser. Faktaboksen er altså ikke redigeret eller fact-tjekket af Information.

Finder du oplysninger som er ukorrekte, er du velkommen til at skrive til os: web@information.dk

Wikipedia skrives og redigeres løbende af encyklopædiens brugere. Vær med til at gøre Wikipedia bedre.