Offentlig sektor eller det offentlige, i det moderne kapitalistiske velfærdssamfund den del af samfundets økonomi, som under ledelse af politikerne beskæftiger sig med produktion af goder og serviceydelser til borgerne samt administration af det offentlige bureaukrati. I en ren planøkonomi er den offentlige sektor den eneste sektor, mens den offentlige sektor i en ren markedsøkonomi kun består af retsvæsen, politi og militær. Sidstnævnte er der ikke set historiske eksempler på. I en blandingsøkonomi er det karakteristisk, at den offentlige sektor suppleres af en privat sektor af betydelig størrelse.
Den offentlige sektor finaniseres i overvejende grad gennem skatter og afgifter, mens en mindre del finansieres via brugerbetaling. De primære opgaver for den offentlige sektor er:
Varetagelsen af disse opgaver kan enten ske ved, at det offentlige selv udfører opgaverne (f.eks. hospitaler, skoler og børnepasning), i samarbejde med et privat selskab (offentligt-privat partnerskab) eller via udlicitering, hvor et privat selskab udfører opgaven under det offentliges kontrol (bl.a. ældrepleje i visse kommuner). Fold ud