Skip to Content
Onsdag 15. februar 2012

diskrimination

  • Kvinderne spillede en afgørende rolle, da præsident Mubarak for et år siden blev væltet, og mange så det som starten på en ny æra for Egyptens kvinder. Men ved valget gik kun otte ud af 498 parlamentspladser til kvinder. Der er andre ting, der er vigtigere end kvindekamp lige nu, lyder det fra kvinderne selv
  • Vendinger som ’gerningsmanden var en sigøjnertype’ eller ’røveren havde angiveligt indvandrerbaggrund’ forekommer hyppigt, når politiet udtaler sig til medierne. Den slags uvaner skal lægges på hylden, hvis politiet skal bevare befolkningens tillid i et moderne multikulturelt samfund
  • Au pairer i Danmark og rundt om i verden lever og arbejder under diskriminerende og slavelignende forhold, mener den 27-årige Jean Gocotano. Hun arbejder som au pair i Danmark og kæmper for blive anerkendt som arbejdstager
  • Hvis kvinder skal have deres egen hoteletage, så kan mænd fra provinsen også godt bruge en, mener Bent Vinn. ’Lynhurtige hårtørrere er lige meget, vi foretrækker at lade håret tørre af sig selv — og at pleje vores fordomme mod københavnere og dem, der kalder sig den kreative klasse, bare fordi de giver firs kroner for en hvedeøl’
  • Politikerne er delte angående den dom fra ligebehandlings-nævnet, som forbyder en hoteletage kun for kvinder. Når kvinder laver selskaber og netværk er det innovativt — når mænd gør det, er det diskrimination, påpeger borgerlig blogger
  • Flere mandlige ansatte på Københavns Universitet er utilfredse med favoriseringen af kvindelige professorer. Men kun professorerne tør stå frem med deres kritik, de yngre lektorer frygter, at det kan gå ud over deres karrierer, hvis de kritiserer kvoteordningen
  • Det er farligt med den slags tvungen målgruppe- og kvotetænkning: Det har det med at gå ud over kunsten. Det handler om, at lesbiske, bøsser og danskere med anden hudfarve end hvid selv skal insistere på at få lov til at fortælle de gode historier

Wikipedia

Diskrimination betyder forskelsbehandling mod eller imod en person eller en gruppe på baggrund af en forudindtaget holdning til dem er baseret på visse karakteristika. Det kan være positiv adfærd rettet mod en bestemt gruppe (fx positiv særbehandling), kan det være en negativ adfærd rettet mod en bestemt gruppe (fx udelukkelse). Sidstnævnte er de mere almindelige betydning.

Juridisk

Ifølge FN's menneskerettighedserklæring er det forbudt at diskriminere (true, håne eller nedværdige) grupper af personer offentligt på grund af deres race, hudfarve, nationale eller etniske oprindelse, tro, m.m.:
(Menneskerettighedserklæringens artikel 2:)
Enhver har krav på alle de rettigheder og friheder, som nævnes i denne erklæring, uden forskelsbehandling af nogen art, f.eks. på grund at race, farve, køn, sprog, religion, politisk eller anden anskuelse, national eller social oprindelse, formueforhold, fødsel eller anden samfundsmæssig stilling. Der skal heller ikke gøres nogen forskel på grund af det lands eller områdes jurisdiktionsforhold eller politiske eller internationale stilling, til hvilket en person hører, hvadenten dette område er uafhængigt, under formynderskab eller er et ikke selvstyrende område, eller dets suverænitet på anden måde er begrænset. Fold ud

I Danmark er forskelsbehandling desuden reguleret i Lov om forbud mod forskelsbehandling på grund af race m.v.:
§ 1. Stk. 1. Den, som inden for erhvervsmæssig eller almennyttig virksomhed på grund af en persons race, hudfarve, nationale eller etniske oprindelse tro eller seksuelle orientering nægter at betjene den pågældende på samme vilkår som andre, straffes med bøde, hæfte eller fængsel indtil 6 måneder.

Stk. 2. På samme måde straffes den, som af nogen af de i stk. 1 nævnte grunde nægter at give en person adgang på samme vilkår som andre til sted, forestilling, udstilling, sammenkomst eller lignende, der er åben for almenheden.

Desuden er diskriminerende ytringer reguleret i straffelovens paragraf 266 b også kaldt "racismeparagraffen":
§ 266 b. Den, der offentligt eller med forsæt til udbredelse i en videre kreds fremsætter udtalelse eller anden meddelelse, ved hvilken en gruppe af personer trues, forhånes eller nedværdiges på grund af sin race, hudfarve, nationale eller etniske oprindelse, tro eller seksuelle orientering, straffes med bøde eller fængsel indtil 2 år.

Stk. 2. Ved straffens udmåling skal det betragtes som en særligt skærpende omstændighed, at forholdet har karakter af propagandavirksomhed.

Kommunal bekæmpelse af diskrimination

Københavns Kommune er blandt de kommunerne i Danmark, der arbejder målrettet med anti-diskrimination.

  • Der gennemføres surveys og bredere undersøgelser for at kortlægge omfanget af diskrimination - fx levevilkårsundersøgelsen om homoseksuelel og transseksuelles vilkår i København.
  • Der er udarbejdet klare principper for kommunens service og kommunens medarbejdere undervises i ligebehandling
  • Der arbejdes med diskriminationskampagner - fx i forlængelse af World Out Games og FN's internationale dag mod racisme.

Se også

  • Racisme
  • Racediskrimination
  • Apartheid
  • Kønsdiskrimination
  • Seksuel orientering
  • Antisemitisme
  • Antizionisme
  • Homofobi
  • "Untermensch"
  • Xenofobi
  • Intolerance
  • Marginalisering

Eksterne henvisninger

  • Institut for Menneskerettigheder
  • Kontakt borgerrådgiveren i København
  • Registrér diskrimination i København
  • Følg med i status over indsatsen i København
Ovenstående faktaboks er lavet med data fra internet-encyklopædien Wikipedia og en række andre åbne databaser. Faktaboksen er altså ikke redigeret eller fact-tjekket af Information.

Finder du oplysninger som er ukorrekte, er du velkommen til at skrive til os: web@information.dk

Wikipedia skrives og redigeres løbende af encyklopædiens brugere. Vær med til at gøre Wikipedia bedre.