Af Erik Meier Carlsen | 13. september 2008 |
Analyse Bendt Bendten ser ud til at få et strålende politisk eftermæle, om end hans personlige bidrag er til at overse. Han var den svage, men nødvendige leder, der skulle til for at dræne splittelsen blandt de konservative for dynamik. Med hans afgang synes partiets rolle som 'underdog' nu at være endeligt udspillet