En af forfatterne til bestselleren ’Grænser for vækst’ fra 1972 har med computermodellers og forskningskollegers hjælp vovet et kig i krystalkuglen. Han forudsiger i ny bog den mest sandsynlige verden i 2052: En verden hvor væksten er gået i stå, befolkningen stagneret, men klimaet fortsat på vej mod at løbe løbsk
Finanspagten løser ikke Europas grundlæggende problem: at både borgere og den politiske elite fortsat føler sig mere forpligtet på nationalstaten end på den europæiske union, skriver den tyske filosof Jürgen Habermas
Befolkningstallet daler i det meste af Øst- og Centraleuropa. Udvandring til Vesteuropa i håb om et job og et bedre liv samt lavt fødselstal er de primære årsager til tilbagegangen
FN's befolkningsfond slår til lyd for at fordoble den årlige udgift på 65 mia. kroner til prævention og sundhedspleje. Det vil kunne stabilisere verdens befolkning omkring otte mia. mennesker i 2045
Etbarnspolitikken har givet Kinas kvinder mere frihed og har forhindret næsten en halv milliard nye borgere. Men der er også skabt store sociale problemer
Vil vi den globale opvarmning til livs, skal vi være færre. Meget færre. Derfor burde vi give skattelettelser til barnløse. Deres manglende børns udeblevne forbrug er nemlig en stor gevinst for klimaet. Og hvis vi kommer til at føle os alene, kan vi altid øge indvandringen. Mennesker er der nemlig mere end nok af på kloden
