Skip to Content
Onsdag 15. februar 2012

dokumentarfilm

  • Kidnapning, sex, en skønhedsdronning og mormoner. Den amerikanske dokumentarist Errol Morris’ seneste film, ’Tabloid’, har det hele, og det har den kulørte og bizarre sag, filmen handler om, også
  • Så fik Udkantsdanmark sit dokumentariske flagskib. ’Testamentet’ stikker en sonde ind i et miljø, som sjældent har været skildret mere filterløst
  • ’En femårig kunne lave en film om dronning Margrethe, og en million mennesker ville se den,’ mener dokumentarist Christian Sønderby Jepsen. Med sit vilde, anmelderhyldede familiedrama ’Testamentet’ vil han ophøje almindelige mennesker til filmkunst og introducere ’dynejakkerne’ fra Jylland for dansk dokumentar
  • Wim Wenders’ dansehyldest til koreografen Pina Bausch er en dybtfølt film om at blive set. Med en skønhedslængsel i 3D, der sætter sig i tilskuerens krop, så lårene helst bare vil sætte af fra sædet og flyve med ind i lærredet
  • DR’s MAMA fodrer ungdommen med små dokumentariske virkelighedsnedslag i ungeuniversets nye dokumentarmagasin ’I virkeligheden’. Kortfortællingerne om kriminalitet, homoseksualitet og anoreksi er opbyggelige lærestreger, men værten og gæster er så ’real’ selv, at man gerne vil se og lære
  • Er svaret på det amerikanske våbenvanvid endnu flere våben? Med afsæt i Virginia Tech-massakren i 2007 trænger den dobbelte Oscar-vinder Barbara Kopple ned i et ømt hjørne af den amerikanske selvforståelse
  • I januar 2011 rejste den danske dokumentarist Omar Shargawi til Kairo for at optage en film om gadebørn. Men så brød revolutionen ud …

Wikipedia

Dokumentarfilm er faktabaserede film, der ikke bygger på et manuskript, men forsøger at skildre virkeligheden. Udgangspunktet er mere journalistisk end kunstnerisk.

En dokumentarfilm kan omhandle f.eks. historiske begivenheder, videnskab, politiske, samfundsmæssige eller sociale problemer/modsætninger, naturhistorie, rejsebeskrivelser og biografier.

Dokumentarfilm søger at opnå en objektiv holdning til emnet eller en objektiv skildring af virkeligheden, men de fleste instruktører bruger i dag også mange effekter fra den fiktive filmindustri for at opretholde tilskuernes interesse. Dette er bl.a. computeranimationer, iscenesatte rekonstruktioner og/eller storslåede naturbilleder.

Grænsen mellem dokumentarfilm og propagandafilm kan være flydende.

Historie

Den første rigtige dokumentarfilm kom i 1922. Det var Robert Flahertys Nanook, der viste hvordan arktiske fangere levede 100 år før. For at indspille denne film, måtte Flaherty tvinge skuespillerne til at dræbe en hvalros med harpuner i stedet for geværer, som de ellers normalt brugte, og han bragte dem dermed i livsfare. Han byggede også en iglo uden tag, for at kunne tage billeder af indelivet. Fold ud

Mange film optaget under anden verdenskrig kan også betragtes som dokumentarfilm, da de typisk viser livet på slagmarken, hverdagen i besatte byer eller tilværelsen i koncentrationslejrene.

Hollywood

De seneste år, der er dukket mange store spillefilm op, hvor handlingen er dramatiseret over virkelige begivenheder, og hvor det er svært at skelne mellem fakta og instruktørens tilføjelser. Dette gælder f.eks. film som Thirteen Days, der omhandler Cubakrisen i 1962 eller Apollo 13, der viser NASAs problemer med det, der skulle have været den 3. månelanding. Et andet eksempel på en spillefilm, hvor handlingen er dramatiseret over virkelige begivenheder, er Der Untergang, som handler om Adolf Hitlers sidste dage i førerbunkeren i Berlin i april 1945.

Dokumentarfilm optræder sjældent i kommerciel biografdistribution. Som en undtagelse kan nævnes Michael Moores Bowling for Columbine, Fahrenheit 9/11 og Sicko.

Den Danske Filmskole uddanner hvert andet år 6 tilrettelæggere og 3 flerkamerainstruktører. Dokumentaruddannelsen blev stiftet af filminstruktøren Arne Bro, som stadig fungerer som daglig leder af dokumentaruddanelsen.

Ekstern henvisning

  • Den Danske Filmskole
Ovenstående faktaboks er lavet med data fra internet-encyklopædien Wikipedia og en række andre åbne databaser. Faktaboksen er altså ikke redigeret eller fact-tjekket af Information.

Finder du oplysninger som er ukorrekte, er du velkommen til at skrive til os: web@information.dk

Wikipedia skrives og redigeres løbende af encyklopædiens brugere. Vær med til at gøre Wikipedia bedre.