elbiler

En elbil (forkortelse af elektrisk bil) er en bil, der kører på elektricitet, og som derfor er meget støjsvag. Elbilen har en elmotor i modsætningen til traditionelle biler forbrændingsmotorer. I næsten alle tilfælde drives den elektriske motor af batterier, som er forbundet med motoren. Den udleder ikke emmisioner, udover hvad elproduktionen forårsager. En bil, der delvis kører på el, kaldes en Hybridbil og anses ikke for at være en ren elbil.

Foreningenerne Dansk Elbil Komite og Dansk Elbil Alliance har i mange år arbejdet for at udbrede kendskab til og anvendelse af elbiler.

Elbiler

Elbiler bruger elektricitet lagret på batterier i stedet for benzin. Problemet ved en elbil er først og fremmest rækkevidden, der er begrænset pr. opladning. En god ting ved elbiler er at de ikke udleder CO2 fra udstødningen. Det eneste sted der bliver udledt CO2 er fra elkraftværker, hvis den brugte elektricitet kommer herfra. Når elektriciteten kommer fra alternative energikilder som vindkraft eller solpaneler, udledes der ingen CO2. Elbil har meget ringe motorstøj. Der findes en række forskellige elbiler, fra helt små bybiler til racerbiler. Fold ud

Fordele og ulemper

Der er en række fordele for den enkelte billist forbundet med at køre elbil fordelt på miljø, økonomi og køreoplevelseDansk Elbil Komite:

Miljø

Fordele

• Der er ingen lokal forurening, da elbiler ikke har udstødning, hvorfor elbilen ikke udleder eksempelvis CO2
• Energieffektiviteten er omtrent 300% bedre i elbiler end i diesel- og benzinbiler
• Der er næsten ingen støj forbundet med elbiler, specielt til gavn for folk der arbejder eller bor i tæt trafikerende områder
• Selvom strømmen til elbiler produceres på kulkraftværker, udledes der væsentlig mindre CO2 end hvis man kørte i eksempelvis en diesel bil
• Med tiden vil al elektricitet komme fra vindmøller og tilsvarende alternative energikilder
• Opladningen af elbiler foregår ofte om natten, hvor strøm fra vindmøllerne ikke udleder CO2
• På sigt kan noget af den opladede strøm fra elbiler gå tilbage i elnettet i spids situationer

Ulemper

• Hvis elektriciteten produceres på fx kulkraftværker, udledes der stadig CO2

Økonomi

Fordele

• Lavere omkostninger til service og vedligeholdelse, da der er færre sliddele end i traditionelle biler
• Afgiftsfritagelse fra de normale 180% beskatning (pt. indtil 2015)
• Undgår grønne afgifter
• Gratis parkering og opladning i nogle danske byer
• Lavere forsikringspræmier
• Lavere omkostninger til energi
• Bremseenergi genbruges i nogle modeller

Ulemper

• Usikker teknologi
• Batterierne er meget dyre og slides hurtigt
• Usikkerhed om fx gensalgspris
• Kortere rækkevidde end traditionelle biler
• Høj anskaffelsespris

Køreoplevelse

Fordele

• Næsten ingen motorstøj
• Hurtig acceleration
• Generelt hurtigere acceleration en traditionelle biler af tilsvarende størrelse

Dansk producerede elbiler

Hope Whisper (1981-1986)

Hope Whisper var det første danske forsøg på fremstilling af en elbil. Virksomheden bag produktionen, Whisper Electronic Car A/S, det senere Hope Motor A/S, var beliggende i Hadsund, ledet af det tidligere folketingsmedlem for Fremskridtspartiet Thure Barsøe-Carnfeldt, der fra starten havde visioner om at afsætte 60.000 biler til USA og Afrika! Drømmen om at producere elbiler i større skala, led et alvorligt knæk, da første version, Hope Whisper W1, blev introducerede i Forum i København. Under æresrunden, hvor også daværende statsminister Poul Schlüter, verdenspressen og 3.000 gæster overværende seancen, forulykkede bilen, da den ramte ind i cykelbanens barriere og gik i stykker efter en køretur på få meter. Den pinlige premiere, hvor føreren, en træt ingeniør der havde arbejdet på bilen hele natten og var faldet i søvn inden i bilen, kørte efter sammenstødet en runde på cykelbanen - idet han holdt fast i vognens dør. Billederne gik verden rundt på alverdens stationer og i aviser, hvor en af avisoverskrifterne dagen efter var ”No Hope”.

På trods af den katastrofale start, fortsatte arbejdet med at videreudvikle bilen, og en ny version blev typegodkendt under navnet Hope Whisper II. Men fejlslagne forsøg på at finde kapital til start af produktion af elbilen i blandt andet USA, satte i sidste ende en stopper for det elektriske eventyr. Ugen efter det endelige stop, modtog selskabet et kontraktforslag om et partnerskab på det japanske marked fra selskabet Mitsubishi i Japan. Der blev ifølge Thure Barsøe-Carnfeldt fremstillet 32 prototyper til en pris på i alt 29,5 millioner kroner.. En af de mindre pengemænd bag elbilsprojektet var Klaus Riskær Pedersen. Investorene tabte 5 millioner kroner og var ikke i stand til at følge med da aktiekapitalen blev udvidet. I alt blev der produceret 14, men kun indregistreret 4 eksemplarer af Hope Whisper og bilen kom aldrig i serieproduktion. På Teknisk Museum står der en indreg. Whisper 1.

Ellerten (1985-1993)

Ellerten er også kendt under navnene U36, Mini-El og Mini-El City.

Ellerten er en dansk el-bil opfundet og udviklet af ingeniør Steen Volmer Jensen, som præsenterede U36 på biludstillingen i Bella Centeret i 1985, der på tidspunktet var prissat til 27.450 kr.. Prototypen blev udviklet med støtte fra teknologistyrelsen. I officiel forstand var og er Ellerten ikke en rigtig el-bil, men en elkøretøj eller en eldrevet kabinescooter på tre hjul, hvor der var plads til en voksen og et barn eller noget bagage. Ellerten blev således indregistreret som en motorcykel og ikke en bil. I den almindelige forståelse, opfattes Ellerten som en bil, hvorfor den tages med i denne gennemgang. Steen Volmer Jensen ide var således ikke at skabe et alternativ til den traditionelle bil, men et supplement. Ellerten var således mere bygget som et alternativ til en scooter eller et buskort. Ellerten var god til små ture i nærområdet Bag produktionen af Ellerten lå således en tankegang om, at mere end 80% af befolkningen har under 15 km til og fra arbejde, og mere end 90% af alle der anvender bilen til at komme på arbejde kører alene. Bilen var i en lang periode, det mest solgte el-køretøj i verden.

Efter fremvisningen i 1985, gik der to år før produktionen af Mini-El blev igangsat. I perioden 1987-1993 har en række danske virksomheder stået bag produktionen. I alt blev der produceret 4.070 Ellerter, hvoraf 1.500-1.700 blev solgt i Danmark. Resten blev hovedsagelig eksporteret til Schweiz Da produktionen er på sit højeste er der ca. 70 medarbejdere tilknyttet og 10-12 biler produceres dagligt.

El Trans A/S (1987-1988)

I det der ikke kan opnås finansiering gennem industrien eller institutionelle investorer, må der rejses kapital på anden vis. For at samle kapital til produktionen af Mini-El går 3000 private anpartshavere således sammen med et lokalt pengeinstitut i Randers og rejser ca. 90 milioner kr. imod at de kan købe et eksemplar af Ellerten til en fordelagtig pris. Med dette beløb er det muligt at starte en serieproduktion, med en forventet dimension på 5.000-15.000 køretøjer pr.år. Forhandlernettet udvides løbende, hvilket gør det muligt for sjællænderne at erhverve sig ellerten i 1988. Tophastigheden er i denne version 40 km/t. Mini-El lever dog ikke op til den lovede driftssikkerhed i de leverede modeller. Et af de største problemer er batterierne, der ikke leverede den lovede rækkevidde, hvorfor bilerne må tilbagekaldes for at foretage de nødvendige konstruktionsændringer. Da El Trans A/S går konkurs taber de private investorer og pengeinstituttet ca. 50 mio. kr.

El Trans 89 (1989-1991)

I andet forsøg træder nye investorer til og skyder kapital i et nyt selskab El Trans 89, der er begynder serieproduktionen af en opdateret version af Ellerten kaldet Mini-El City. Aktiekapitalen er på 28 millioner kr. I den forbedrede model er der bl.a. nyudviklede elektriske systemer, der skal imødegå de tidligere problemer med Mini-El. er blevet totalt gennemarbejdet og bygges med nyudviklede mekaniske og elektriske systemer. Der installeres ligeledes en ny motor, som gør det muligt at accelerere hurtigere og køre op til 50 km/t. Den nye model skaber lidt eksport til et antal europæiske lande, herunder specielt Tyskland, Østrig og Schweiz men salget og den nye model lever ikke op til forventningerne og El Trans 89 går konkurs i 1991

CityCom A/S (1992-1993)

I det tredje forsøg produceres en forbedret udgave af Mini-El City, der har en række forbedringer som bedre ruder, bedre ventilation og et batterivarmesystem, som gør at rækkevidden om vinteren ved lave temperaturer er længere. Virksomheden leverer cabriolet udgaven til de olympiske lege i Barcelona i 1992. Prisen for en Ellert i 1992 anslås at ligge på ca. 45.000 kr. Virksomheden går dog konkurs i 1993.

Produktionen flytter til Tyskland (1995-)

I 1995 flyttes produktionen til Tyskland, hvor Ellerten i dag fremstilles i mindre oplag. Produktionen varetages af CityCom AG

Der peges på flere grunde til, at Ellerten ikke blev en større succes. En afgørende faktor var at rækkevidden var for lille, en anden dårlig affjedring og indeklima der resulterede i at der i kabinen var meget varmt om sommeren og koldt om vinteren. Yderligere kan prisen på 40.000 tænkes at have udgjort en købsbarrierer

På trods af at Ellerten fik en enestående eksponering som røg- og støjfri official- og kameravogn på atletikstadion under OL i Barcelona, blev ellerten aldrig en salgssucces.

Ellerten gik også under navnene "Knallert med låg", "Den elektriske snegl”, "Det trehjulede badekar", "Det lydløse badekar" , "Strømsneglen" og "Plasticpotten"

Kewet El-Jet (1991-1998)

Ophavsmanden bag Kewet er den danske fabrikant og automekaniker Knud Erik Westergaard. De første serieproducerede eksemplarer af Kewet El-Jet udgår fra fabrikken Kewet Industri i Hadsund i 1991 og koster 68.300 kr. Kewet producerer desuden også varevognen CityVan (udviklet i samarbejde med Fredericia kommune) i fra slutningen af 1996, der koster ca. 130.000 kr. Kewet El-Jet havde inden lanceringen opnået en crash-test godkendelse hos TNO i Holland,og i øvrigt modtaget en dansk designpris Kewet er designet af Kjærulff Design.

Forventningerne til bilen er fra producentens side høje, hvor der estimeres med et salg inden for fem-syv år på 35.000 biler årligt.

I året 1999 overtages resterne af Kewet, herunder produktionsrettighederne af det norske Kollega bil (det senere Elbil Norge) for lidt over 100.000 kr. efter Knud Erik Westergaard af egen lomme har brugt i omegnen af 25 millioner kroner på at udvikle Kewet El-Jet.

Af kendte personer der har kørt i bilen kan nævnes Nordkoreas leder Kim Il-sung i 1992 samt den danske sanger Dario Campeotto

Udenlandsk producerede elbiler

Mitsubishi IMiEV

iMiEV er en japansk fire personers elbil udstyret med et lithium-ion batterisystem. I følge producenten er det muligt at køre 160 km på en opladning Mitsubishi IMiEV. Den testkøres på Bornholm.

Th!nk

Think City er en to personers elbil med elmotor fra det norske firma Think. Fra december 2009 produceres Think City på fabriken Valmet Automotive i Uusikaupunki, Finland.

Think Citys totalvægt er 1397 kg og den har en rækkevidde på ca. 170 km ved bykørsel på en opladning. Topfarten er 100 km/t. Den har ABS bremser, airbags og den nedre stålramme bærer hele hjulophænget og kollisionsstrukturen. Motoren er en 3-faset 30 kW asynkron elektromotor som drives af et 250 kg tungt lithium-ion batteri, der sammen med motoren er monteret under bagagerumsgulvet

Den norske elbilsfabrikant Think kom i økonomiske vanskeligheder i 2009 på grund af mangel på kapital. De nye medejere er fra 2010 Valmet Automotive og grønne investeringsfonde fra Storbritannien og USA, og en investeringsfond under den norske stat.
Think City er godkendt til, og må sælges i hele EU - uden yderligere nationale krav eller tests - som en M1-personbil, godkendt til motorvejskørsel. Pris ca. 300.000 kroner.

Tesla Roadster

Dette er en sportsbil der primært bliver solgt i USA, Californien af Tesla Motors. Den kan accelerere fra 0 til 100 på under 4 sekunder, køre knap 350 kilometer på en opladning og har en tophastighed på 200 km/tTesla Motors - performance specs.

Elbilinfrastruktur

Better Place Danmark

Det statsejede energiselskab DONG underskrev i marts 2008 et letter of intent om at Danmark tiltræder Better PlaceBetter Place.
Danmark har dermed formelt forpligtet sig til at arbejde på at opbygge et net af ladestationer til elbiler.
I Portugal, som også deltager i Better Place, er man gået et skridt videre idet staten har underskrevet aftale med bilproducenten Nissan-Renault om at fremme elbiler i Portugal. Fra år 2011 vil 1/5 af den portugisiske stats bilindkøb være "zero-emission" biler, og portugisiske forbrugere og virksomheder vil fra år 2010 få skattemæssige fordele ved at skifte til elbiler. Der oprettes et net i Portugal på 1300 ladestationer. Elbilerne i Portugal skal blandt andet leveres af Nissan, som har forpligtet sig til at udvikle en elbil med en batteri-rækkevidde på 160 kilometer.

ChoosEV

ChoosEV er en virksomhed, hvis kernekompetence er leasing af elbiler samt opbygning af ladestandere heril. Virksomheden er resultatet af en strategisk alliance mellem biludlejningsfirmaet Sixt Danmark A/S samt energiselskaberne SEAS-NVE og Syd Energi. De tre selskaber har i alt indskudt 30 mio. kr. i ChoosEV's danske aktiviteter, hvor de to energiselskaber ejerandel udgør 37,5 pct. af aktierne mens Sixt Danmark A/S ejerandel er på 25 pct. Det er således værd at bemærke, at alliancen udgøres af en repræsentant fra bilindustrien og to energiselskaber, der bl.a. kan levere strømmen til elbilerne.

I elbilsløsningen satses der indledningsvis på leasing/fleet-management til offentlige institutioner og virksomheder. Planen er, at produktet skal udbydes i sidste kvartal af 2009, hvor de første erhvervskunder kan gøre brug af tilbuddet. Med tiden er det intentionen, at også private forbrugere på sigt vil kunne gøre brug af pakkeløsningen.

I lighed med Better Place, er det ChoosEV's ambition at være markedsleder inden for opbygning og drift af infrastruktur til elbiler i Danmark. Men i modsætning til Better Places forretnings-koncept, satser ChoosEV på en samlet pakkeløsning der i sin første udformning - ChoosEV version 1.0 - inkluderer alle elementer af driften. Udover leasing af elbil og batteri, inkluderer det: opsætning af dansk designet ladestander på brugerens adresse, samt en række serviceydelser som fx lokal værkstedservice.Elbil | Elbiler | miljøvenlige el biler til private og erhverv Til forskel fra Better Place's løsning, indgår der ikke batteriskiftestationer i planerne for udbygningen af elbilinfrastrukturen.

ChoosEV oplyser, at de pr. 30.september 2009 allerede har opsat en række ladestandere i København, samt at de første elbiler kører på vejene. Den eneste bilmodel der indtil videre kan leases er Citröen C1 EV’ie, der på en fuld opladning oplyses at kunne køre 80-100 km.Billig biludlejning - nem og hurtig online booking | Sixt Biludlejning

Who Killed the Electric Car?

Who Killed the Electric Car? er en film der handler om, hvordan bilfabrikanter, olieselskaber og forbrugerne tilsammen dræbte den elektriske bil, som ellers var opfundet, udviklet og masseproduceret i USA, Californien i slutningen af 90'erneWho Killed the Electric Car? (2006). Den elektriske bil hed EV1 (Electric Vehicle one) og var kulminationen på udviklingen af en elbil, hvor de forgående modeller hed Sunraycer og Impact. Bilen blev udviklet af 400 teknikere for General Motors (GM). EV1s kunne gå fra nul til 90 km/t på under 8 sek. og nå hastigheder på over 120 km /t. Salgsprisen for en EV1 var USD 33.995, men det var kun muligt at lease bilen, hvilket kostede USD 399 pr. måned. I Saturn forretninger var det muligt at prøvekøre bilen .

Se også

• Elkøretøj
• Hybridbil

Eksterne henvisninger

• Elbiler status 2009
• Nordisk EVguide Nordisk vejviser for elbilinteresserede
• EV World Ultimativt amerikansk site om elbiler
• Dansk Energi Energiselskabernes branchefællesskab
• Dansk Elbil Alliance
• Dansk Elbil Komite
• Elbil infrastruktur - Better Place

• Electric & Hybrid Vehicle Technology International Engelsksproget magasin om el- og hybridbiler.

Galleri

File:Mitsubishi MiEV 1.jpg|Mitsubishi MiEV testkøres på Bornholm
File:Mitsubishi MiEV 2.jpg|Mitsubishi MiEV Billede er taget i Ny Østergade i Rønne
File:Mitsubishi MiEV 3.jpg|Mitsubishi MiEV Mitsubishis Testbil

Noter og referencer