Skip to Content
Onsdag 15. februar 2012

bruttonationalprodukt

Wikipedia

Bruttonationalproduktet (BNP) er det oftest anvendte begreb i nationalregnskabsligningen. BNP er et mål for værditilvæksten i produktionen i et land. Udgangspunktet er Y, som kan anvendes som udtryk for enhver indkomst; i nationalregnskabet er den identisk med produktionens basisværditilvækst. Fra basisværdien kan man regne sig frem til Bruttonationalproduktet (BNP) og Bruttofaktorindkomsten (BFI)

Beregninger

BNP er basisværditilvæksten + indirekte skatter og afgifter (TxI) , mens BFI er basisværditilvæksten + subsidier (sb). Heraf følger, at BNP + sb - TxI = BFI, og at BFI + TxI - sb = BNP. Hvis indirekte skatter og afgifter udgør præcis samme beløb som subsidier, er BFI således lig med BNP.

Anvendelse

BNP anvendes som udtryk for størrelsen af et lands økonomi og opgøres ved sammenligninger af lande ofte i BNP pr. indbygger. OECD har opstillet nogle kriterier for opgørelsen af BNP, og da man følger disse i de fleste lande, bliver det muligt at sammenligne de enkelte landes økonomier med hinanden. Væksten i BNP i EU's medlemslande er offentliggjort af EU-oplysningen Fold ud

Det er dog væsentligt at gøre sig klart, at mens ting som militærparader, reklamer og fængselsvæsen tæller med i BNP, så gør frivilligt foreningsarbejde, husholdning, selvforsyning og pasning af syge familiemedlemmer det ikke. Uofficiel økonomisk aktivitet som sort arbejde eller egentligt ulovlige aktiviteter, fx rufferi eller narkotikahandel, medregnes typisk ikke i BNP, så lande med stor økonomisk kriminalitet vil have større uregistrerede værditilvækster end lande med mindre økonomisk kriminalitet.

Danmarks bruttonationalprodukt i tal

Det bedste mål for udviklingen er bruttonationalproduktet i faste priser, dvs. med modregning af inflationen. Målt således har Danmarks BNP udviklet sig således:

Referencer

 

Se også

  • BFI
  • BNI per indbygger
  • Verdens landes BNP
  • Verdens landes BNP pr. indbygger
Ovenstående faktaboks er lavet med data fra internet-encyklopædien Wikipedia og en række andre åbne databaser. Faktaboksen er altså ikke redigeret eller fact-tjekket af Information.

Finder du oplysninger som er ukorrekte, er du velkommen til at skrive til os: web@information.dk

Wikipedia skrives og redigeres løbende af encyklopædiens brugere. Vær med til at gøre Wikipedia bedre.