atletik

Atletik er idrætsgren som af består af et antal løbe-, spring- og kastediscipliner. Ordet atletik stammer fra det græske ord athlos, som betyder konkurrence.

Atletik var på programmet under de første antikke olympiske lege 776 f.Kr.. Flere af atletikkens discipliner er af antik oprindelse og blev, i konkurrencemæssig udformning, grundlagt i det antikke Grækenland. Men til forskel fra nutidens praksis udførte de græske atleter deres øvelser fuldkommen nøgne.

Atletik var en af de idrætsgrene, som kom med på programmet, da de moderne olympiske lege startede i 1896. Kvinder deltog første gang i legene i 1928 i Amsterdam. Atletik har været en del af OL-programmet siden.

Atletik i moderne tid bliver oftest arrangeret på et atletikstadion med en 400 meter lang løbebane. Disciplinerne kast og spring udføres i banens inderkreds. Der findes også landevejs-, gade- og crossløb som arrangeres udenfor atletikstadion. Fold ud

International Association of Athletics Federations, en international organisation, som formidler de overordnede mål i international atletik, blev grundlagt i 1912. I Danmark organiseres atletik af Dansk Atletik Forbund

Discipliner

Distancerne i løb angives i meter med undtagelse af "en mile løbet", som er 1.609,34 meter.

Kvinder og mænd konkurrerer ikke mod hinanden, men deltager i samme stævner og i sommetider også i samme løb. Generelt løber kvinderne samme distancer som mænd, dog er hækkenes højde i hækkeløb og forhindringerne i forhindringsløb lavere for kvinder og kortere. Desuden er der kortere afstand til første hæk, mellem hækkene og fra sidste hæk til mål mindre i kvindernes 100 meter hæk, end tilfældet er i mændenes 110 meter hæk.
Vægten af kasteredskaberne er ligeledes mindre.

Ekstern henvisning

• Dansk Atletik Forbund