Gældskrisen i Europa giver de økonomiske eksperter en vis ret til at råbe fra sidelinjen, mens tvivlen griber almindelige mennesker. Det afgørende er dog politisk vilje, mod og lederskab
Bankerne blev reddet, aktiekurserne steg, men skatteborgerne fik slet ikke belønning som fortjent, lyder kritikken af de mange bankpakker, der med få justeringer kunne have rustet den danske statskasse til at modstå fremtidige kriser
Krisen er ikke kun de grådige spekulanter, urimelige banker eller uduelige politikeres skyld. Elendigheden er også et resultat af, at størstedelen af befolkningen i højere grad opfatter sig selv som pensionsopsparere end som aktive borgere i et folkestyret demokrati
Danske Bank har via Finansrådet lagt regeringen i benlås, når det gælder kontrol med finanssektoren — Flot! Imens har Saxo Bank via store investeringer i CEPOS og partiejerskab i Liberal Alliance gjort neoklassisk økonomi til statsreligion — Storslået!
Med bankpakke IV får vi ikke taget det nødvendige opgør med en usund kultur i et bankvæsen drevet af grådige direktører og ukvalificerede bestyrelsesmedlemmer, hvis uansvarlighed og forstillelse er årsag til, at ellers sunde banker i disse år går under
Staten ønsker åbenbart ikke involvering i de banker, som den bistår. Med den ny bankpakke burde der have været indført effektive værn mod risikoen for, at det bliver skatteyderne, der skal betale for en mere solid dansk banksektor
Socialdemokraterne laver kovending på bankområdet. Efter at have fået en mundtlig redegørelse om bankernes tilstand, frafalder partiet nu krav om en tilbundsgående undersøgelse af sektoren og bakker op om bankpakke 4
