den danske model

"Den danske model" er en betegnelse for det danske arbejdsmarkeds organisering, hvor det centrale element er de frivillige aftaler, der indgås mellem arbejdsgivere og arbejdstagere. Betegnelsen bruges ofte i Danmark, fordi mange tror, at det er unikt, at regeringen så sjældent griber ind i forholdene på arbejdsmarkedet. Faktisk er det samme system udbredt i næsten alle vestlige EU-lande og er også ved at sprede sig i de nye EU-medlemsstater.

Arbejdsmarkedets parter regulerer i vidt omfang selv forholdene på arbejdsmarkedet. Modellen er baseret på, at der ved de såkaldte trepartsforhandlinger (mellem arbejdsgiverorganisationerne, lønmodtagerorganisationerne og Finansministeriet) indgås en hovedaftale, som suppleres af kollektive overenskomster, der definerer de enkelte gruppers løn- og arbejdsvilkår. Staten blander sig ikke i forhandlingerne så længe arbejdsgiverne og lønmodtagerne kan få en aftale på plads. Fold ud

Traditionen for frivillige aftaler mellem arbejdsmarkedets parter betyder bl.a., at der ikke er nogen lov om mindsteløn i Danmark.

Nogle mener, at den danske model er truet af EU's regler om arbejdskraftens frie bevægelighed, hvor man kun kan kræve, at udenlandsk arbejdskraft overholder lovene og ikke overenskomsterne.