botanik

Botanikken som begreb blev først brugt af Dioskurides. Ordet kommer af (græsk botaníké [epistémé]: fra botáné = ”foderplante”), og det betegner et videnskabeligt delområde af biologien, hvor man beskæftiger sig med undersøgelse af planteverdenen. Botanikken undersøger planternes livscyklus, deres stofskifte og vækst, deres opbygning og virkemåde, deres økologi og den økonomiske udnyttelse af dem. Ordet botanisk bruges til at betegne ting eller forhold, som har at gøre med planteriget eller beskrivelsen af det. Botanisk nævnes ofte sammen med eller i modsætning til zoologisk (om dyretiget) og mineralsk (om mineralriget).

Ofte regner man mykologien (svampelæren), lichenologien (læren om lav) og mikrobiologien (læren om mikroberne) med til botanikken, selv om disse videnskaber ikke beskæftiger sig med planter. Det skyldes en gammel tradition, som stammer fra, at botanikerne studerede alle organismer, der ikke blev klassificeret som dyr (der dengang alene var zoologernes domæne). Derfor studerede botanikere alle organismer, der fremstod som immobile, eller som var knyttet til et substrat. Fold ud

Botanik i dag

Vores viden om livets mangfoldighed har resulteret i flere specialiserede forskningsgrene, som er skilt ud fra botanikkens område:

• Svampe bliver studeret i mykologi.
• Alger bliver studeret i fykologi også kendt som algologi.
• Mikrober som f.eks. bakterier, arker, protozoer og virus bliver studeret i mikrobiologi.

Organismer i de tre nævnte grupper — mest alger, svampe og mikrober — bliver ikke længere opfattet som en del af planteriget, men botanikere værdiger dem stadig opmærksomhed.

Fagområder

I tidens løb er der udviklet fire delområder, som beskæftiger sig med forskellige spørgsmål og metoder inden for faget:

• Plantemorfologi – udforskning af planternes struktur og form med følgende underafdelinger
  • Morfologi – planternes ydre opbygning (den egentlige morgologi)
  • Anatomi – planternes indre opbygning
  • Histologi – vævslære
  • Cytologi – cellestruktur

• Plantefysiologi – udforskning af planternes generelle funktioner med følgende underafdelinger
  • Stofskiftefysiologi - planters stofskifte
  • Påvirknings- og bevægelsesfysiologi - planters reaktioner på ydre påvirkninger
  • Udviklingsfysiologi - planters vækst- og udviklingsfunktioner
  • Økofysiologi hos planter – planternes tilpasninger til gunstige eller ugunstige miljøer

• Plantesystematik – beskrivelse og ordning af planteverdenen med følgende underafdelinger
  • Taksonomi - inddeling af planter efter bestemte træk
  • Palæobotanik - udforskning af fortidige planter

• Geobotanik – udforskning af planter under økologiske synsvinkler med følgende underafdelinger
  • Vegetationslære (også kaldet Plantesociologi eller Phytocoenologi) – plantedækkets opbygning og struktur
  • Plantegeografi eller korologi – planteslægternes udbredelse
  • Planteøkologi – planters og plantesamfunds forhold til deres miljø

Se også

• Botanikkens specialer

Eksterne henvisninger

• Kosmosnets samling af links til botaniske emner
• Bioweb (online biologisk leksikon)

Litteratur

Ulla Dietl: Hvor kommer planterne fra - og hvem fandt dem? ISBN 87-14-29860-0